Taishō-perioden (1912–1926): Japans æra under kejser Taishō

Opdag Taishō-perioden (1912–1926): Japans modernisering, politiske reformer og kunstneriske blomstring under kejser Taishō — en tid med demokratisering og kulturel fornyelse.

Taishō-perioden (大正時代, Taishō jidai), også kendt som Taishō-æraen, var en japansk ærabetegnelse (年号,, nengō,, lit. "årstal") efter Meiji og før Shōwa. Denne periode begyndte den 30. juli 1912 og sluttede den 25. december 1926. I denne periode var kejseren kejser Taishō-tennō (大正天皇), personligt navn Yoshihito, selvom hans dårlige helbred i praksis begrænsede hans officielle rolle, og hans søn, den senere kejser Hirohito, fungerede som regent fra 1921.

Nengō Taishō betyder "stor retfærdighed".

Politisk udvikling og "Taishō-demokrati"

Taishō-perioden er kendt for den politiske bevægelse ofte kaldet Taishō-demokratiet, hvor parlamentariske partier og valg fik større indflydelse i staten. Perioden så hyppige regeringsskift, voksende magt til partipolitik og tiltag mod en mere demokratisk styreform:

• Indførelsen af udvidet valgret: i 1925 vedtoges en vigtig lov, der gav næsten al mænd over 25 år stemmeret (universel mandlig valgret), hvilket markant ændrede det politiske landskab.
• Samtidig blev der vedtaget under samme år den Peace Preservation Law (1925), som indskrænkede radikale og venstreorienterede organisationers aktivitet — et modsatrettet signal til demokratiseringen.
• Perioden var præget af stærke partipolitiske premierministre, men også fortsat indflydelse fra ældre embedsmænd, militæret og de økonomiske konglomerater (zaibatsu).

Økonomi, arbejdsliv og sociale forandringer

Under Taishō fortsatte industrialiseringen og urbaniseringen. Japan nød økonomiske gevinster under Første Verdenskrig (1914–1918), da europæiske konkurrenter var beskæftigede i krig, og japansk industri kunne udvide eksporten. Samtidig førte hurtig industrialisering til:

• vækst i arbejderklasser og faglige bevægelser, herunder strejker og krav om bedre løn- og arbejdsvilkår (fx ris-oprørene i 1918, Rice Riots, som rystede regeringen),
• større social mobilitet samt nye bykulturer og forbrugsmønstre,
• fremvækst af moderne kulturudtryk, massemedier, film og populærmusik.

Kultur og samfund

Taishō-tiden ses ofte som en periode med kulturel eksperimenteren og vestliggørelse:

• litteratur og kunst bevægede sig mod modernisme og individualisme (ofte omtalt som Taishō roman),
• kvindebevægelsen voksede; nye intellektuelle kredse og feminister som fx Hiratsuka Raichō var aktive, og begrebet "moga" (modern girl) som symbol på moderne vestligt inspireret kvindelig livsførelse opstod,
• teater, biograf og populærkultur blomstrede, og jazz og vestlig musik fandt vej ind i storbyerne.

Udenrigspolitik og større begivenheder

Japan førte en aktiv udenrigspolitik i Taishō-perioden og deltog i flere internationale begivenheder:

• Under Første Verdenskrig besatte Japan tyske besiddelser i Stillehavet og i Shandong-provinsen i Kina og udvidede sin indflydelse i Asien.
• De kinesiske reaktioner på Japans politik, herunder Vilkårene efter Versaillestraktaten (1919) og spørgsmålet om Shandong, bidrog til den kinesiske May Fourth-bevægelse.
• Efterkrigstiden førte Japan ind i internationale fora; landet var medstifter af Folkeforbundet men oplevede også konflikter over racemæssige krav ved Versailles.
• Den internationale afrustningsbevægelse kulminerede i Washingtonkonferencen (1921–22), der førte til flådemæssige begrænsninger og forsøgt stabilisering af magtbalancen i Stillehavet.
• Japan deltog i den intervention mod bolsjevikkerne i Sibirien (1918–1922).

Katastrofer og politisk opvågnen

En af de mest dramatiske begivenheder i perioden var Great Kantō-jordskælvet i september 1923, som ødelagde store dele af Tokyo og Yokohama og dræbte hundrede- eller hundredtusinder. Katastrofen havde store sociale og økonomiske følger og ændrede byplanlægning og statens katastrofeberedskab.

Arv og betydning

Taishō-perioden repræsenterer en overgangstid mellem Meijis konsolidering af moderne Japan og Shōwas militaristiske fremmarch. Perioden efterlod sig:

• en styrket parlamentarisk kultur og bredere politisk deltagelse (selvom denne udvikling senere blev bremset),
• grundlaget for moderne, urban kultur og masseforbrug,
• erfaringer fra internationale forhandlinger og konflikter, som formede Japans rolle i entrekrigstiden.

Samlet set var Taishō-æraen en tid med politisk liberalisering, kulturel nyskabelse og samtidig voksende sociale og internationale udfordringer, hvis følger kom til at præge Japan i de følgende årtier.

Søg efter bogstav