Nordligt Ndebele (siNdebele): sprog fra Zimbabwe — oprindelse & udbredelse

Nordligt Ndebele (siNdebele) — lær om sprogets zimbabwiske oprindelse, historie, tilknytning til Zulu og udbredelse i det sydlige Afrika.

Forfatter: Leandro Alegsa

Northern Ndebele (engelsk: /ɛndəˈbiːliː/) er et afrikansk sprog. Det kaldes også Sindebele, Zimbabwisk Ndebele eller North Ndebele og var tidligere kendt som Matabele. Det tilhører nguni-gruppen inden for bantusprog og tales primært af amaNdebele-, Ndebele- og Matabele-folket i Zimbabwe. Det er almindeligvis kendt som siNdebele eller blot Ndebele.

Oprindelse og historie

Det nuværende Ndebele-folk i Zimbabwe nedstammer i stor udstrækning fra grupper, som fulgte zulu‑lederen Mzilikazi under hans udvandring fra kwaZulu i begyndelsen af 1800-tallet. Mzilikazi og hans tilhængere forlod området under de omvæltninger, der i historien omtales som Mfecane, og rejste nordpå gennem det, der i dag er Gauteng, Mpumalanga og Limpopo i Sydafrika, videre ind i Zimbabwe og dele af Botswana. Dette har ført til tætte historiske og sproglige bånd mellem siNdebele og det zulu-sprog. Der er sindebele-talere mange steder i det sydlige Afrika.

Udbredelse og antal talere

siNdebele tales især i det vestlige Zimbabwe — særligt i provinsområderne Matabeleland North, Matabeleland South og i byen Bulawayo — samt i dele af Midlands og i grænseområder mod Botswana. Der findes også Ndebele-talere i nabolandene. Antallet af talere vurderes typisk til i hen ved 1–2 millioner, afhængig af kilde og optælling.

Sprogklassifikation og forhold til zulu

Northern Ndebele er et nguni-sprog og er derfor tæt beslægtet med zulu; sprogene har mange fælles træk i ordforråd, grammatik og udtale, hvilket gør dem delvist gensidigt forståelige for talere af hinanden. SiNdebele har desuden optaget lån og påvirkninger fra lokale sprog i Zimbabwe.

Forskelle mellem nordligt og sydligt Ndebele

Det nordlige ndebele-sprog og det sydlige ndebele-sprog er ikke to varianter af samme sprog. Begge ligger inden for familiegruppen bantusprog, men:

  • Northern Ndebele ligner Zulu meget og deler mange grammatiske og fonologiske træk med de øvrige nguni‑sprog.
  • Southern Ndebele (ofte kaldet Transvaal Ndebele i Sydafrika) har derimod større ligheder med sotho- og tswana-sprogene og har udviklet sig anderledes historisk og sprogligt.

Se også omtalen af de to som særskilte sprog eller varianter i nogle sproglige oversigter (varianter).

Lyd, grammatik og skrift

SiNdebele har typiske bantutravure som et system af substantivklasser (navneordsklasser), kongruens mellem subjekt og verballed og et agglutinerende bøjningsmønster med præfikser og suffikser. Lydsystemet rummer konsonanter, vokaler og — ligesom i zulu og nogle andre nguni-sprog — kliklyde, der historisk er optaget gennem kontakt med nabosprog. Sproget bruger det latinske alfabet i en standardiseret ortografi, som anvendes i undervisning, radio og trykte medier.

Status, undervisning og medier

I Zimbabwe er siNdebele et af landets større modersmål. Den zimbabwiske forfatning fra 2013 anerkender flere af de indfødte sprog; praktisk anvendelse og udbredelse i uddannelse og administration varierer efter region. Der findes lokalradio og nogle trykte medier på Ndebele, og sproget bruges i grundskoleundervisning i områder, hvor det er dominerende.

Bevarelse og nutid

Som mange regionale sprog står siNdebele over for udfordringer fra dominerende sprog som engelsk og shona i Zimbabwe. Der er dog fortsat et kulturelt og sprogligt engagement fra lokalsamfund, skoler og organisationer for at fremme undervisning, medier og litteratur på Ndebele, hvilket hjælper med at bevare og udvikle sproget for kommende generationer.

Udtale

Det er relativt let at udtale Ndebele-ord, fordi vokallydene er konstante. (Det vil sige, at hver vokal har grundlæggende én lyd.) Accenten ligger normalt på den næstsidste stavelse.

