Konrad Lorenz – Østrigsk etolog, nobelpristager og pioner i etologi

I sit selvbiografiske essay, der blev offentliggjort i 1973 i Les Prix Nobel (folk, der vinder Nobelprisen, bliver bedt om at skrive essays om deres liv), sagde Lorenz, at hans forældre var hovedårsagen til hans succes. Han sagde også, at en bog af Selma Lagerlof med titlen "Nils' vidunderlige eventyr", som han læste som barn, var grunden til, at han begyndte at interessere sig for vilde gæs.

Lorenz begyndte sine studier i 1922 på Columbia University, men vendte tilbage til Wien i 1923 for at fortsætte sine studier på universitetet i Wien indtil 1928. På dette universitet blev han assistentprofessor fra 1928 til 1935. I 1936 mødte Lorenz sin store ven og kollega Niko Tinbergen. Sammen studerede de gæs - vilde, tamgæs og hybrider.

I 1940 blev Lorenz professor i psykologi ved universitetet i Königsberg. Han blev indkaldt til Wehrmacht i 1941. Han forsøgte at blive motorcykelmekaniker, men i stedet blev han udstationeret som læge. Han var krigsfange i Sovjetunionen fra 1942 til 1948. I denne periode fortsatte han med at arbejde som læge og "blev ret venligsindet med nogle russere, mest læger". Da han blev sendt hjem efter krigen, fik han lov til at beholde både manuskriptet til den bog, han havde skrevet, og sit kæledyr, en stære. Han kom tilbage til Altenberg "med manuskript og fugl intakt". Manuskriptet blev til hans bog Behind the Mirror.

Lorenz delte Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1973 "for opdagelser inden for individuelle og sociale adfærdsmønstre" med to andre vigtige tidlige etologer, Niko Tinbergen og Karl von Frisch. I 1969 blev han den første person, der modtog Prix mondial Cino Del Duca.

Lorenz trak sig tilbage fra Max Planck-instituttet i 1973, men fortsatte med at forske og udgive fra sit familiehjem i Østrig. Konrad Lorenz døde den 27. februar 1989 i Altenberg.

Lorenz blev medlem af nazistpartiet i 1938 og accepterede en stilling på et universitet i Nazi-Tyskland. I sin ansøgning om medlemskab af det nazistiske NSDAP-parti skrev han i 1938: "Jeg er i stand til at sige, at hele mit videnskabelige arbejde er viet til nationalsocialisternes ideer."

Da han modtog Nobelprisen i 1973, undskyldte Lorenz for en publikation fra 1940, der indeholdt nazistiske synspunkter om videnskab, og sagde, at "mange meget anstændige videnskabsmænd håbede, ligesom jeg gjorde, i en kort periode [at] nationalsocialismen [ville give gode resultater], og mange vendte sig hurtigt bort fra den med samme rædsel som jeg [gjorde]."

Sammen med Niko Tinbergen udviklede Lorenz ideen om en medfødt udløsningsmekanisme for at forklare instinktiv adfærd (faste handlingsmønstre). Med udgangspunkt i William McDougalls idéer udviklede Lorenz dette til en "psykohydraulisk" forklaring af adfærdsmotiverne (årsagerne). Et andet bidrag er hans arbejde om prægning. Hans indflydelse på en yngre generation af etologer samt hans bøger var vigtige for at gøre den brede offentlighed opmærksom på etologien.

Lorenz' vision af de udfordringer, som menneskeheden står over for

Lorenz forudsagde, at markedsøkonomien i sidste ende kunne ødelægge jordens økosystem. I sin bog fra 1973, Civilized Man's Eight Deadly Sins, overvejede Lorenz følgende paradoks:

"Alle de fordele, som mennesket har opnået gennem sin stadig dybere forståelse af den naturlige verden, der omgiver det, og dets teknologiske, kemiske og medicinske fremskridt, som alle burde [bidrage] til at [lindre] menneskets lidelser... tenderer i stedet til at [gøre] menneskehedens ødelæggelse [mere sandsynlig end før]."

