Hvad er ignæusbjergarter? Definition, dannelse og eksempler
Ignæusbjergarter: definition, dannelse fra magma/lava og eksempler som basalt og granit — forstå processer, typer og kendetegn hurtigt.
Ignæusbjergarter er en af de tre hovedgrupper af bjergarter; de andre er sedimentære og metamorfe bjergarter. Kort fortalt er ignæusbjergarter dannet ved størkning af smeltet stenmateriale (magma).
Hvordan dannes ignæusbjergarter?
Magma dannes dybt i Jorden, typisk i mantelen og den øvre kappe på grund af høje temperaturer og nedsat tryk eller tilsætning af vand, som sænker smeltepunktet (magma, kappe). Når magma bevæger sig opad, kan det enten nå jordens overflade eller størkne under overfladen:
- Når magma kommer ud på jordens overflade, kaldes det lava. Lava afkøles hurtigt og danner vulkanske (ekstrusive) bjergarter som tuf og basalt.
- Hvis magma størkner langsomt nede i Jorden, dannes intrusiv(e) (plutonisk(e)) bjergarter. Disse dannes under overfladen, hvor afkølingen er langsommere, og krystallerne får tid til at vokse — et velkendt eksempel er Granit. Intrusive bjergarter kan danne store magmakamre og bjerge.
Typer af ignæusbjergarter og tekstur
Ignæusbjergarter klassificeres efter hvor de størkner (intrusivt vs. ekstrusivt), deres kemiske sammensætning og deres tekstur. Teksturen fortæller om afkølingshastigheden:
- Grovkornet (phaneritisk): Krystaller synlige for øjet — typisk ved langsom afkøling i dybet (f.eks. granit).
- Finkornet (aphanitisk): Meget små krystaller, dannet ved hurtig afkøling ved eller nær overfladen (f.eks. basalt).
- Porfyrisk: Store krystaller (fenokryster) i en finkornet matrix — afspejler blandede afkølingsforhold.
- Glasagtig: Næsten ingen krystaller, dannet ved meget hurtig afkøling (f.eks. obsidian).
- Vesikulær (skummende): Indeholder huller (vesikler) fra gasbobler i lavaen (f.eks. nogle basalter og tuf).
Kemisk sammensætning og mineraler
Ignæusbjergarter inddeles også efter deres kemiske/mineralogiske indhold:
- Feltisk (felsic): Rig på kvarts og feltspat; lyse farver — f.eks. granit og rhyolit.
- Intermediær: Mellemting mellem feltisk og mafisk — f.eks. diorit.
- Mafisk: Rig på jern- og magnesiumholdige mineraler som pyroxen og olivin; mørke farver — f.eks. basalt og gabbro.
- Ultramafisk: Meget rig på olivin og pyroxener — typisk i jordens dybere dele (f.eks. peridotit).
Almindelige mineraler i ignæusbjergarter er feltspat (plagioklas og alkalifeltspat), kvarts, pyroxener, olivin og glimmer (biotit og muskovit).
Eksempler og anvendelser
- Granit (Granit): Et almindeligt intrusivt bjergart brugt som byggesten, til monumenter og køkkenborde.
- Basalt (basalt): En mørk, finkornet vulkansk bjergart; anvendes til vejmateriale, ballast og som vulkansk klippe i landskabspleje.
- Tuf (tuf): Vulkanisk askemateriale, ofte let og porøst; kan danne lag efter udbrud og bruges nogle steder som byggemateriale.
- Andre eksempler: gabbro, diorit, rhyolit, obsidian.
Betydning i den geologiske cyklus og i landskabet
Ignæusbjergarter er vigtige for forståelsen af Jordens opbygning og pladetektonik. De indgår i den geologiske cyklus, hvor de kan blive nedbrudt til sedimenter (sedimentære), eller blive omdannet under tryk og varme til nye bjergarter (metamorfe bjergarter). Vulkaniske processer påvirker klima og økosystemer ved udbrud (lava, aske), og ignæusbjergarter bidrager til jorddannelse gennem forvitring.
Opsummering
Ignæusbjergarter dannes ved størkning af magma eller lava. Afkølingshastighed, kemisk sammensætning og dannelsessted (dybde) bestemmer deres udseende og egenskaber. Eksempler som Granit, basalt og tuf viser bredden i typer og anvendelser — fra byggeindustri til geologisk forskning.
