Skæbne (opera)
Skæbne (på tjekkisk: Osud) er en opera af den tjekkiske komponist Leoš Janáček.
Janáček skrev denne opera mellem 1903 og 1905. Hans datter Olga var død kort før han begyndte at komponere den. Han havde også lige afsluttet sin opera Jenůfa, som har en tragisk slutning for den unge pige i historien.
Den unge dame, der skrev librettoen (teksten) til Janáček, havde været en af hans datters nære veninder. Hun skrev under navnet Tálská. Janáček mente, at operaen havde selvbiografiske idéer. Han ville også gerne have en afveksling fra at skrive om simple folk fra landet, som han havde gjort i Jenůfa, så personerne i skæbnehistorien tilhører overklassen, de rige mennesker i samfundet.
Historien om operaen er ret mærkelig og utrolig. Den er ofte blevet kritiseret for ikke at være logisk. Historien består af mange små scener, som får historien til at springe rundt. Sproget i librettoen er meget bevidst gammeldags. Tjekkiske folk, der har arbejdet med denne opera, har ofte ment, at dette formelle sprog har gjort det svært for publikum at forstå den. Nogle har følt, at når operaen synges på andre sprog, er det nogle gange bedre, fordi sproget lyder mere virkeligt.
Men selv om operaen har fået denne kritik, er musikken noget af det bedste, som Janáček har skrevet.
Historien om operaen
Historien udspiller sig i begyndelsen af det 20. århundrede, som var den tid, hvor Janáček komponerede den.
I første akt Gentlemen går studerende og unge piger rundt i et kursted. Mændene er interesserede i en pige ved navn Míla. Míla ser en ung mand ved navn Živný i mængden. Živný er komponist. Han og Míla var engang kærester. De fik et barn. Hun fortæller Živný, at det var hendes mor, der fik dem til at gå fra hinanden, så hun kunne gifte sig med en rig mand. Hendes mor havde fået hende til at flytte væk fra Prag for at føde barnet på landet. De to elskende ønsker nu at glemme deres ulykkelige fortid og leve sammen med deres lille søn Doubek.
Anden akt finder sted flere år senere. De har levet lykkeligt sammen. Mílas mor bor hos dem, men er blevet sindssyg. Mens de to elskende læser en opera, som synes at fortælle om deres eget liv, skriger moderen, og Živný river operaens musik i stykker. Moderen griber fat i sin datter og kaster sig selv og Míla ned ad den stejle trappe.
Tredje akt finder sted på et musikkonservatorium elleve år senere. Živnýs elever, hvoraf en af dem er deres søn Doubek, synger musik fra en opera, som Živný har komponeret. Živný selv er som helten i sin opera. Den sidste del af operaen er endnu ikke blevet komponeret. Eleverne spiller en scene fra Doubeks barndom op og gør grin med den. Živný fortæller om sin opera. Der kommer et uvejr, og han bliver dræbt af lynet. Hans opera bliver aldrig færdig.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem er komponisten af Fate?
A: Leoš Janáček er komponisten til Fate.
Spørgsmål: Hvornår skrev Janáček denne opera?
Svar: Janáček skrev Fate mellem 1903 og 1905.
Spørgsmål: Hvad skete der med Janáčeks datter, før han begyndte at komponere Fate?
Svar: Janáčeks datter Olga var død kort tid før han begyndte at komponere Fate.
Spørgsmål: Hvem skrev librettoen til Skæbne?
Svar: En af Janáčeks datters nære venner, der skrev under navnet Tálská, skrev librettoen til Fate.
Spørgsmål: Hvorfor ønskede Janáček en ændring i forhold til at skrive om enkle, landlige mennesker i sin tidligere opera?
A: Janáček ønskede en ændring i forhold til at skrive om simple, landlige mennesker i sin tidligere opera Jenůfa.
Spørgsmål: Hvorfor er skæbnehistorien blevet kritiseret?
A: Skæbnens historie er blevet kritiseret for ikke at være logisk og bestå af mange små scener, der får historien til at springe rundt.
Spørgsmål: Hvad er der blevet sagt om sproget i librettoen i Fate?
A: Det er blevet sagt, at sproget i librettoen i Fate er meget bevidst gammeldags og har gjort det svært for publikum at forstå. Nogle mennesker har ment, at når operaen synges på andre sprog, er det nogle gange bedre, fordi sproget lyder mere virkeligt.