Lorenz anvender en økologisk model for at forsøge at forklare, hvordan denne modsigelse kan eksistere:

"For at få fat i det ønskede bytte vil en hund eller ulv gøre ting [som de normalt ikke ville gøre, f.eks.] løbe gennem tornebuske, hoppe i koldt vand og udsætte sig selv for risici, som normalt ville skræmme dem. Alle disse hæmmende mekanismer ... fungerer som en modvægt til virkningerne af læringsmekanismer ... Organismen kan ikke tillade sig selv at betale en pris, som ikke er værd at betale". p53

I naturen tenderer disse mekanismer mod en "stabil tilstand" blandt de levende væsener i en økologi:

"En nærmere undersøgelse viser, at disse væsener... ikke blot ikke skader hinanden, men ofte udgør et interessefællesskab. Det er indlysende, at rovdyret er stærkt interesseret i overlevelsen af den dyre- eller planteart, som udgør dets bytte. ... Det er ikke ualmindeligt, at byttearterne drager specifikke fordele af deres samspil med rovdyrarterne ...". sider 31-33

Lorenz siger, at menneskeheden er den eneste art, der ikke er tvunget til at overholde disse mekanismer, da mennesket er den eneste art, der har evnen til at ændre sit eget miljø: "[Den menneskelige økologis tempo] er bestemt af fremskridtene inden for menneskets teknologi". Ikke nok med det, men den menneskelige økologi (økonomi) er styret af mekanismer med positiv feedback, defineret som en mekanisme, der har en tendens til at opmuntre til adfærd snarere end at afskrække den. s43

Positiv feedback indebærer altid en risiko for en "lavineeffekt"... En særlig form for positiv feedback opstår, når individer af samme art konkurrerer indbyrdes... For mange dyrearter forhindrer miljøfaktorer ... udvælgelse inden for arterne i at [føre] til en katastrofe ... Men der er ingen kraft, der udøver denne form for sund regulerende virkning på menneskehedens kulturelle udvikling; desværre for sig selv har menneskeheden lært at overvinde alle de miljømæssige kræfter, der er eksterne for den selv". s44

Lorenz mener ikke, at menneskets uafhængighed af naturlige økologiske processer nødvendigvis er dårlig. Han siger nemlig, at "en helt ny [økologi], som på alle måder svarer til [menneskets] ønsker ... teoretisk set kunne vise sig at være lige så holdbar som den, der ville have eksisteret uden menneskets indgriben", s. 36. Konkurrenceprincippet, der er typisk for de vestlige samfund, ødelægger imidlertid enhver chance for dette:

"Konkurrencen mellem mennesker ødelægger med kold og djævelsk brutalitet... Under presset fra denne konkurrencestyrke har vi ikke kun glemt det, der er nyttigt for menneskeheden som helhed, men også det, der er godt og fordelagtigt for den enkelte. [...] Man kan spørge, hvad der er mest skadeligt for den moderne menneskehed: tørsten efter penge eller forbrugshasten... I begge tilfælde spiller frygten en meget vigtig rolle: frygten for at blive overhalet af sine konkurrenter, frygten for at blive fattig, frygten for at træffe forkerte beslutninger eller frygten for ikke at være på højde med det, man er...". side 45-47

I denne bog foreslår Lorenz, at det bedste håb for menneskeheden ligger i, at vi søger efter partnere baseret på deres hjertets venlighed snarere end på deres gode udseende eller rigdom.

Filosofiske idéer

I sin bog Behind the Mirror: a search for a natural history of human knowledge fra 1973 behandler Lorenz et gammelt filosofisk spørgsmål: fortæller vores sanser os faktisk om verden, som den er? Eller giver de os kun en illusion? Lorenz' svar kommer fra den evolutionære biologi. Kun ting, der hjælper en art til at overleve og reproducere sig, bevares. Alt, hvad der ikke gavner en art, fjernes hurtigt gennem den naturlige udvælgelsesproces. Lorenz hævdede, at hvis vores sanser gav os forkerte oplysninger om vores omgivelser, ville menneskeheden snart være uddød. Derfor kan vi være sikre på, at vores sanser giver os korrekte oplysninger, for ellers ville vi ikke være her for at blive bedraget.

Lorenz' mest kendte bøger er King Solomon's Ring og On aggression, begge skrevet til et populært publikum. Hans videnskabelige arbejde udkom hovedsageligt i tidsskriftsartikler, skrevet på tysk; de blev bredt kendt af engelsktalende forskere gennem beskrivelserne af dem i Tinbergens bog The study of instinct fra 1951, selv om mange af hans artikler senere blev udgivet i engelsk oversættelse i de to bind med titlen Studies in animal and human behaviour.

• Kong Salomon's ring (1949)
• Mand møder hund (1950)
• Udvikling og ændring af adfærd (1965)
• Om aggression (1966)
• Studier i dyrs og menneskers adfærd, bind I (1970)
• Studier i dyrs og menneskers adfærd, bind II (1971)
• Bag spejlet (1973)
• Det civiliserede menneskes otte dødssynder (1974)
• Grågåsens år (1979)
• Grundlaget for etologi (1982)
• Naturvidenskaben om menneskearten: en introduktion til komparativ adfærdsforskning - det russiske manuskript (1944-1948). (1995)