Magma kaldes lava, når det når op til overfladen.
Kimberlit (en type krystalliseret magmatisk bjergart)
Olivinbasalt (en ikke-krystalliseret type af magmatisk sten)
Hoved af Amenhotep II i granit. Brooklyn Museum.
Geologisk betydning
De øverste 16 km af jordskorpen består af ca. 95 % magmatiske bjergarter med kun et tyndt, udbredt dække af sedimentære og metamorfe bjergarter.
Gnejser er geologisk set vigtige, fordi:
- deres absolutte alder kan fås ved hjælp af forskellige former for radiometrisk datering. Dette giver oplysninger om dateringen af tilstødende ikke-igneøse geologiske lag;
- deres karakteristika er normalt karakteristiske for et specifikt tektonisk miljø (se pladetektonik);
- under visse særlige omstændigheder er de vært for vigtige mineralforekomster (malme): f.eks. er wolfram, tin og uran almindeligvis forbundet med granitter og dioritter, mens krom- og platinmalme almindeligvis er forbundet med gabbros.
To typer
Der findes to former for glødesten.
- En glødesten, der er dannet af magma, som er blevet fast i jordens indre, kaldes intrusiv glødesten. Eksempler på intrusive magmatiske bjergarter er gabbro, diorit og granit.
- En glødesten, der er dannet af lava, som er blevet fast på Jordens ydre, kaldes ekstrusiv glødesten. Det kan ske som følge af et vulkanudbrud. Nogle ekstruderende magmatiske bjergarter er basalt, andesit, rhyolit, tuf, obsidian og pimpsten.
Magma
Magma er et komplekst væskemateriale med høj temperatur. Temperaturen i de fleste magmaer ligger i intervallet 700 °C til 1300 °C. Magma kan blive presset ind i tilstødende bjergarter (intrusion eller plutonisk) eller presset ud til overfladen (ekstrudering eller vulkansk) som lava eller blæst ud i udposninger, der indeholder klippestykker (tefra).
Magma består af atomer og molekyler af smeltede mineraler. Når magmaen afkøles, omarrangeres atomerne og molekylerne og danner mineralkorn. Sten dannes, når mineralkorn (ofte krystaller) vokser sammen. Granit, diorit, gabbro og basalt er nogle få typer af magmatiske bjergarter. Kvarts er et af de vigtigste mineraler, der dannes ved magmatisk aktivitet; det er lavet af silica (SiO2 ), det mest almindelige molekyle i magmatiske mineraler. Nogle eksempler på magmatisk vulkansk sten er pimpsten, obsidian (vulkanglas), skorsten og meget mere.
Mineraler
De fleste af de mineraler, der indgår i magmatisk sten, er af disse typer: p12
- Oliviner
- Pyroxener
- Amphiboler
- Micas
- Feldspater og feldspathoider
- Kvarts
- Oxider
Kemisk sammensætning
Ignøse bjergarter kan klassificeres efter deres kemi. De vigtigste typer er:
- Mafisk: et silikatmineral eller en magmatisk bjergart, der er rig på magnesium og jern.
- Felsisk: silikatmineraler, magma og magmatiske bjergarter, som er rige på de lettere grundstoffer som silicium, ilt, aluminium, natrium og kalium.
De første seks mineraler på listen er silikater. Oxider består hovedsagelig af jern.
Relaterede sider
- Liste over klipper
- Liste over mineraler
- Sedimentære bjergarter
- Metamorfe sten
- Geologi
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er de tre hovedtyper af sten?
A: De tre hovedtyper af bjergarter er magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter.
Q: Hvad er magmatiske bjergarter lavet af?
A: Magmatiske bjergarter er lavet af smeltet magma.
Q: Hvordan bliver magma flydende?
A: Magma bliver gjort flydende af varmen inde i jordens kappe.
Q: Hvad er lava?
A: Lava er den magma, der kommer ud på jordens overflade.
Q: Hvad er to typer af sten, der dannes af lava?
A: To typer af bjergarter dannet af lava er tuf og basalt.
Q: Hvordan dannes intrusive bjergarter?
A: Intrusive bjergarter dannes, når magma langsomt afkøles og danner bjergarter under overfladen.
Q: Hvad betyder ordet "magmatisk"?
A: Ordet 'igneous' stammer fra det latinske ord Ignis, som betyder ild på engelsk.
Søge