1926 – Året i historie: Begivenheder, opdagelser og betydning
Opdag 1926: afgørende begivenheder, banebrydende opdagelser og historisk betydning, der formede det 20. århundrede.
Oversigt
1926 var et år med markante politiske konflikter, store tekniske fremskridt og vigtige bidrag til kultur og videnskab. Begivenhederne dette år påvirkede både mellemkrigstidens magtbalance og den teknologiske udvikling, som senere formede det 20. århundrede.Politik og internationale begivenheder
- Storbritannien – Generalstrejken (3.–12. maj): En landsdækkende generalstrejke organiseret af fagbevægelsen (TUC) for at støtte minearbejdere i en konflikt om løn og arbejdstid. Strejken ramte store dele af økonomien og viste de dybe sociale spændinger i mellemkrigstidens Storbritannien.
- Kina – Den nordlige ekspedition begynder (juli 1926): Kuomintang (KMT) under ledelse af Chiang Kai-shek indledte en militær kampagne for at forene Kina og knuse lokale krigsherreherskere. Det var et centralt skridt i Kinas moderne statsdannelse.
- Tysklands optagelse i Folkeforbundet (september 1926): Weimarrepublikken genvandt delvis international anerkendelse, da Tyskland blev optaget i Folkeforbundet, hvilket afspejlede en periode med diplomatisk normalisering efter Første Verdenskrig.
- Italien – Konsolidering af fascistisk magt: Benito Mussolini videreførte i 1926 lovgivning og foranstaltninger, der cementerede étpartistyre og reducerede oppositionsfriheden i Italien.
- Fredspris: Gustav Stresemann (Tyskland) og Aristide Briand (Frankrig) tildeltes Nobels fredspris for deres arbejde med at forbedre forholdet mellem de to lande efter Første Verdenskrig.
Videnskab og teknologi
- Første flyvning af flydende brændstofraket (16. marts): Robert H. Goddard
- Fjernsynets tidlige demonstration (26. januar): John Logie Baird viste i London et tidligt mekanisk fjernsyn med levende billeder — et af de første offentlige beviser på, at fjernsyn var teknisk muligt.
- Kvantefysikkens udvikling: Erwin Schrödinger præsenterede i 1926 sine wave‑mekanik-publikationer, som sammen med andre bidrag styrkede grundlaget for moderne kvantemekanik.
- Polarflyvninger: 1926 var også et år med fremstød i polarflyvninger. Der var konkurrence om, hvem der først fløj over Nordpolen — blandt andre hævder både Richard E. Byrd og luftskibet Norge (med Umberto Nobile og Roald Amundsen) centrale bedrifter i maj måned; opgøret om "først" er senere blevet diskuteret og debatteret.
Kultur, litteratur og film
- Litteratur: Ernest Hemingways roman The Sun Also Rises udkom i 1926 og blev central for den moderne amerikanske litteratur. Forfatteren Agatha Christie forsvandt i december i en mystisk sag, der senere trak stor medieopmærksomhed.
- Børnelitteratur: A. A. Milnes Winnie‑the‑Pooh udgivelse (1926) blev hurtigt en klassiker.
- Film: Stumfilmen The General (med Buster Keaton) udkom i 1926 og regnes i dag som et af stumfilmens mesterværker.
- Musik og scenekunst: 1920'ernes jazzkultur og underholdningsindustri fortsatte med at sætte præg på populærkulturen, og radiomediet var i vækst som massemedie.
Sport og rekreation
- Sportskarrierer og internationale turneringer udviklede sig i takt med, at mellemkrigstidens sportskultur voksede. Professionel sport og store stadionarrangementer blev stadig mere almindelige i byerne.
Vigtige fødsler i 1926
- Marilyn Monroe (1. juni) — amerikansk skuespillerinde og ikon for populærkulturen.
- Fidel Castro (13. august) — cubansk revolutionær og senere leder af Cuba, med stor betydning for koldkrigstidens geopolitik.
Bemærkelsesværdige dødsfald
- Harry Houdini (31. oktober) — verdenskendt magiker og illusionist, døde efter komplikationer fra en skade.
Betydning og eftermæle
1926 samlede vigtige tendenser: politisk polarisering i Europa, teknologiske gennembrud inden for radio, fjernsyn og raketteknik samt væsentlige videnskabelige gennemslag i kvanteteorien. Begivenheder som den britiske generalstrejke viste arbejdslivets og politiske magtkampe, mens Goddards og Bairds eksperimenter pegede frem mod henholdsvis rumfart og massemediernes fremtidige rolle.
