Himalia-gruppen: Jupiters prograde, ikke-sfæriske måner med fælles oprindelse
Himalia-gruppen: Jupiters prograde, ikke-sfæriske måner med fælles oprindelse — læs om medlemmer, baner, opdagelser og IAU-navngivning.
Himalia-gruppen er en gruppe af prograde ikke-sfæriske Jupiter-måner, der følger lignende baner som Himalia og menes at have en fælles oprindelse. Gruppen består af få relativt store irregulære måner, og deres fælles dynamiske egenskaber tyder på, at de stammer fra en enkelt moderkrop, der blev fanget af Jupiter og senere fragmenterede.
Baner og dynamiske karakteristika
Himalia-gruppens måner kredser i et forholdsvis snævert bånd omkring Jupiter. Deres halvstore akser ligger omkring ca. 11–12 millioner km fra Jupiter (se også halvstor akse), og deres baner er prograde med typisk hældning på omkring ca. 25–30° i forhold til Jupiters ækvator (se hældning). Banernes excentriciteter er moderate, hvilket betyder, at de ikke er helt cirkulære, men heller ikke ekstremt aflangt elliptiske. Denne dynamiske klynge adskiller sig tydeligt fra Jupiters retrograde månegrupper og fra de indre, regulære måner.
Fysisk udseende og størrelse
Månens former er ikke sfæriske; de er uregelmæssige legemer, typisk dækket af mørkt, klippemateriale. Himalia er den største i gruppen med en diameter i størrelsesordenen hundredvis af kilometer (omkring 150–220 km ifølge forskellige estimater), mens Elara, Lysithea og Leda er betydeligt mindre (fra nogle få titalls kilometer op til omkring 80–100 km for Elara). De fleste medlemmer har lave reflektanser og farver, der stemmer overens med primitive asteroide-typer (f.eks. C- eller D-typer).
Oprindelse og evolution
Den mest plausible forklaring på Himalia-gruppens oprindelse er, at en enkelt, større asteroide eller planetesimal blev fanget af Jupiters gravitation og senere blev slået i stykker ved et kollisionsforløb eller ved tidal opbrud, hvilket skabte de mindre fragmenter, vi i dag ser som gruppens måner. De delte baneelementer og lignende overfladeegenskaber understøtter denne hypothese. Over tid har solens og Jupiters perturbationer samt påvirkninger fra andre måner ændret banerne en smule, men gruppens dynamiske sammenhæng er fortsat tydelig.
Den nyligt fundne måne S/2000 J 11 blev også vurderet som et medlem af gruppen (den ser ud til at have samme hældning og en lidt større halvstor akse), men dens bane kendes ikke nøjagtigt, og de gennemsnitlige baneelementer er endnu ikke blevet beregnet. Indtil banedata er bekræftet kan dens tilknytning til gruppen ikke endeligt fastslås.
Navngivning
Den Internationale Astronomiske Union (IAU) reserverer navne på -a til månerne i denne gruppe. Det betyder, at nye navneforslag til medlemmer af Himalia-gruppen typisk ender på -a i overensstemmelse med IAU’s navnekonventioner for prograde irregulære måner rundt om Jupiter.
Sammenfattende er Himalia-gruppen en lille, men tydelig dynamisk klynge af prograde, ikke-sfæriske Jupiter-måner med fælles oprindelseskarakteristika; deres studier giver indsigt i både Jupiters indfangning af smålegemer og den efterfølgende kollisions- og dynamiske udvikling i planetsystemet.
Dette diagram sammenligner orbitalelementerne og de relative størrelser af medlemmerne af Himilia-gruppen. Den vandrette akse viser deres gennemsnitlige afstand fra Jupiter, den lodrette akse deres banelinklination og cirklerne deres relative størrelse.
Dette diagram viser alle Jupiters uregelmæssige satellitter. Himalia-gruppen er samlet tæt på toppen af diagrammet. Et objekts position på den vandrette akse angiver dets afstand fra Jupiter. Den lodrette akse angiver dens hældning. Excentricitet er angivet ved gule søjler, der viser objektets maksimale og minimale afstand fra Jupiter. Cirkler viser et objekts størrelse i forhold til de andre objekter.
Karakteristika og oprindelse
Objekterne i Himalia-gruppen har halvstore akser (afstande fra Jupiter) i intervallet 11.150.000 og 11.750.000 km, en hældning på mellem 26,6° og 28,3° og en excentricitet på mellem 0,11 og 0,25. Alle måner i gruppen ligner gråligt C-type asteroider. Det er blevet foreslået, at gruppen kan være en rest af en asteroide, der er brudt fra hoved asteroidebæltet. Radius af moderasteroiden var sandsynligvis omkring 89 km, kun en smule større end Himalia, som beholder ca. 87% af det oprindelige legemes masse. Dette tyder på, at asteroiden ikke blev voldsomt forstyrret.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Himalia-gruppen?
A: Himalia-gruppen er en gruppe af prograde ikke-sfæriske måner af Jupiter, der følger lignende baner og menes at have en fælles oprindelse.
Spørgsmål: Hvilken måne er den største i Himalia-gruppen?
Svar: Leda Himalia er den største måne i Himalia-gruppen, hvilket har givet navn til gruppen.
Spørgsmål: Hvilke medlemmer af Himalia-gruppen er kendt?
Svar: De kendte medlemmer af Himalia-gruppen er Leda Himalia, Lysithea og Elara.
Spørgsmål: Er månen S/2000 J 11 et medlem af Himalia-gruppen?
Svar: Ja, månen S/2000 J 11 kan betragtes som et medlem af Himalia-gruppen, fordi den har en lignende hældning og en lidt større halvstor akse, men dens bane er ikke kendt nøjagtigt, og de gennemsnitlige baneelementer er endnu ikke blevet beregnet.
Spørgsmål: Hvordan reserverer Den Internationale Astronomiske Union (IAU) navne i Himalia-gruppen?
A: IAU reserverer navne i -a til månerne i Himalia-gruppen.
Spørgsmål: Er månerne i Himalia-gruppen kugleformede eller ikke-kugleformede?
Svar: Månerne i Himalia-gruppen er ikke-sfæriske.
Spørgsmål: I hvilken rækkefølge er de kendte medlemmer af Himalia-gruppen fra tættest til længst væk fra Jupiter?
Svar: Rækkefølgen af de kendte medlemmer af Himalia-gruppen fra tættest til længst væk fra Jupiter er Leda Himalia, Lysithea og Elara.
Søge