Sparassodonter: uddøde kødædende metatherier fra Sydamerika
Sparassodonter – uddøde kødædende metatherier fra Sydamerika. Opdag deres jagtliv, fossiler og evolutionære særpræg i Patagoniens forhistorie.
Sparassodonterne var en orden af kødædende metatheriske pattedyr. De er nu alle uddøde.
Sydamerika var deres hjemstavn, og i millionerne af år efter krybdyrnes og pattedyrenes storhedstid fyldte sparassodonterne rollen som de dominerende landrovdyr på kontinentet. De blev tidligere betragtet som sande pungdyr (marsupialer), men moderne systematisk forskning anser dem i dag for at være en søstertaxon til de ægte pungdyr — en særskilt gruppe af metatherier med egen udviklingshistorie.
Udbredelse og tidsperiode
Sparassodontfossiler kendes fra kenozoikum og især fra Eocæn til Pliocæn. De er fundet i en række lag i Sydamerika, hvor de i mange millioner år udnyttede øens isolerede fauna og udfyldte rovdyrnisjer, som på andre kontinenter blev indtaget af placentale rovdyr.
Anatomi og levevis
- Størrelse og form: Gruppen omfattede både relativt små, katte-agtige former og større, kraftigere rovdyr. Nogle arter var bygget til hurtighed og jagt på mindre bytte, andre var mere robuste og kunne tage større byttedyr.
- Tænder og kost: Sparassodonterne udviklede særlige tygge- og skærefunktioner, der minder om de 'carnassiale' tænder hos placentale rovdyr — et tydeligt eksempel på konvergent evolution. Enkelte slægter udviklede sabeltands-lignende caniner (fx den velkendte Thylacosmilus), som gjorde dem særligt effektive til at dræbe bytte.
- Adfærd: De fungerede ofte som toppredatorer eller mellemstore rovdyr i deres økosystemer, med adfærd og økologi, der til forveksling kunne ligne eurasiske eller nordamerikanske rovdyrs.
Typer og kendte slægter
Der findes flere familier og slægter inden for gruppen, herunder de såkaldte borhyaenider og de mere specialiserede former som Thylacosmilus, der ofte nævnes som et af de mest markante eksempler på sabeltands-konvergens. Andre grupper varierede i bygning og kost, hvilket viser, at sparassodontterne var en mangfoldig og økologisk differentieret gruppe.
Fossilfund og forskning
De første fossiler af sparassodonter blev beskrevet af Florentino Ameghino på grundlag af fund fra Santa Cruz-lagene i Patagonien. Siden da er mange fund fra hele Sydamerika blevet undersøgt, og disse fossiler har givet vigtig indsigt i gruppens morfologi, udvikling og økologi. Studier af kranier, tænder og kæber har været særligt nyttige til at forstå deres fødeadfærd og slægtskab.
Uddøen
Sparassodontterne var succesfulde i en lang periode, men forsvandt i løbet af Pliocæn, sandsynligvis som følge af ændringer i klima, habitat og økosystemer samt konkurrence og prædation fra invaderende placentale rovdyr, der kom til Sydamerika i forbindelse med den store faunavandring mellem kontinenterne (den såkaldte Great American Biotic Interchange).
Samlet set er sparassodontterne et fremragende eksempel på, hvordan isolerede evolutionære baner kan føre til former og økologiske roller, der svarer til dem, man ser andre steder i verden — et tydeligt tilfælde af konvergent udvikling mellem metatheriske rovdyr og placentale rovdyr.
Den borhyaenide Lycopsis
Funktioner
Medlemmerne af ordenen Sparassodonta havde mange ligheder med placenta carnivora, men de var ikke nært beslægtede. De er et meget godt eksempel på konvergent udvikling.
For eksempel lignede sparassodont kindtænderne de moderne kattes kødskærende tænder. Hagtænderne blev også forlænget og ligner i nogle tilfælde, f.eks. hos Thylacosmilus, dem hos sabelkatte som Smilodon. Deres kropsstørrelse varierede fra 80 cm til størrelsen af nutidens moderne store katte.
En anden familie af store rovdyr var borhyaeniderne, som mere lignede ulve eller hunde.
Familier
†Hathliacynidae
†Borhyaenidae
†Proborhyaenidae
†Thylacosmilidae
Søge