Sabertandet kat
Sabelkatten eller sabeltandskatten er nogle af de mest kendte og populære uddøde dyr. De er blandt de mest imponerende kødædere, der nogensinde har levet. Disse katte havde lange hjørnetænder og kæber, der åbnede sig bredere end moderne katte. Dette tyder på en anden måde at dræbe på end moderne kattekatte.
Den sabelagtige levevis har udviklet sig mindst fem gange blandt kødædende pattedyr. Dette er et af de bedst kendte eksempler på konvergent evolution.
- Creodonts, var de tidligste sabeltænder, som man kender. De levede i Eocæn og er i en anden orden end Feliformia. Machaeroides og Apataelurus er eksempler herpå.
- Nimraviderne var en basal gruppe i Feliformia, der eksisterede fra Eocæn til den senere Miocæn-epoke. Hoplophoneus er et eksempel herpå.
- Barbourofelidae er en anden familie af Feliforms, som har udviklet sabel-tand livsstilen. De blomstrede i Miocæn. De er sandsynligvis tættere beslægtet med feliderne end Nimraviderne.
- Sparassodonts, såsom Thylacosmilus, var en metatherisk gruppe af pattedyr. De blev tidligere kaldt "pungdyr-sabeltænder", men de tilhører en søstergruppe til pungdyrene. Miocæn til Pliocæn.
- Machairodontinae: en underfamilie af Felidae, levede fra Miocæn til Pleistocæn (for 23 millioner år siden til 11.000 år siden). Omfatter den berømte Smilodon.
- Nimravides, som er et medlem af Felinae og ikke en af Nimravids.
Sabeltænderne var rovdyr i baghold og levede sandsynligvis i åbne skove. Dette ville forklare deres udbredte forekomst i Miocæn, da en stor del af landet var dækket af skov. Ud over hjørnetænderne omfattede deres tilpasninger styrke i forlemmerne (mere end nutidens store katte). Deres robuste (tunge, hårde) kroppe vidner om styrke snarere end om hurtighed.
En idé om, hvordan de dræbte, er som følger. De gemte sig på lur og slog til. De hang om byttets hals, greb fat i og skar halsen over med deres hjørnetænder på undersiden af halsen. Dette ville medføre døden på grund af blodtab og tab af lufttilførsel.
Det er interessant, at deres tænder varierer. Nogle har større tænder, nogle har mindre dolklignende tænder, nogle har glatte tykke tænder, andre har bladlignende tænder, nogle gange med savtakkede kanter. Nogle havde flanger på underkæben, de fleste havde ikke. Ewer bemærker, at dette må vise, at der var variationer i drabsmetoden og i typen af bytte, men vi ved ikke meget om dette.
Der er ingen levende i dag: de er uddøde. Udryddelserne fulgte klimaændringerne, da verden blev afkølet, og græsarealerne tog over fra skovområderne i Pliocæn og Pleistocæn.
Smilodon kranium. Det illustrerer det enorme gab af dens sabelkæber. Dette er den større art, Smilodon populator
Kraniet af Hoplophoneus, en Nimravidus, der viser den kæbeflange, som hjalp med at beskytte de sabelagtige tænder
Barbourofelis
Thylacosmilus atrox kranium
Smilodon kranium og øvre halshvirvler
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er sabelkatte?
A: Sabeltandede katte, også kendt som sabeltandskatte, var nogle af de mest kendte og populære uddøde dyr. De var imponerende kødædere, der havde lange hjørnetænder og kæber, der åbnede bredere end moderne katte.
Spørgsmål: Hvor mange gange udviklede sabelkatten sig?
Svar: Sæbtandsstilen udviklede sig mindst fem gange blandt kødædende pattedyr.
Spørgsmål: Hvad er et eksempel på en kreodont?
Svar: Machaeroides og Apataelurus er eksempler på Creodonts.
Spørgsmål: Hvad er et eksempel på en Nimravid?
Svar: Hoplophoneus er et eksempel på en Nimravid.
Spørgsmål: Hvilken type pattedyr var Thylacosmilus?
Svar: Thylacosmilus var en metatherisk gruppe af pattedyr.
Spørgsmål: Hvordan dræbte sabeltænderne deres bytte?
Svar: Sæbertænder gemte sig på lur og kastede sig så over deres bytte og hang sig om halsen, hvor de greb fat i og skar i undersiden med deres hjørnetænder for at forårsage døden på grund af blodtab eller manglende luftforsyning.
Spørgsmål: Hvorfor uddøde de?
Svar: Sæbertænder uddøde som følge af klimaændringer, da verden blev kølet af, og græsarealerne tog over for skovområderne i den pliocæne og pleistocæne epoke.
