Paradoks
Et paradoks er et tilsyneladende absurd eller selvmodsigende udsagn i logikken, som umiddelbart ikke kan være sandt, men som heller ikke kan være falsk. En nærmere analyse af udsagnet eller sætningen kan afsløre et fejlagtigt aksiom eller en uklar underliggende sandhed. Ikke alle paradokser er grundlæggende uoverensstemmende, da nogle kun kan se sådan ud. Der findes mange berømte problemer af denne art.
Et berømt paradoks kaldes løgnerens paradoks. Det er den simple sætning "Denne sætning er en løgn".
Hvis sætningen er sand, er det en løgn, som den siger. Men hvis den er en løgn, hvordan kan den så være sand? En løgn kan ikke samtidig være sandheden. Så hvis sætningen er sand, er den en løgn.
Hvis sætningen er en løgn, så er den ikke, som den siger, den er sand. Men det er netop det, der står i sætningen. Så det gør den sand. Så det, at sætningen er en løgn, gør den sand.
Dette paradoks gælder ikke kun på engelsk, men på ethvert sprog, der er stærkt nok til, at en sætning kan hævde noget om sig selv. Det gælder også for matematikken. Paradokset kan aldrig fjernes fra et symbolsk system, der fremsætter påstande om sig selv.
Et andet eksempel er udtalelsen om, at "der ikke findes nogen klike". Kun en klike kan vide, om der ikke er nogen klike, så det er enten et gæt, eller også er det en klike, der forsøger at lade som om, den ikke eksisterer.
Andre berømte eksempler:
- Zenos paradokser om bevægelse
- Simpsons paradoks i statistik
- Bedstefars paradoks
Et paradoks kan også opstå i etikken. Det kan undertiden være nødvendigt at påtage sig magt over andre for at beskytte dem, samtidig med at deres ret til autonomi mindskes. Dette defineres som et etisk dilemma, hvilket betyder "et paradoks, der opstår i etikken". På samme måde kan et etisk dilemma løses ved at omformulere problemet for at afsløre den falske modsigelse.
Fordi et paradoks tvinger os til at tænke "ud af boksen", om andre muligheder end sandt eller falsk i logikken og rigtigt eller forkert i moralen, anses det for at være meget vigtigt i undervisningen. Folk, der ikke kan se et paradoks, hvor andre kan, er sandsynligvis for sikre på, at de har ret.
Pinocchio-paradokset er en variant af løgner-paradokset
Robert Boyles selvflydende flaske fylder sig selv i dette billede, men der kan ikke findes evighedsmaskiner.
Relaterede sider
- Ironi
- Oxymoron
- Paradokset med smørklat
- Etisk dilemma
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er et paradoks?
A: Et paradoks er en sætning i logikken, som ikke kan være sand, men som heller ikke kan være falsk. Den er selvmodsigende.
Spørgsmål: Er der berømte eksempler på paradokser?
Svar: Ja, der findes mange berømte problemer af denne art.
Spørgsmål: Er et paradoks det samme som et oxymoron?
A: Nej, et oxymoron er en talemåde, der kombinerer to tilsyneladende modstridende udtryk, mens et paradoks er et udsagn eller en situation, der synes at modsige sig selv og alligevel kan være sandt.
Spørgsmål: Hvordan kan noget være både sandt og falsk på samme tid?
Svar: Paradokser bruges ofte til at illustrere, hvordan sproget kan være misvisende eller forvirrende, når det tages bogstaveligt; de er ikke beregnet til at blive taget bogstaveligt, men snarere til at få os til at tænke over konsekvenserne af visse udsagn eller idéer.
Spørgsmål: Hvilken sætningstype har et paradoks normalt?
A: Et paradoks har typisk form af en påstand, der virker logisk uacceptabel eller selvmodsigende, men som alligevel kan have en vis sandhed i sig.
Spørgsmål: Kan du give et eksempel på et berømt paradoks?
A: Et velkendt eksempel er "Denne påstand er falsk".
