Metalbinding er en
En metalbinding er en deling af mange løsrevne elektroner mellem mange positive ioner, hvor elektronerne fungerer som en "lim", der giver stoffet en bestemt struktur. Den er i modsætning til kovalente eller ioniske bindinger. Metaller har en lav ioniseringsenergi. Derfor kan valenselektronerne være delokaliseret i alle metallerne. Delokaliserede elektroner er ikke knyttet til en bestemt kerne i et metal, men kan frit bevæge sig gennem hele den krystallinske struktur og danne et "elektronhav" af elektroner.
Elektronerne og de positive ioner i metallet har en stærk tiltrækningskraft mellem sig. Derfor har metaller ofte et højt smelte- eller kogepunkt. Princippet svarer til princippet for ioniske bindinger.
Metalliske bindinger er årsag til mange af metallernes egenskaber, såsom styrke, formbarhed, duktilitet, glans, ledning af varme og elektricitet.
Fordi elektronerne bevæger sig frit, har metallet en vis elektrisk ledningsevne. Det gør det muligt for energien at passere hurtigt gennem elektronerne og generere en elektrisk strøm. Metaller leder varme af samme grund: De frie elektroner kan overføre energien hurtigere end andre stoffer med fastlåste elektroner. Der er også nogle få ikke-metaller, der leder elektricitet: grafit (fordi det ligesom metaller har frie elektroner) og ionforbindelser, der er smeltet eller opløst i vand, og som har frie ioner i bevægelse.
Metalbindinger har mindst én valenselektron, som de ikke deler med naboatomer, og de mister ikke elektroner ved at danne ioner. I stedet overlapper metalatomernes ydre energiniveauer (atomorbitaler) hinanden. De svarer til kovalente bindinger. Ikke alle metaller udviser metalliske bindinger. F.eks. kviksølvioner (Hg2+
2) danner kovalente metal-metalbindinger.
En legering er en opløsning af metaller. De fleste legeringer er blanke ligesom rene metaller.
Metalliske bindinger findes i metaller som zink.
Relaterede sider
- Kemisk binding
- Kovalente bindinger
- Ionisk binding
- Koordineringskompleks
- Legering
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en metalbinding?
A: En metalbinding er deling af mange løsrevne elektroner mellem mange positive ioner, hvor elektronerne fungerer som en "lim", der giver stoffet en bestemt struktur. Den er i modsætning til kovalente eller ioniske bindinger.
Spørgsmål: Hvorfor har metaller lav ioniseringsenergi?
Svar: Metaller har lav ioniseringsenergi, fordi deres valenselektroner kan være delokaliserede i hele metallet, hvilket betyder, at de ikke er knyttet til en bestemt metalkerne og frit kan bevæge sig i hele den krystallinske struktur og danne et "hav" af elektroner.
Spørgsmål: Hvordan forårsager metallisk binding visse egenskaber hos metaller?
Svar: Metalliske bindinger er årsag til mange af metallernes egenskaber, f.eks. styrke, formbarhed, duktilitet, glans, ledning af varme og elektricitet. Det skyldes, at elektronerne bevæger sig frit, hvilket giver mulighed for elektrisk ledningsevne og hurtig overførsel af energi gennem dem, hvilket skaber elektrisk strøm.
Spørgsmål: Hvilken type bindinger er der ikke i alle metaller?
A: Det er ikke alle metaller, der har metalliske bindinger; f.eks. danner kviksølvioner (Hg2+2) kovalente metal-metal-bindinger.
Spørgsmål: Hvad er en legering?
Svar: En legering er en opløsning af metaller, der ofte har samme egenskaber som rene metaller, f.eks. at de er skinnende.
Spørgsmål: Hvordan kan grafit lede elektricitet, selv om det ikke er et metal?
Svar: Grafit leder elektricitet, selv om det ikke er et metal, fordi det ligesom nogle andre ikke-metaller også har frie elektroner, der muliggør elektrisk ledningsevne.
Spørgsmål: Er der andre ikke-metaller, der kan lede elektricitet ud over grafit?
A: Ja, nogle ionforbindelser, der er smeltet eller opløst i vand, har også frie bevægelige ioner, som gør det muligt for dem også at lede elektricitet.