Mange af 1926's begivenheder fik konsekvenser, der kunne ses i de følgende årtier — fra Kinas udvikling under den nordlige ekspedition til grundlaget for moderne kvantefysik og de teknologier, der senere muliggjorde fjernsyn og rumrejser.
Kilder og videre læsning
For at lære mere kan man søge uddybende værker om de enkelthændelser, fx bøger og fagartikler om Generalstrejken 1926, Robert Goddards forskning i raketter, John Logie Bairds arbejde samt historiske oversigter over Kina og Mussolinis Italien i mellemkrigstiden.
Begivenheder
- 1. januar - Irlands første regulære radiotjeneste, 2RN (senere Radio Éireann), begynder at sende.
- 8. januar - Abdul-Aziz ibn Saud bliver konge af Hejaz
- 12. januar - Freeman Gosden og Charles Correll havde premiere på deres radioprogram Sam 'n' Henry, hvor de to hvide skuespillere portrætterede to sorte personer fra Harlem, der ledte efter ekstra penge under depressionen. Det var en forløber for Gosden og Corrells senere mere populære program, Amos 'n' Andy.
- 16. januar - BBC-radiospil om arbejderrevolutionen skaber panik i London
- 26. januar - John Logie Baird demonstrerer et mekanisk tv-system.
- 31. januar - Britiske og belgiske tropper forlader Köln
- 9. februar - Oversvømmelser i Londons forstæder
- 6. marts - Shakespeare Memorial Theatre i Stratford-upon-Avon bliver ødelagt af en brand
- 16. marts - Robert Goddard opsendte den første raket med flydende brændstof i Auburn, Massachusetts.
- 7. april - Mislykket attentatforsøg mod Mussolini
- 12. april - Med stemmerne 45 mod 41 stemmer det amerikanske senat for at afsætte senator Smith W. Brookhart fra Iowa og indsætte Daniel F. Steck, efter at Brookhart allerede havde siddet på posten i over et år.
- 16. april - Togulykke i San Jose, Costa Rica - 178 døde
- 21. april - Prinsesse Elizabeth født i London
- 25. april - Reza Khan bliver kronet til shah af Iran under navnet "Pahlevi".
Nobelpriser
- Johannes Andreas Grib Fibiger, dansk læge, fik Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1926, (født 1867) (død 1928).
Fødsler
Januar
- 1. januar - Claudio Villa, italiensk sanger (død 1987)
- 3. januar - George Martin, "5th Beatle": producer af Beatles' plader, senere optaget i Rock and Roll Hall of Fame (død 2016)
- 11. januar - Ahmad Fuad Mohieddin, premierminister i Egypten (død 1984)
- 20. januar - Patricia Neal, amerikansk scene- og filmskuespillerinde (død 2010)
- 21. januar - Steve Reeves, amerikansk skuespiller og bodybuilder (død 2000)
- 27. januar - Ingrid Thulin, svensk skuespillerinde (død 2004)
- 29. januar - Franco Cerri, italiensk jazzguitarist
- 29. januar - Abdus Salam, pakistansk modtager af Nobelprisen i fysik (død 1996).
Februar
- 2. februar - Valéry Giscard d'Estaing, Frankrigs 20. præsident (død 2020)
- 7. februar - Konstantin Feoktistov, russisk kosmonaut (død 2009)
- 9. februar - Garret FitzGerald, irsk premierminister (død 2011)
- 11. februar - Paul Bocuse, fransk kok (død 2018)
- 11. februar - Leslie Nielsen, canadisk skuespiller og komiker (død 2010)
- 16. februar - Margot Frank, søster til Anne Frank (død 1945)
- 16. februar - John Schlesinger, britisk filminstruktør (død 2003)
- 20. februar - Richard Matheson, amerikansk forfatter (død 2013)
Marts
- 2. marts - Murray Rothbard, amerikansk økonom (død 1995)
- 6. marts - Andrzej Wajda, polsk filminstruktør (død 2016)
- 16. marts - Jerry Lewis, amerikansk skuespiller og komiker (død 2017)
- 17. marts - Siegfried Lenz, tysk forfatter (død 2014)
- 24. marts - Dario Fo, italiensk forfatter (død 2016)
- 27. marts - Clarence Henry, amerikansk bokser
- 30. marts - Ingvar Kamprad, svensk forretningsmand (død 2018).
April
- 3. april - Timothy Bateson, engelsk skuespiller (død 2009)
- 7. april - James Garner, amerikansk skuespiller (død 2014)
- 9. april - Hugh Hefner, amerikansk forlægger og grundlægger af Playboy-magasinet (død 2017).
- 21. april - Elizabeth II, dronning af Det Forenede Kongerige og Commonwealth-rigerne.
