El Siglo de Oro (1492–1659) — Spaniens guldalder for kunst og litteratur

El Siglo de Oro (1492–1659): Oplev Spaniens guldalder i kunst og litteratur — fra Columbus til Calderón. Læs om mesterværker, kulturel blomstring og epokegørende politiske skift.

"El Siglo de Oro", bogstaveligt talt "guldets århundrede", var Spaniens guldalder. Det var en blomstrende periode for spansk kunst og litteratur, som udviklede sig under det spanske habsburgske dynasti. Udtrykket har ingen faste grænser og dækker generelt en periode på godt et århundrede eller mere. Mange sætter periodens begyndelse til 1492 — året for afslutningen af Reconquista (generobringen), Christoffer Columbus' første sørejse til den nye verden og udgivelsen af Gramática de la lengua castellana af Antonio de Nebrija — og den politiske afslutning til 1659 med Pyrenæetraktaten mellem Frankrig og Habsburg-Spaniens repræsentanter. Inden for kunst og litteratur regnes perioden ofte for at kulminere ved døden af den store dramatiker Pedro Calderón de la Barca i 1681.

Baggrund og tidsrum

El Siglo de Oro opstod i et krydsfelt af historiske begivenheder: centralisering af kongemagten under de katolske monarker og Habsburg-kongerne, opbygningen af et globalt kolonirige, religiøse omvæltninger i forbindelse med reformation og modreformation, og en økonomi, som både blev beriget af amerikansk sølv og ramt af inflationsproblemer. Perioden er kulturelt defineret frem for kronologisk præcist; nogle forskere udvider den til at begynde før 1492 eller slutte efter 1659, afhængigt af om man ser på politik eller kunstnerisk produktion.

Litteratur

Litteraturen i Siglo de Oro er præget af stor mangfoldighed og innovation. Særligt fremtrædende genrer var dramaet, lyrikken og romanen.

• Drama: Teateret nåede en enestående blomstring med skuespillere og dramatikere, der udviklede professionelle trupkonstellationer og faste teaterscener (corrales). Lope de Vega reformerede den dramatiske struktur og skrev hundreder af stykker; hans manifest for dramatisk kunst var banebrydende. Pedro Calderón de la Barca løftede tragedien og allegorien til høje kunstneriske højder med værker som La vida es sueño.
• Romanen: Miguel de Cervantes' Don Quijote (1. del 1605, 2. del 1615) anses som et af verdenslitteraturens hjørnesten — en kompleks blanding af satire, psykologisk indsigt og fortællingens muligheder.
• Lyrik: Lyrikken var både barok og renæssancepræget. Sangpoeter som Luis de Góngora (komplekst, overdådigt billedsprog) og Francisco de Quevedo (skarp satire og moraliserende toner) repræsenterer modsatrettede strømninger i barokpoesien.

Billedkunst

Billedkunsten i Siglo de Oro er kendetegnet ved realisme, intens brug af lys og skygge og religiøs ikonografi, men også af portræt-, landskabs- og historiemalerier. Vigtige mestre:

• Diego Velázquez — hofmaler under Filip IV, kendt for sin raffinerede naturalisme og værker som Las Meninas.
• El Greco — med sin slående, ekspressive stil og åndelige undertoner påvirkede han både samtiden og senere modernister.
• Francisco de Zurbarán og Murillo — begge kendt for religiøse billeder præget af intens fromhed og varme lysvirkninger.

Teater og scenekunst

Teateret var en folkelig og kongelig kunstform. Publikum var bredt — fra gaden til hoffet — og teaterscenerne gav mulighed for ny dramatisk form. De faste scenarier, corrales de comedias, blev centrale institutioner i byerne. Skuespil kombinerede komedie, tragik, historie og moralske emner, ofte med levende skuespil og musik.

Arkitektur og musik

Arkitekturen viste fortsat gotiske træk i kombination med renæssance- og barokelementer — paladser, kirker og offentlige bygninger blev byggeprojekter for magt og prestige. I musikken udviklede både religiøse værker (polyfoni) og verdslige former sig; hofmusik og kirkemusik var vigtige medier for kunstnerisk udfoldelse.

Politiske og økonomiske forhold

Siglo de Oro fandt sted samtidig med Spaniens opbygning og forvaltning af et verdensomspændende imperium. Rigdom fra kolonier — især sølv fra Amerika — gjorde det muligt at finansiere kunst og hofliv, men førte også til økonomiske ubalancer såsom inflation og afhængighed af import. Krige i Europa (blandt andet 80-årskrigen og Trediveårskrigen), interne reformer, juridiske konflikter og fordrivelsen af jøder (1492) og senere moriscer (1609) påvirkede samfundets dynamik og den kulturelle sfære.

Patronage og institutioner

Kongelige og kirkelige mæcener spillede en stor rolle. Hofmecenatet under konger som Filip II og Filip IV støttede kunstnere og institutioner. Samtidig voksede en litterær offentlighed gennem trykning, biblioteker, akademier og saloner, hvilket gjorde idéudveksling og spredning af værker lettere end tidligere.

Afslutning og efterliv

Der er ikke en entydig slutdato for El Siglo de Oro. Politisk regnes 1659 ofte som et slutpunkt, fordi Pyrenæetraktaten markerede en diplomatisk omrokering efter langvarige konflikter med Frankrig. Kulturelt fastholdes Siglo de Oro dog længere — især indtil døden af Calderón de la Barca i 1681, som for mange symboliserer afslutningen af den store dramatiske tradition.

Arven fra Siglo de Oro er enorm: det bidrog med nyskabelser i roman- og dramaturgien, fik billedkunsten op på et internationalt niveau og formede det spanske sprog og identitet i århundreder frem. Værkerne fra perioden studeres, opføres og genudgives stadig og udgør en central del af den europæiske kulturarv.

Søg efter bogstav