Don Carlos er en opera komponeret af Giuseppe Verdi. Den blev skrevet til en fransk libretto af Camille du Locle og Joseph Méry og bygger på det berømte tyske skuespil Don Carlos, Infante af Spanien af Friedrich Schiller. Schillers handling er inspireret af den historiske skikkelse Carlos, prins af Asturien (1545–1568), som oprindelig var forlovet med Elisabeth af Valois, men hvis far, Filip II af Spanien, indså sig at måtte gifte sig med hende som led i fredstraktaten, der sluttede krigen 1551–1559 mellem husene Habsburg og Valois.

Komposition og premiere

Operaen havde sin første opførelse på Théâtre Impérial de l'Opéra i Paris den 11. marts 1867. Verdi skrev værket som en stor, fransk grand opéra i fem akter, komplet med ballet og store korpartier, som det var skik i Paris på den tid.

Handlingsmæssigt og tematik

Handlingen foregår i midten af 1500-tallet og berører både politiske og personlige konflikter: kærlighed og pligt, venskab og magt, religiøs autoritet og personlig frihed. Centrale personer er Don Carlos (den unge arving), Elisabeth af Valois (hende han elsker), Filip II (kongemagten), Rodrigo, marskalken af Posa (Carlos' trofaste ven og fortaler for frihed), prinsessen Eboli (en tragisk og jaloux figur) samt den store inkvisitor (symbol på religiøs undertrykkelse). Kombinationen af personlige tragedier og politiske intriger gør operaen dramatisk og kompleks.

Versioner, klipninger og sprog

Fordi den franske grand opéra tradition krævede lange opførelser med ballet, blev Don Carlos ved opførelser uden for Frankrig ofte skåret ned. Især første akt (Fontainebleau-scenen) er blevet udeladt mange steder, hvilket ændrer publikums oplevelse, fordi temaer og melodier fra første akt genfindes senere i værket. Siden begyndelsen af det 20. århundrede er meget af musikken fra første akt dog igen blevet genindsat i moderne opførelser. Der findes flere udgaver i omløb — den fulde franske femaktsversion, forskellige forkortede franske eller italienske versioner samt en udbredt fireakts-udgave, hvor første akt typisk er fjernet. Når operaen synges på italiensk, kaldes den Don Carlo.

Musikalske højdepunkter

Verdis musik spænder fra intime, følelsesladede arier til storslåede kor- og massescener. Højdepunkter omfatter de følelsesmæssige konfrontationer mellem Carlos og Filip II, Rodrigos idealistiske venskabsscener med Carlos, Ebolis dramatiske forsonings- og afsløringsmomenter samt den opsigtsvækkende autos-da-fé-scene, som musikalsk og dramatiske tegner tidens politiske klima. Operaen er kendt for sin rige orkestrering, temaer der vendes og udvikles gennem hele værket og for Verdis evne til at kombinere personlig drama med store historiske scener.

Roller og stemmetyper

  • Don Carlos – tenor (den unge, lidenskabelige helt)
  • Elisabeth af Valois – sopran (kongelig, plaget af følelser og pligt)
  • Filip II – bas (magten, men også mennesket bag tronen)
  • Rodrigo, Marquis af Posa – baryton (idealisten og vennen)
  • Prinsesse Eboli – mezzo-sopran (kompleks, jaloux og tragisk)
  • Storinkvisitoren – bas (religiøs autoritet)

Opførelser, modtagelse og betydning

Ved premieren vakte operas værk stor opmærksomhed, både for sin musikalske kraft og for sin politiske og moralske tyngde. På grund af omstændighederne omkring længde og form har Don Carlos eksisteret i mange varianter, men i moderne repertoire regnes det som et af Verdis mest ambitiøse og komplekse værker. Operaen opføres regelmæssigt på større operascener og er genstand for mange studie- og koncertoptagelser. En komplet fremførelse i den fulde femaktsversion varer typisk omkring fire timer, mens forkortede udgaver kan være betydeligt kortere.

Betydning: Don Carlos står som et dramatisk mesterværk, der forener Verdis melodiske genialitet med intense psykologiske portrætter og et storslået historisk bagtæppe. Dens temaer om frihed, magt og menneskelig svaghed gør den stadig relevant og rørende for nutidens publikum.