Henge: Neolitiske jordværker (Stonehenge) – ringbank, grøft og ceremoni
Opdag henges — neolitiske jordværker som Stonehenge: ringbanke, grøfter og ceremonielle funktioner. Historie, typer og arkæologiske fund fra de britiske øer og Europa.
En henge er et jordværk fra bondestenalderen. Henges er typiske for de britiske øer (f.eks. Stonehenge), men der findes også nogle få lignende anlæg på det europæiske fastland.
Henges har en ringbank og en grøft. Man mener ikke, at de primært er defensive, fordi deres grøft ligger inden for muren eller volden. Til forsvar synes det at være bedre at have grøften uden for volden. På den måde ville angribere være nødt til at klatre længere op. Det menes, at deres funktion hovedsagelig er ceremoniel. Dette diskuteres ofte i forbindelse med Stonehenge.
Henges er opdelt i tre typer:
Opbygning og karakteristika
En typisk henge består af en cirkulær eller oval jordvold (ringbank) med en indre grøft. Grøften ligger altså inden for bankens omkreds, hvilket adskiller henges fra egentlige fæstningsværker. Ind mod indersiden kan der være plads til stenplaceringer (stencirkler), træpæle (timber circles), grave eller flade steder til samlinger. Indgangspartier markerede ofte adgangsveje og kan være enkelt- eller flerdelte.
Typer af henges
- Type I (én indgang) – En ringbank med en enkelt åbning eller indgang, ofte brugt til processionslinjer eller kontrolleret adgang.
- Type II (to indgange) – Ringbank med to modsatte eller næsten modsatte indgange. Disse kan skabe en akse gennem anlægget og bruges i ritualer eller processioner.
- Type III (flere eller diffuse indgange) – Større eller mere komplekse anlæg med flere indgange, indre strukturer eller flere samtidige aktivitetsområder. Nogle af disse er mere udfoldede henge-komplekser eller hengiforme anlæg.
Funktion og ceremoniel brug
Forskere tolker henges først og fremmest som ceremonielle og sociale rum frem for militære fæstningsanlæg. Arkæologiske udgravninger har påvist spor af:
- begravelser og kremeringsrester, som viser rites omkring døden,
- store mængder dyreknogler og keramik, ofte tolket som rester af fællesmåltider eller fester,
- spor efter træ- eller stenskæl, der kan have haft symbolisk betydning,
- aksiale orienteringer eller forhold til landskabs- og astronomiske fænomener (f.eks. solopgang ved sommersolhverv i Stonehenge).
Henges har derfor fungeret som ritualpladser, samlingssteder for store grupper, minde- og gravsteder samt markører i landskabet for territorium og social identitet.
Kronologi og geografisk udbredelse
De fleste henges stammer fra senneolitikum og overgangen til bronzealderen (omtrent 3000–2000 f.Kr., afhængigt af lokal kronologi). I Storbritannien findes et stort antal velbevarede henges; på kontinentet forekommer få, men beslægtede anlæg. Mange blev genbrugt eller omformet i bronzealderen eller senere perioder.
Arkæologiske fund og eksempler
Ved udgravninger i henges findes ofte keramik, redskaber, dyreknogler, kulstofdaterbare materialer og menneskelige rester i form af kremerede begravelser. Kendte og illustrative anlæg inkluderer Stonehenge, Avebury, Durrington Walls og en række mindre hengiforme anlæg spredt over landskabet. Hvert anlæg kan rumme lokale variationer i form og brug, men fællesnævneren er den cirkulære jordvold med indre dyb grøft og en ritualorienteret funktion.
Betydning i nutidens forskning
Studiet af henges bidrager til forståelsen af neolitisk religion, sociale strukturer og landskabsbrug. Moderne metoder som geofysisk prospektering, radiocarbon-datering og mikromorfe analyser af jordlag har udvidet indsigten i, hvordan og hvornår disse anlæg blev bygget og brugt. Diskussionen om præcis funktion fortsætter, men den ceremonielle/sociale tolkning står i dag stærkt.
De tre justerede henges i Thornborough Henges-komplekset
Kilde
- Malone, Caroline. 2005. Neolitisk Storbritannien og Irland. Tempus, Stroud, Gloucestershire.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en henge?
A: En henge er et neolitisk jordarbejde.
Q: Hvor er henges typiske for?
A: Henges er typiske for de britiske øer (f.eks. Stonehenge), men der findes nogle få lignende strukturer på det europæiske fastland.
Q: Hvad er strukturen i en henge?
A: Henges har en ringvold og en grøft.
Q: Er henges primært defensive?
A: Nej, henges menes ikke at være primært defensive, fordi deres grøft er inde i muren eller volden.
Q: Hvorfor ville det være bedre at have grøften uden for banken som forsvar?
A: Det ville være bedre at have grøften uden for banken til forsvar, fordi angribere ville være nødt til at klatre længere op.
Q: Hvilken funktion menes hegnene primært at have?
A: Man mener, at henges hovedsageligt har en ceremoniel funktion.
Q: Hvordan er henges opdelt?
A: Henges er opdelt i tre typer.
Søge