Samson og Dalila

Sammensætning af operaen

Saint-Saëns mente, at historien om Samson og Delila ville gøre sig godt som oratorium. Oratorier var populære i slutningen af 1860'erne. Byen Paris udskrev en pris for et nyt. Saint-Saëns bad en slægtning, Ferdinand Lemaire, om at skrive librettoen. Lemaire mente, at historien om Samson og Delila egnede sig bedre til en opera. Han overtalte Saint-Saëns til at skrive en opera i stedet for et oratorium.

Saint-Saëns blev tiltrukket af historien, fordi den gav ham mulighed for at komponere en storslået duet mod en storm. Han kendte Rameaus version af historien fra Voltaires libretto til en opera om emnet (nu forsvundet), men Rameaus storm var en metafor for Guds vrede. Rossinis Otello var tættere på det, Saint-Saëns havde i tankerne. Han skrev: "Jeg forestillede mig en storm, der ikke længere skulle være en hors-d'œuvre (en godbid, der spises før et måltid), men som skulle holde sig til handlingen og blive ét med den".

Saint-Saëns gik i gang med arbejdet i 1868. Han skrev en arie for Delilah, en duet for Samson og Delilah og præludiet. Han afprøvede dem derhjemme. Venner var ikke særlig interesserede. Komponisten lagde værket til side for en tid. Han mødte Liszt i Weimar i Tyskland omkring 1870. Liszt opfordrede ham til at tage projektet op igen. Han lovede Saint-Saëns, at han ville opføre operaen.

Samson og Delila blev opført første gang i operaen i Weimar i Tyskland.

Tidlige præstationer

I 1873 færdiggjorde Saint-Saëns partituret. Pauline Viardot opførte 2. akt i en have i Croissy. Direktøren for Paris-operaen var til stede. Han fandt operaen for wagneriansk. Han mente også, at den negligerede den franske operatradition. Bibelske fortællinger blev ikke opført i Frankrig. Det blev anset for at være helligbrøde. Første akt blev opført "i koncertstil" i 1875. Det betyder, at den blev opført uden kostumer, kulisser eller "skuespil". Det var en fiasko.

Saint-Saëns arbejdede videre. Han udgav partituret. Han skrev en dedikation til Viardot. I 1877 opførte Liszt værket på Weimar Hofteater i Tyskland. Det blev sunget på tysk i stedet for fransk. Operaen blev godt modtaget. Folk kunne lide den. Paris var dog ikke særlig interesseret. I 1890 blev operaen opført i Rouen på opfordring af komponisten Gabriel Faure. Den blev opført samme år i Paris. To år senere blev den endelig sat op på Paris Opéra. Operaen kom på andenpladsen i popularitet efter Gounods Faust.

Pauline Viardot

Andre tidlige opførelser

Da operaen først blev populær blandt publikum, spredte den sig hurtigt uden for Frankrig. Den første opførelse i Amerika fandt sted i New Orleans i 1893. I 1894 blev den opført på Metropolitan Opera House i New York City. I disse tidlige dage blev der også opført i Milano, Sankt Petersborg og Moskva. Franske sangere forlod en koncertopførelse i London i 1893. Det blev forventet, at de skulle synge på engelsk i stedet for fransk. Bibelske fortællinger blev forbudt på scenen i Storbritannien. Den første fulde opsætning af Samson fandt sted i 1909. Kong Edward VII af England skulle efter sigende have hjulpet med at få operaen sat op.

Vurdering

Goodwin skriver, at Saint-Saëns' elev og ven Gabriel Faure altid sagde, at grunden til, at Samson og Delila mødte manglende interesse i Frankrig, var, at komponisten blev betragtet som symfoniker - ikke fordi operaen var baseret på en bibeltekst. "Symfoniker" var et nedsættende udtryk på den tid. Det blev kastet rundt af opera- og balletfans. Samson and Delilah var også et brud med det 19. århundredes operatraditioner. Dette var endnu en grund til, at nogle ignorerede den. Det var en opera i tre akter i stedet for en standardopera i fem akter, som Meyerbeer havde fastlagt. Operaen havde kun tre hovedpersoner - Samson, Delilah og ypperstepræsten - og dermed var der endnu en afvigelse fra normen.

