Himalia-gruppen er en gruppe af prograde ikke-sfæriske Jupiter-måner, der følger lignende baner som Himalia og menes at have en fælles oprindelse. Gruppen består af få relativt store irregulære måner, og deres fælles dynamiske egenskaber tyder på, at de stammer fra en enkelt moderkrop, der blev fanget af Jupiter og senere fragmenterede.
Baner og dynamiske karakteristika
Himalia-gruppens måner kredser i et forholdsvis snævert bånd omkring Jupiter. Deres halvstore akser ligger omkring ca. 11–12 millioner km fra Jupiter (se også halvstor akse), og deres baner er prograde med typisk hældning på omkring ca. 25–30° i forhold til Jupiters ækvator (se hældning). Banernes excentriciteter er moderate, hvilket betyder, at de ikke er helt cirkulære, men heller ikke ekstremt aflangt elliptiske. Denne dynamiske klynge adskiller sig tydeligt fra Jupiters retrograde månegrupper og fra de indre, regulære måner.
Fysisk udseende og størrelse
Månens former er ikke sfæriske; de er uregelmæssige legemer, typisk dækket af mørkt, klippemateriale. Himalia er den største i gruppen med en diameter i størrelsesordenen hundredvis af kilometer (omkring 150–220 km ifølge forskellige estimater), mens Elara, Lysithea og Leda er betydeligt mindre (fra nogle få titalls kilometer op til omkring 80–100 km for Elara). De fleste medlemmer har lave reflektanser og farver, der stemmer overens med primitive asteroide-typer (f.eks. C- eller D-typer).
Oprindelse og evolution
Den mest plausible forklaring på Himalia-gruppens oprindelse er, at en enkelt, større asteroide eller planetesimal blev fanget af Jupiters gravitation og senere blev slået i stykker ved et kollisionsforløb eller ved tidal opbrud, hvilket skabte de mindre fragmenter, vi i dag ser som gruppens måner. De delte baneelementer og lignende overfladeegenskaber understøtter denne hypothese. Over tid har solens og Jupiters perturbationer samt påvirkninger fra andre måner ændret banerne en smule, men gruppens dynamiske sammenhæng er fortsat tydelig.
Den nyligt fundne måne S/2000 J 11 blev også vurderet som et medlem af gruppen (den ser ud til at have samme hældning og en lidt større halvstor akse), men dens bane kendes ikke nøjagtigt, og de gennemsnitlige baneelementer er endnu ikke blevet beregnet. Indtil banedata er bekræftet kan dens tilknytning til gruppen ikke endeligt fastslås.
Navngivning
Den Internationale Astronomiske Union (IAU) reserverer navne på -a til månerne i denne gruppe. Det betyder, at nye navneforslag til medlemmer af Himalia-gruppen typisk ender på -a i overensstemmelse med IAU’s navnekonventioner for prograde irregulære måner rundt om Jupiter.
Sammenfattende er Himalia-gruppen en lille, men tydelig dynamisk klynge af prograde, ikke-sfæriske Jupiter-måner med fælles oprindelseskarakteristika; deres studier giver indsigt i både Jupiters indfangning af smålegemer og den efterfølgende kollisions- og dynamiske udvikling i planetsystemet.
