Safrontorsk (Eleginus gracilis) – art, udbredelse, levevis og fiskeri
Safrontorsk (Eleginus gracilis) er en fiskeart i torskefamilien, nært beslægtet med ægte torsk (slægten Gadus). Kroppen er slank med tre rygfinner og to gatfinner samt ofte en lille skægtråd på hagen. Farven er mørk grågrøn til brun med uregelmæssige pletter på siderne og lys bug; finnerne kan have gullige toner, hvilket har givet arten sit danske navn. Den bliver oftest 30–45 cm lang, men kan nå op til 60 cm og veje omkring 1,3 kg.
Udbredelse og levesteder
Arten lever i det nordlige Stillehav fra kysten af Korea gennem Japanske Hav og Okhotskhavet til og bag Beringstrædet, langs Alaskas kyster og ind i den sydlige del af Tjukthavet. Den findes hyppigst i lavt kystfarvand på mindre end 60 meters dybde, men kan også forekomme helt ned til cirka 200 meter.
- Euryhalin art: Tåler store svingninger i saltholdighed og går ofte ind i brakvand og endda ferskvand, hvor den kan vandre langt op i floder og vandløb.
- Temperatur og bund: Foretrækker kolde kyster med sandet eller mudret bund, havneområder, laguner og flodmundinger.
- Sæsonvandringer: Trækker typisk tættere på kysten i efterår og vinter (ofte under isdække) og mere ud på dybere vand om sommeren for at fouragere.
Kendetegn og forvekslingsmuligheder
- Kendetegn: Slank torskeform, tre adskilte rygfinner, lys sidelinje, små pletter på siderne og ofte en lille hageskægtråd.
- Forveksling: Kan forveksles med andre torskefisk som stillehavstorsk og alaskasej; safrontorsk er som regel mindre, mere slank og med mere markante pletter samt gullige finner.
Føde og adfærd
Safrontorsk lever i stimer, især som ungfisk. Den er altædende rovdyr, der udnytter kystnære føderessourcer:
- Føde: Små fisk, børsteorme og små krebsdyr som amfipoder, rejer og krill. Ungfisk tager overvejende små krebsdyr og planktoniske byttedyr.
- Rovdyr: Bliver selv ædt af større torskefisk, havpattedyr og havfugle.
- Aktivitet: Fouragerer ofte tæt ved bunden og omkring strukturer som moler og pæleværk, hvor byttedyr samler sig.
Formeringsbiologi og vækst
- Kønsmodning: Begynder typisk at blive kønsmoden i løbet af tredje leveår.
- Læggetid: Gydningen foregår fortrinsvis fra sen efterår til tidligt forår i lavt, kystnært vand, ofte ved lave temperaturer og til tider under is. Æggene placeres nær bunden og klæber til underlaget.
- Vækst og levealder: Vokser hurtigt de første år; de fleste individer bliver 30–45 cm. Levetid op til omkring 10 år.
Fiskeri, anvendelse og økonomi
Safrontorsk er genstand for betydeligt kystnært fiskeri i store dele af det nordvestlige Stillehav. Det største fiskeri foregår i Rusland, hvor arten landes i store mængder fra Okhotskhavet, Japanske Hav og Beringhavet. Der fiskes også langs Alaskas kyster, både kommercielt, som bifangst og til lokalt subsistensfiskeri.
- Redskaber: Mindre trawlere, bundgarn, kystnære garn og vod; om vinteren også krog- og linefiskeri fra is.
- Fangst og sæson: Tæt kystnær forekomst om efterår/vinter gør isfiskeri og kystfiskeri effektivt i disse perioder.
- Anvendelse: Spises frisk eller frossen; bruges også tørret, saltet eller røget. Kendetegnet ved lyst, fast og mildt smagende kød, der egner sig til stegning, bagning, suppe og fiskefrikadeller.
Bestandssituation og påvirkninger
- Status: Arten anses generelt ikke for truet globalt og har vid udbredelse med store, ofte svingende bestande.
- Forvaltning: Lokale reguleringer (kvoter, redskabsbegrænsning og fredningsperioder) anvendes i dele af udbredelsesområdet for at sikre bæredygtigt fiskeri.
- Trusler: Afhænger af sunde kysthabitater; kan påvirkes af kystnær forurening, fysisk habitatpåvirkning samt ændringer i isdække og vandtemperatur som følge af klimaændringer.
Hurtige fakta:
- Udbredelse: Nordlige Stillehav fra Korea til områderne bag Beringstrædet og langs Alaskas kyster.
- Levested: Kystnært, ofte under 60 m; kan gå ned til ca. 200 m og ind i brak- og ferskvand.
- Størrelse: Typisk 30–45 cm; maks. ca. 60 cm og 1,3 kg.
- Føde: Fisk og små krebsdyr, samt andre bundlevende smådyr.
- Fiskeri: Vigtig i det nordvestlige Stillehav; største fangster i Rusland.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er safrantorsken?
A: Safrantorsken er en type fisk, der er beslægtet med den ægte torsk.
Q: Hvordan ser safrantorsken ud?
A: Safrantorsken er mørk grågrøn til brun i farven med pletter på siderne og bleg mod bugen. Den kan blive op til 60 cm lang og veje op til 1,3 kg.
Q: Hvor lever safrantorsken?
A: Safrantorsken lever i det nordlige Stillehav, fra ud for de koreanske kyster til efter Beringstrædet, ud for Alaskas kyster. Den findes normalt i lavvandede kystnære farvande på mindre end 60 meters dybde, men kan også findes på dybder op til 200 meter.
Q: Kommer safrantorsken ind i ferskvand?
A: Ja, safrantorsken kan komme ind i brakvand og endda ferskvand, hvor den forekommer ret langt oppe i floder og vandløb.
Q: Hvad spiser safrantorsken?
A: Safrantorsken lever af fisk og små krebsdyr.
Q: Hvor fiskes safrantorsk kommercielt?
A: Safrantorsk fiskes kommercielt i mange områder i det nordvestlige Stillehav, hvor Rusland har den største fangst.
Q: Hvordan anvendes safrantorsk?
A: Safrantorsk bruges til menneskeføde i Den Russiske Føderation og Japan, enten frisk eller frossen.
