Taishō-perioden
Taishō-perioden (大正時代, Taishō jidai), også kendt som Taishō-æraen, var en japansk ærabetegnelse (年号,, nengō,, lit. "årstal") efter Meiji og før Shōwa. Denne periode begyndte den 30. juli 1912 og sluttede den 25. december 1926. I denne periode var kejseren kejser Taishō-tennō (大正天皇).
Nengō Taishō betyder "Stor retfærdighed" eller "Stor retfærdighed".
Begivenheder i Taishō-perioden
De år, hvor Taishō var den japanske monark, udgør denne periode eller æra.
- 1920 (Taishō 9): Første folketælling i Japan, befolkningstal 77 millioner
- 1921 (Taishō 10): Prins Hirohito blev udnævnt til regent (sesshō)
- 1923 (Taishō 12): Store Kantō jordskælv;
- 1925 (Taishō 14): Kejseren accepterer princippet om stemmeret for alle
Politik
- 1912 (Taishō 1): Kejser Meiji døde, og Saionji Kinmochi var premierminister i overgangsperioden.
- 1912 (Taishō 1): Katsura Tarō blev Japans 15. premierminister
- 1913 (Taishō 2): Yamamoto Gonbee blev 16. premierminister
- 1914 (Taishō 3): Ōkuma Shigenobu blev 17. premierminister
- 1916 (Taishō 5): Terauchi Masatake blev 18. premierminister
- 1918 (Taishō 7): Hara Takashi blev den 19. premierminister
- 1921 (Taishō 10): Takahashi Korekiyo blev den 20. premierminister
- 1922 (Taishō 11): Katō Tomosaburō blev 21. premierminister
- 1923 (Taishō 12): Yamamoto blev 22. premierminister
- 1924 (Taishō 13): Kiyoura Keigo blev 23. premierminister
- 1924 (Taishō 13): Katō Takaaki blev 24. premierminister
- 1926 (Taishō 15):Wakatsuki Reijirō blev 25. premierminister
Galleri
· 
Prinsregent Hirohito besøger Yokohama efter det store Kantō-jordskælv i 1923
· 
Ginza i Tokyo efter jordskælvet i 1923
Relaterede sider
- Liste over Japans kejsere
- Japansk æra navn