Saint-Saëns var næsten ateist. Han påpegede ikke en moral i denne opera, men lod værket tale for sig selv. Han beundrede Verdis operaer. Han kunne lide Händels og Mendelssohns oratorier - to komponister, hvis indflydelse kan mærkes i korene i Samson. Han indrammede den centrale forførelsesscene med de to ydre akter. I modsætning til Samson (styrke) og ypperstepræsten (magt) er Delila en person med forførende styrke og magt. Hun vil have Samson på sin side - ikke af kærlighed, men for sin egen forfængelighed og seksuelle tilfredsstillelse. Hun sætter alt ind på at forføre ham med succes, for hvis det ikke lykkes, vil hendes hoved komme på huggeblokken, hvis hun fejler.

Camille Saint-Saëns

Roller i operaen

• Samson (tenor) er en hebraisk helt og leder, der opfordrer hebræerne til at vende sig mod deres filistinske fjender og slaveherrer.
• Delilah (mezzo-sopran) er en smuk kvinde. Hun er venner med filisterne, hebræernes fjender.
• Dagons ypperstepræst (baryton) er en filister, der sammen med Delila planlægger at vælte Samson.
• Abimelech, guvernør i Gaza (bas) er en filister, som Samson dræber i første akt. Han er en figur, som Lemaire har opfundet, og som ikke optræder i den bibelske historie.
• Den første filister (tenor) fortæller Dagon om Samsons gerninger.
• Den anden filister (bas) fortæller Dagon om Samsons gerninger.
• Filistinske budbringer (tenor)
• Det gamle hebraisk (bas) råder Samson til at være på vagt over for Delila's tiltrækningskraft.

Historien om operaen

Første akt

På et torv i Gaza beder hebræerne om at blive befriet fra slaveriet under filistrene. Samson forsøger at opmuntre dem. Abimelek håner hebræerne. Han siger, at hans gud Dagon er større end den hebraiske gud. Samson trodser ham. Abimelek angriber Samson med et sværd. Samson afvæbner og dræber ham. Hebræerne flygter. Dagons ypperstepræst lægger planer om at bruge Delila til at lokke Samson i en fælde.

Delila kommer ind sammen med Dagons præstinder. Hun flirter med Samson. Hun inviterer ham til sit hjem i Sorek. En gammel hebræer advarer Samson mod at elske Delila. Samson beder om Guds beskyttelse. Delila og præstinderne begynder at danse. Samson kæmper mod sit begær efter Delilah. Den gamle hebræer gentager sin advarsel. Da tæppet lukker sig, møder Samson Delilahs blik. Det er klart, at han vil slutte sig til hende i Sorek.

2. akt

I Sorek synger Delila om sin magt over Samson. Ypperstepræsten ankommer. Han rapporterer, at Samson og hebræerne har ødelagt høsten. Han tilbyder guld til Delilah for at fange Samson. Hun nægter at tage imod pengene. Hun ønsker kun hævn. Delila sværger at finde hemmeligheden bag Samsons styrke. Ypperstepræsten går.

Delilah overvejer sine chancer for at få succes. Samson ankommer for at sige farvel. Han planlægger at lede det hebraiske oprør. Delilah fortæller Samson, at hun elsker ham. Han indrømmer, at han elsker hende. De synger med begejstring. Delila vil kende hemmeligheden bag hans styrke. Samson vil ikke fortælle hende det. Hun græder og løber ind i sit hus. Samson følger efter. Hun lærer hemmeligheden bag hans styrke at kende. Hun kalder på filistinske soldater, der gemmer sig i nærheden. De tager Samson til fange og gør ham blind.

3. akt

	"Vois ma misère, hélas!" indspillet af Enrico Caruso i 1916. (Til venstre) Samson på løbebåndet af Carl Heinrich Bloch, 1834-1890
Problemer med at lytte til denne fil? Se mediehjælp.

Samson er lænket til et møllehjul i et fangehul. Han beder for sit folk. De vil lide for hans synd. Samson ofrer sit liv som offer. Hebræerne høres i det fjerne synge sørgmodigt.

Filisterne er ved at forberede en sejrsfest i Dagons tempel. Præsterne og præstinderne synger stille og roligt. Præsterne danser en vild Bacchanale. Samson træder ind anført af en dreng. Han bliver hånet af ypperstepræsten. Delila håner ham. Præsterne forsøger at tvinge ham til at knæle foran en statue af Dagon. Drengen fører ham hen til de to vigtigste søjler i templet. Samson beder om styrke. Han trækker søjlerne ned. Templet styrter sammen. Samson bliver knust sammen med sine fjender under stenene.

Delilah af den amerikanske billedhugger William Westmore Story, 1877

Musikalske højdepunkter

• Amour! viens aider ma faiblesse
• Mit hjerte åbner sig til din stemme
• Vois ma misère, hélas!
• Bacchanale

fra Encyclopedia Americana, 2002; bind 24, side 185-86