Taifa

En taifa (fra arabisk: طائفة ṭā'ifa, flertal طوائف ṭawā'if) var et uafhængigt muslimsk regeret fyrstedømme. Taifas udviklede sig i løbet af Iberiens historie. De var normalt emirater eller små kongeriger, men der var også et oligarki, Sevilla. Et antal blev dannet i Al-Andalus (det mauriske Iberien) efter afslutningen af det umayyadiske kalifat i Cordóba i 1031.

De udviklede sig som følge af en administrativ opdeling af det umayyadiske kalifat i Córdoba og en etnisk opdeling af dets elite. Den var delt mellem arabere (et magtfuldt, men lille mindretal), berbere, østeuropæiske tidligere slaver og iberiske muslimer (kendt som muladíes (det store flertal)).

Der var en anden periode, hvor taifas udviklede sig: i midten af det 12. århundrede, da det almoravidiske dynasti var i tilbagegang.

I det 11. århundrede og igen i midten af det 12. århundrede blev emirerne (herskerne) i taifaerne ved med at kæmpe indbyrdes, ikke kun militært, men også for at opnå kulturel prestige. De forsøgte at rekruttere de mest berømte digtere og kunsthåndværkere.

Efter kalifatets ophør var de rivaliserende muslimske kongeriger meget svagere end de kristne, og de måtte derfor underkaste sig og betale tribut.

Taifa-fyrsterne appellerede ved to lejligheder til nordafrikanske krigere for at få hjælp til at bekæmpe kristne konger. Almoraviderne blev inviteret efter Toledos fald (1085) og almohaderne efter Lissabons fald (1147). Krigerne hjalp ikke taifaemirerne, men annekterede snarere deres lande til deres egne nordafrikanske imperier.

Taifaerne hyrede ofte kristne lejesoldater til at bekæmpe nabolande (både kristne og muslimske). Den mest dynamiske taifa, som erobrede de fleste af sine naboer før den almoravidiske invasion, var Sevilla. Zaragoza var også meget magtfuld og ekspansiv, men blev holdt i skak af de kristne nabostater i Pyrenæerne. Zaragoza, Toledo og Badajoz havde tidligere været kalifatets militære grænsedistrikter.

Kort over taifaerne i 1031

Liste over taifaer

Første periode (11. århundrede)

Albarracín: 1011-1104 (til almoraviderne)
Algeciras: 1035-58 (til Sevilla)
Almería: 1011-91 (til Almoraviderne)
Alpuente: 1009-1106 (til Almoraviderne)
Arcos: 1011-68 (til Sevilla)
Badajoz: 1009-1094 (til almoraviderne)
Carmona: 1013-91 (til almoraviderne)
Ceuta: 1061-84 (til almoraviderne)
Córdoba: 1031-91 (til Sevilla)
Denia: 1010/12-76 (til Zaragoza)
Granada: 1013-90 (til almoraviderne)
Lissabon: 1022-? (til Badajoz)
Lorca: 1051-91 (til almoraviderne)
Málaga: 1026-57/58 (til Granada); 1073-90 (til Almoraviderne)
Mallorca: 1076-1116 (til almoraviderne)
Mértola: 1033-91 (til almoraviderne)
Molina: ?-1100 (til Aragonien)
Morón: 1013-66 (til Sevilla)
Murcia: 1011/12-65 (til Valencia)
Murviedro og Sagunto: 1086-92 (til almoraviderne)
Niebla: 1023/24-91 (til Sevilla)
Ronda: 1039/40-65 (til Sevilla)
Rueda: 1118-30 (til Aragonien)
Saltés og Huelva: 1012/13-51/53 (til Sevilla)
Santa María de Algarve: 1018-51 (til Sevilla)
Sevilla: 1023-91 (til almoraviderne)
Silves: 1040-63 (til Sevilla)
Toledo: 1010/31-85 (til Castilien)
Tortosa: 1039-60 (til Zaragoza); 1081/82-92 (til Denia)
Valencia: 1010/11-94 (til El Cid, nominelt vasal af Kastilien)
Zaragoza: 1018-46 (til Banu Tujib; derefter til Banu Hud); 1046-1110 (til Almoraviderne; i 1118 til Aragonien)

