Durrington Walls er stedet for en stor neolitisk bebyggelse og senere henge-omhegning i Stonehenge World Heritage Site. Den ligger 3 km nordøst for Stonehenge i sognet Durrington, lige nord for Amesbury.

Store udgravninger og undersøgelser fra begyndelsen af det 21. århundrede har vist, at området fungerede både som et tæt bebygget beboelsesområde og som et monumentalt rituelt landskab. Udgravninger foretaget i 2013 af et hold har afsløret en enorm bosættelse; der er fundet omkring 1.000 huse, som på et tidspunkt kunne have rummet en befolkning på op til 4.000 mennesker. Bosættelsen er kulstofdateret til omkring 2600 f.Kr., hvilket gør den omtrent samtidig med større byggefaser ved Stonehenge.

Monumentets udstrækning og struktur

Monumentet er af en usædvanlig størrelse og karakter. Med en diameter på omkring 500 m er selve hengen blandt de største i Storbritannien, og stedet er ofte omtalt som "den største neolitiske boplads i hele Nordeuropa". Det, der i landskabet er synligt i dag, er primært bankerne og grøften – en markant højderyg, der omslutter et centralt fladt område eller bassin. Oprindeligt var grøften ca. 5,5 m dyb, 7 m bred i bunden og op til 18 m bred i toppen; i nogle områder nåede bredden helt op til ca. 30 m. Bankerne havde to markante indgange, i nordvest og sydøst.

Inden for hengen ligger resterne af træcirkler, enkelte mindre indhegninger og en lang række husfundamenter. Nogle af disse træanlæg er udgravet, andre kendes kun fra geofysiske undersøgelser. Der er fundet flere neolitiske husgulve ved siden af og under den østlige bred af hengen. Deres tætte placering tyder på, at der var en stor landsby på den skrånende flodbred på denne side.

Fund, aktiviteter og tolkninger

Arkæologiske fund fra Durrington Walls omfatter rester af langhuse, dyreknogler, redskaber i flint, skår af keramik og store mængder brændt ben. Særligt mange griseknogler antyder omfattende fester og genstandsudveksling i forbindelse med ceremonier. Disse fund har ført til to hovedfortolkninger:

  • Nogle forskere ser stedet som en stor, muligvis sæsonbestemt samlingsplads, hvor folk fra det omliggende område mødtes til rituelle fester, sociale begivenheder og byggeri relateret til Stonehenge.
  • Andre mener, at Durrington Walls også rummede permanent beboelse og var et levende samfund med dagligdags aktiviteter kombineret med rituelle funktioner.

En udbredt teori er, at Durrington Walls og Stonehenge fungerede som to komplementære dele af et større rituallandskab: Durrington som sted for de levende (huse, mad og samling) og Stonehenge som sted for de døde eller for forfædres ceremonier. Forbindelsen mellem de to steder via en procesionsrute langs River Avon understøtter denne opfattelse.

Undersøgelser og moderne metoder

Det sidste årtis forskning har i høj grad benyttet ikke-destruktive metoder. Stonehenge Hidden Landscapes-holdet og andre forskergrupper har anvendt fjernmåling, LiDAR, magnetometri, jordgennemtrængende radar (GPR) og andre geofysiske teknikker til at kortlægge undergrunden. Disse metoder afslørede blandt andet beviser på næsten 100 underjordiske sten og andre strukturer uden behov for omfattende udgravninger.

I 2015 fandt man ved hjælp af jordgennemtrængende radar rester af omkring 90 stående sten placeret cirka en meter under overfladen. Stenene ligger i en let buet række, og forskerne er stadig usikre på, om denne stenrække er samtidig med de tidligste faser af Stonehenge eller stammer fra en anden periode. Ligeledes har undersøgelser vist spor efter store træcirkler og palisader, som senere kan være blevet erstattet af sten eller jordværker.

Betydning, bevaring og adgang

Durrington Walls er et nøgleområde for forståelsen af den neolitiske verden i det sydlige England og dens sociale og ceremonielle praksisser. Området er omfattet af beskyttelse som en del af Stonehenge World Heritage Site, og moderne forskning forsøger at balancere behovet for ny viden med hensynet til konservering. Derfor foretrækkes ofte ikke-destruktive undersøgelser frem for store udgravninger.

Som landskabselement kan Durrington Walls i vid udstrækning aflæses i terrænet, og området besøges af offentligheden via stier og rundvisninger i Stonehenge-landskabet. Fortsat forskning forventes at kaste mere lys over forbindelserne mellem Durrington Walls, Stonehenge og de omkringliggende monumenter, samt på hvorledes neolitiske samfund organiserede både hverdag og ritual.