- 28. april - Harper Lee, amerikansk forfatter (død 2016)
- 30. april - Cloris Leachman, amerikansk skuespillerinde (død 2021)
maj
- 8. maj - David Attenborough, britisk dokumentarist, tv-station og naturforsker
- 8. maj - Don Rickles, amerikansk stand-up komiker (død 2017)
- 25. maj - Claude Akins, amerikansk skuespiller (død 1994)
- 26. maj - Miles Davis, amerikansk jazztrompetist (død 1991)
- 29. maj - Abdoulaye Wade, Senegals tredje præsident
Juni
- 1. juni - Marilyn Monroe, amerikansk skuespillerinde, sangerinde og model (død 1962)
- 3. juni - Allen Ginsberg, amerikansk digter og forfatter (død 1997)
- 16. juni - Efraín Ríos Montt, præsident af Guatemala (død 2018)
- 28. juni - Mel Brooks, amerikansk skuespiller, manuskriptforfatter, filminstruktør og filmproducent
Juli
- 4. juli - Alfredo Di Stéfano, argentinsk-spansk fodboldspiller (død 2014).
- 7. juli - Nuon Chea, cambodjansk politiker, fungerende premierminister i Cambodja (død 2019).
- 10. juli - Fred Gwynne, amerikansk skuespiller (død 1993)
- 15. juli - Leopoldo Galtieri, Argentinas 44. præsident (død 2003)
August
- 13. august - Fidel Castro, præsident for Cuba (død 2016)
- 15. august - Konstantinos Stephanopoulos, Grækenlands præsident (død 2016)
- 17. august - Jiang Zemin, 5. præsident for Folkerepublikken Kina
September
- 6. september - Prins Claus af Nederlandene, ægtemand til dronning Beatrix af Nederlandene (død 2002)
- 19. september - Masatoshi Koshiba, japansk fysiker og nobelprisvinder (død 2020)
- 26. september - Julie London, amerikansk skuespillerinde og sangerinde (død 2000)
Oktober
- 11. oktober - Thích Nhất Hạnh, vietnamesisk zenbuddhistisk munk (død 2022)
- 15. oktober - Michel Foucault, fransk filosof (død 1984)
- 17. oktober - Julie Adams, amerikansk skuespillerinde (død 2019)
- 18. oktober - Chuck Berry, amerikansk sanger og sangskriver (død 2017)
- 29. oktober - Necmettin Erbakan, 23. premierminister i Tyrkiet (død 2011)
- 25. oktober - Galina Vishnevskaya, russisk operasangerinde (død 2012)
- 26. oktober - Robert Baker, amerikansk bokser (død 2002)
November
- 29. november - Beji Caid Essebsi, Tunesiens 5. præsident og 18. premierminister (død 2019)
- 30. november - Andrew W. Schally, polsk modtager af Nobelprisen i medicin
- 30. november - Richard Crenna, amerikansk skuespiller (død 2003)
December
- 9. december - Raif Dizdarević, formand for Jugoslaviens formandskab
George Martin
Patricia Neal
Steve Reeves
Ingrid Thulin
Abdus Salam
Valéry Giscard d'Estaing
Garret FitzGerald
Paul Bocuse
Leslie Nielsen
Murray Rothbard
Andrzej Wajda
Jerry Lewis
Siegfried Lenz
Dario Fo
Ingvar Kamprad
Hugh Hefner
Elizabeth II
Harper Lee
Cloris Leachman
David Attenborough
Don Rickles
Miles Davis
Abdoulaye Wade
Marilyn Monroe
Allen Ginsberg
Efraín Ríos Montt
Mel Brooks
Alfredo Di Stéfano
Nuon Chea
Leopoldo Galtieri
Fidel Castro
Konstantinos Stephanopoulos
Jiang Zemin
Prins Claus af Nederlandene
Masatoshi Koshiba
Julie London
Thích Nhất Hạnh
Julie Adams
Chuck Berry
Necmettin Erbakan
Beji Caid Essebsi
Dødsfald
- 3. januar - Emmet D. Boyle, amerikansk guvernør i Nevada (født 1879).
- 4. januar - Margherita af Savoyen, dronning af Kongeriget Italien (født 1851)
- 15. februar - Piero Gobetti, italiensk journalist (født 1901).
- 9. juni - Sanford Dole, amerikansk politiker og forretningsmand (født 1844).
- 23. august - Rudolph Valentino, italiensk skuespiller (født 1895).
- 3. november - Annie Oakley, amerikansk skarpskytte (født 1860)
- 6. december - Claude Monet, fransk maler (født 1840)
- 29. december - Rainer Maria Rilke, østrigsk forfatter (født 1875)
- Iraj Mirza, iransk digter (født 1874)
Film
- Det skarlagensfejrede brev
Søge