Anden periode (12. århundrede)

Almería: 1145-47 (kortvarigt til Kastilien og derefter til Almohaderne)
Arcos: 1143 (til Almohaderne)
Badajoz: 1145-50 (til Almohaderne)
Beja og Évora: 1114-50 (til Almohaderne)
Carmona: datoer og skæbne er diffuse
Constantina og Hornachuelos: datoer og skæbne er diffuse
Granada: 1145 (til Almohaderne?)
Guadix og Baza: 1145-51 (til Murcia)
Jaén: 1145-59 (Murcia); 1168 (til Almohaderne)
Jerez: 1145 (til Almohaderne)
Málaga: 1145-53 (til Almohaderne)
Mértola: 1144-45 (til Badajoz)
Murcia: 1145 (til Valencia); 1147-72 (til Almohaderne)
Niebla: 1145–50? (til Almohaderne)
Purchena: datoer og skæbne er diffuse
Ronda: 1145 (til almoraviderne)
Santarém: ?-1147 (til Portugal)
Segura: 1147–? (skæbne ukendt)
Silves: 1144-55 (til Almohaderne)
Tavira: datoer og skæbne er diffuse
Tejada: 1145-50 (til Almohaderne)
Valencia: 1145-72 (til Almohaderne)

Tredje periode (13. århundrede)

Arjona: 1232-44 (til Castilien)
Baeza: 1224-26 (til Kastilien)
Denia: 1224-27 (til Almohaderne?)
Lorca: 1240-65 (til Castilien)
Menorca: 1228-87 (til Aragonien)
Murcia: 1228-66 (til Kastilien)
Niebla: 1234-62 (til Kastilien)
Orihuela: 1239/40-49/50 (til Murcia eller Castilla)
Valencia: 1228/29-38 (til Aragonien)

Derudover, men som normalt ikke betragtes som taifaer, er:

Granada: 1237-1492 (til Kastilien)
Las Alpujarras: 1568-71 (til Spanien)

Taifas i 1080

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en taifa?

A: En taifa var et uafhængigt islamisk muslimsk styret fyrstedømme, der udviklede sig i løbet af Iberiens historie.

Q: Hvordan blev taifaer dannet?

A: Taifas blev dannet efter afslutningen af det umayyadiske kalifat Cordóba i 1031 på grund af en administrativ opdeling og etnisk opdeling af dets elite.

Spørgsmål: Hvem var en del af en taifas elite?

Svar: Eliten i en taifa bestod af arabere (et magtfuldt, men lille mindretal), østeuropæiske tidligere slaver og iberiske muslimer (kendt som muladíes).

Spørgsmål: Hvornår indtraf den anden periode, hvor taifaer udviklede sig?

A: Den anden periode, hvor taifas udviklede sig, fandt sted i midten af det 12. århundrede, da det almoravidiske dynasti var i tilbagegang.

Spørgsmål: Hvad gjorde emirerne for at opnå kulturel prestige?

A: Emirerne forsøgte at rekruttere berømte digtere og kunsthåndværkere for at opnå kulturel prestige.

Spørgsmål: Hvordan reagerede de kristne kongeriger på de muslimske kongeriger?

Svar: Kristne kongeriger var meget stærkere end muslimske kongeriger, så de havde magt over dem og tvang dem til at underkaste sig og betale tribut.

Spørgsmål: Hvad skete der, da nordafrikanske krigere blev inviteret af taifa-fyrster?

A: Da nordafrikanske krigere blev inviteret af taifa-fyrster, annekterede de deres landområder i stedet for at hjælpe dem med at kæmpe mod kristne konger.