Vokaler

Vokalerne er a, e, i, o og u. De udtales på følgende måde:

Vokal

Udtale

Eksempel

a

a i far

[abantwana] fejl: {{lang}}: tekst har kursiv markering (hjælp) (børn)

e

e i sengen

[emoyeni] fejl: {{lang}}: tekst har kursiv markering (hjælp) (i luften)

i

ee i se

[siza] fejl: {{lang}}: text has italic markup (help) (help)

o

o i knogle

[okhokho] fejl: {{lang}}: text has italic markup (help) (forfædre)

u

oo i snart

[umuntu] fejl: {{lang}}: text has italic markup (help) (person)

Klik-lyde

På ndebele er der tre kliklyde. De er vist med bogstaverne c, q og x.

c foretages ved at placere tungespidsen mod de forreste fortænder og tandkødet, tungens midte presses nedad og tungespidsen bevæges bagud. Den resulterende lyd ligner den lyd, der på engelsk bruges til at udtrykke irritation, og som kaldes en "clucking sound". Nogle ord med denne lyd er [cina] fejl: {{lang}}: text has italic markup (help) (end), og [cela] error: {{lang}}: text has italic markup (help) (ask)

Q-lyden opstår ved at løfte tungens bagside til at røre den bløde gane og røre tandkødet med tungens sider og spids. Tungens midte presses nedad, og spidsen bevæges hurtigt væk fra tandkødet. Den resulterende lyd ligner det "pop", der høres, når man hurtigt fjerner en korkprop fra en flaske. Nogle ord med denne lyd er [qalisa] fejl: {{lang}}: text has italic markup (help) (start) og [qeda] error: {{lang}}: text has italic markup (help) (help) (finish).

X-lyden opstår ved at placere tungen, så bagsiden af tungen rører den bløde gane, og siderne og spidsen af tungen rører tandkødet. Den ene side af tungen trækkes hurtigt væk fra tandkødet. Nogle ord med denne lyd er [xoxa] fejl: {{lang}}: text has italic markup (help) (discuss) og [ixoxo] error: {{lang}}: text has italic markup (help) (frog).

Titelbladet på en af de tidligste Sindebele-sætningsbøgerZoom
Titelbladet på en af de tidligste Sindebele-sætningsbøger

Grundlæggende sætninger

Dette er grundlæggende sætninger på ndebele.

Sætning

Hvordan man siger det

Engelsk betydning

Salibonani

hej (bogstaveligt talt: "vi har set hinanden")

Unjani (linjani)?

Hvordan har du (jer i flertal) det?

Ngiyaphila (siyaphila)

Jeg har det fint (vi har det fint)

Ngikhona (sikhona)

Jeg har det fint (vi har det fint) (betyder bogstaveligt talt "jeg er her")

Unjani wena?

Hvordan har du det?

Yebo, ye

ja, ja

Hayikhona/ hayi/ hayibo

nej, nej, nej, på ingen måde

Ngiyabonga (siyabonga)

Jeg takker dig (vi takker dig)

Hamba kahle

farvel/ farvel (sagt af den person, der bliver tilbage)

Sala kahle

bliv ved godt mod/ farvel (sagt af den person, der rejser)

Relaterede sider

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Northern Ndebele?


A: Northern Ndebele er et afrikansk sprog, der også er kendt som Sindebele, Zimbabwisk Ndebele eller North Ndebele og tidligere kendt som Matabele. Det er en del af nguni-gruppen af bantusprog.

Spørgsmål: Hvem taler nordndebele?


Svar: Nordndebele tales af amaNdebele-, Ndebele- og Matabele-folket i Zimbabwe.

Spørgsmål: Hvordan er det beslægtet med zulu?


Svar: Northern Ndebele er beslægtet med det zulu-sprog, der tales i Sydafrika. Ndebele-folket i Zimbabwe nedstammer fra tilhængere af Zulu-lederen Mzilikazi.

Spørgsmål: Hvor kan man finde personer, der taler sindeble?


Svar: Der er sindeble-talere mange steder i det sydlige Afrika.

Spørgsmål: Er der forskel på nordlige og sydlige Ndebeles?


A: Ja, begge er bantusprog, men det nordlige ndebeles ligner meget zulu, mens det sydlige har ligheder med sotho- og tswana-sprogene.

Spørgsmål: Hvornår forlod Mzilikazis folk kwaZulu?


Svar: Mzilikazi og hans folk forlod kwaZulu i begyndelsen af 1800-tallet under Mfecane.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3