Karl von Frisch
Karl Ritter von Frisch (20. november 1886 - 12. juni 1982) var en østrigsk etolog, som modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1973 sammen med Niko Tinbergen og Konrad Lorenz.
Han arbejdede med den europæiske honningbi's kommunikation og sanser. Han var den første til at oversætte betydningen af vuggedansen. Ved at udføre dansen, når de kommer tilbage til bistadet, viser honningbierne, hvor de har fundet nektar og andre detaljer.
Hans teori blev anfægtet af andre videnskabsmænd og blev dengang mødt med skepsis. Først for nylig blev det endeligt bevist, at den var en korrekt teoretisk analyse.
Opfattelse af bier
Lugtesans: Frisch opdagede, at bierne kan skelne forskellige blomstrende planter fra hinanden på deres duft, og at hver bi er "blomsterkonstant". 45–51
Polarisationsmønster: Lyset spredt på en blå himmel danner et mønster af delvist polariseret ultraviolet lys. Dette afhænger af solens position og er usynligt for det menneskelige øje. Hver linsenhed i et sammensat øje har en UV-receptor og et UV-filter, der er orienteret forskelligt i hver af disse enheder, så en bi er i stand til at registrere dette polarisationsmønster. Et lille stykke blå himmel er nok til, at en bi kan genkende de mønsterændringer, der sker i løbet af en dag. Dette giver ikke kun retningsbestemt information, men også information om tidspunktet på dagen.
Variationer i solens position om dagen: Karl von Frisch beviste, at variationer i solens position gav bierne et redskab til at navigere. De bruger denne evne til at få oplysninger om dagens gang dybt inde i en mørk bikube. Det gør det muligt for bierne at formidle aktuelle retningsoplysninger under deres vuggedans, uden at de behøver at sammenligne med solen i lange dansefaser.
Internt ur: Bier har et internt ur med tre forskellige synkroniseringsmekanismer eller tidsregistreringsmekanismer. Hvis en bi kender retningen til et fødested, som den har fundet under en morgentur, kan den også finde det samme sted og det præcise tidspunkt, hvor denne fødekilde giver føde om eftermiddagen, baseret på solens position. 137–147
Vuggestuedans
Fortolkning af vuggedansen
Vuggende dans
En simpel dans kaldet "runddans" bruges til blomster i nærheden. Det betyder, at der er et fodersted i nærheden af bistadet i 50-100 meters afstand. Blomsternes duft vil også blive opfanget.
Den egentlige waggle dance bruges til at give anvisninger til en kilde længere væk. Andre bier følger hende, mens hun danser, og holder kontakten med deres antenner. Dansen tager form som en ottetaller, med variationer som f.eks. vrikkevinklen og vigtigheden af vrikkebevægelserne. Kommunikationen er tilsyneladende ret effektiv.
