Samson og Delila (Fr.: Samson et Dalila) er en fransk opera i tre akter. Den er baseret på historien om Samson og Dalila i det Gamle Testamente i Bibelen. Operaens tekst og historie (libretto) er skrevet af Ferdinand Lemaire, og musikken blev skrevet af Camille Saint-Saëns. Den blev uropført i Weimar i Tyskland den 2. december 1877; ved uropførelsen blev den sunget på tysk i stedet for på fransk.

Komposition og tidlig reception

Saint-Saëns begyndte oprindeligt at se fortællingen som egnet til et oratorium, men blev af Lemaire overtalt til at skrive en scenesat opera i stedet. Da værket var færdigt, mødte det betydelig modstand i Frankrig: mange mente, det var upassende eller nærmest helligbrøde at iscenesætte en bibelhistorie som et operadrama, og Saint-Saëns blev desuden ofte set som en "symfoniker" frem for en operakomponist. På grund af disse forbehold fandt værket ikke straks vej til de store franske scener. Franz Liszt støttede kompositionen og arrangerede uropførelsen i Tyskland, hvor operaen fik stor succes. Herefter bredte den sig til scenene i Amerika og England og fik gradvist sin plads i det internationale repertoire.

Roller og vokaltyper

I operaen optræder bl.a. hovedrollerne Samson (tenor), Delilah (mezzosopran) og Dagons ypperstepræst (baryton). De tre hovedroller stiller store krav til sangernes dramatiske og vokale formåen: Samson kræver både heroisk tenorstyrke og lyrisk udtryk, Delilah-rollen er et betydeligt showpiece for en varm, central mezzostemme med sensuelle fraseringer, mens ypperstepræsten og andre biroller fordrer en stærk sceneånd og korisk deltagelse.

Handling (kort oversigt)

Handlingen følger den bibelske hovedtråd: Filisterne undertrykker hebraerne, og Samson opfordrer sit folk til at gøre oprør. Filisternes ledelse søger hjælp hos Delila, der ved at forføre Samson skal få ham til at afsløre hemmeligheden bag hans overmenneskelige styrke. Når Delila får fat i sandheden (hans hår), får hun det klippet af, og Samson bliver overmandet, bortført og blindet. I operas slutning vender Samson tilbage i en sidste kraftanstrengelse og får hævn ved at få et tempel til at styrte sammen, så han og mange af filistrene dør.

Musik og arier

Musikalsk kombinerer Saint-Saëns klassisk form med romantisk orkestrering og stærke dramatiske scener. Operaen rummer flere kendte melodier og numre der ofte opføres selvstændigt. Blandt de musikalske højdepunkter er Mon cœur s'ouvre à ta voix, Delilas berømte forføringsarie, samt den intense recitativ- og arie-scene "Vois ma misère, hélas!". Derudover er orkestrale partier og korpassager – herunder den såkaldte "Bacchanale" og store kor-scener – bemærkelsesværdige for deres farverige instrumentering og dramatiske effekt. Delilahs arier er særligt populære hos mezzosopraner og tæller ofte som central del af deres konsert- og scenerepertoire.

Opførelser og eftermæle

Efter den indledende modstand i Frankrig lykkedes det senere at få Samson og Delila ind på de store scener; operaen blev spillet på Paris Opéra og er i dag en fast bestanddel af det internationale operarepertoire. Den har ofte været rangeret som en af de mest populære franske operaer fra perioden, næst efter Charles Gounods Faust i popularitet på mange scener. Værket har inspireret talrige optagelser og iscenesættelser og værdsættes for sin melodiske styrke, sit dramatiske klimaks og sin kombination af kirkeligt stof og operascenisk sensualitet.

Samlet set står Samson og Delila som et af Camille Saint-Saëns' mest kendte sceneværker: en opera der forener bibelsk drama med romantisk orkestersprog og som fortsat appellerer til både publikum og sangere verden over.