Den hellige isfugl (Todiramphus sanctus) er en mellemstor isfugl fra skoven med karakteristisk turkisgrøn overdel og hvide undersider. Arten er udbredt i Australien, New Zealand og flere øer i det vestlige Stillehav, og i New Zealand er den også kendt under sit maori-navn Kōtare.

Udseende

Den hellige isfugl måler typisk 19–23 cm i længden. Den har turkisfarvet ryg og vinger, hvid halskrave og lys underside. Begge køn ligner hinanden, men hunnen kan være en smule mere matte i farverne. Ungfugle har ofte rustrøde eller bufffarvede kanter på kraven og undersiden, hvilket gør dem tydeligt adskilt fra voksne. Fuglen har også en mørk øjenstribe og en kraftig næbform velegnet til at fange forskellige byttedyr.

Levested og udbredelse

Arten foretrækker åbne skovområder, mangroveområder, kystnære skove, floddale og andre steder med gode siddesteder og jagtmuligheder. Den findes både i kyst- og indlandsområder i Australasien og på mange øer i det vestlige Stillehav. Nogle bestande er lokalstationære, mens især de sydlige populationer kan være trækfugle og søge mod varmere egne i vintermånederne.

Føde og forfærdning

Den hellige isfugl er altædende og opportunistisk. Den tager bytte både fra vand og fra land ved at sidde på en lav gren eller pæl og spejde, hvorefter den styrter ned for at fange det. Byttet omfatter blandt andet:

  • insekter (som biller og græshopper)
  • små krebsdyr og fisk
  • små krybdyr og padder
  • nogle gange små pattedyr eller fugle

Den kan fange byttet i et enkelt, præcist dyk og vende tilbage til sin siddepind for at slå eller spise det — en jagtstil der minder om rovfugles metoder. Den kan også fange flyvende insekter i luften eller snappe bytte fra jorden.

Parring og yngelpleje

Når et par har dannet parforhold, graver begge forældre typisk en rede. Reden kan være en hule i en flodbredd, en udhulet trækant eller en udgravet gang i en blød skræntring; i nogle områder bruges også tomme termitboer. Hunnen lægger normalt mellem 3 og 7 æg, ofte omkring fem. Begge forældre deltager i rugning og i fodringen af ungerne. Rugeperioden varer typisk nogle uger, og ungerne forlader reden efter yderligere et par uger, men afhængigt af bestand og klima kan tidspunkterne variere.

Adfærd og stemme

Den hellige isfugl er ofte vagtsom og kan være svær at få øje på på grund af sin rolige siddestilling i bladkroner eller på piletræer. Den er dog ret tydelig på afstand ved sit klare, skarpe kald, som ofte beskrives som en række korte, højlydte og metalliske toner (fx "kek-kek" eller lignende). Den kan være territorial i yngletiden men lever ellers ofte solitært eller i par.

Bevaringsstatus

Globalt er arten udbredt og vurderes i mange områder som almindelig. Lokalt kan bestande dog påvirkes negativt af tab af habitat (f.eks. rydning af kystskov og ødelæggelse af egnede redesteder) og menneskelig påvirkning. Generelt betragtes den hellige isfugl ikke som truet, men bevaring af levesteder og beskyttelse af egnede redepladser er vigtigt for at sikre sunde, lokale bestande.