Saltvandskrokodille (Crocodylus porosus) — verdens største levende krybdyr
Mød saltvandskrokodillen — verdens største krybdyr. Lær om størrelse, levesteder, jagtadfærd og fascinerende evolution fra ældgamle fossiler.
Saltvandskrokodillen (Crocodylus porosus) er det største af alle levende krybdyr. De er amfibiske og lever i havvand, floder og på land. Målt efter kropsstørrelse og vægt rangerer saltvandskrokodillen blandt de største amfibiske dyr — efter elefantsælen og hvalrossen — men præcise sammenligninger varierer med individuelle eksemplarer og rapporter. Voksne hanner når almindeligvis 4–5 m; store, dokumenterede individer kan blive over 6 m (rekorder på omkring 6,1–6,3 m er beskrevet), og vægte på flere hundrede kilo op til omkring 1.000 kg er rapporteret for meget store hanner.
Krokodiller er en ældgammel livsform med fossiler fra omkring 200 millioner år siden. "Salties", som de almindeligvis kaldes, findes i det nordlige Australien, Ny Guinea, visse dele af Sydøstasien og de omkringliggende farvande. De lever i levesteder nær kysten: floder, sumpe, billabongs, strande og nogle gange det åbne hav.
Udseende og tilpasninger
Saltvandskrokodillen har en kraftig krop dækket af tykke, benede plader (osteoderm), en muskuløs hale som bruges til fremdrift i vandet, og et fladt hoved med næsebor placeret øverst så den kan trække vejret, mens resten af kroppen er skjult under vandet. De har saltudskillende kirtler på tungen, hvilket gør dem tolerante over for saltvand.
- Størrelsesforskel: Hanner bliver betydeligt større end hunner.
- Længde og vægt: Typiske hanner 4–5 m; store individer over 6 m er dokumenteret. Vægte fra nogle hundrede kilo til omkring 1.000+ kg for meget store hanner.
- Levetid: Kan leve flere årtier — ofte 50–70 år i naturen under gode forhold.
Adfærd og føde
Saltvandskrokodillen er en opportunistisk og effektiv rovdyr. Den benytter sig ofte af en "vente- og angribe"-strategi: ligger skjult i vandkanten og griber bytte ved at angribe hurtigt med stærke kæber og derefter bruge den karakteristiske "dødsrotation" for at rive store stykker af. Føden omfatter fisk, fugle, krybdyr, pattedyr (herunder dådyr, svin og andre store byttedyr) og lejlighedsvis skibsfiskeri eller kadavre.
De er også sociale i visse sammenhænge: territoriale hanner forsvarer jagtområder og æglægningssteder, mens mange individer kan samle sig på solrige pletter for at varme sig.
Formeringscyklus og pleje af unger
Hunnen bygger rede af vegetation eller graver en rede i sandet i kystnære områder. Krokodiller har temperaturbestemt kønsbestemmelse i æggene: rugetemperaturen bestemmer, om afkommet bliver hanner eller hunner. Hunnen vogter redeområdet før og efter klækning og hjælper ofte hunnerne op af reden og placerer ungerne på et sikkert sted. De unge krokodiller udsættes for mange rovdyr, men moderen kan beskytte dem i de første måneder til et år.
Udbredelse og habitat
Saltvandskrokodillen forekommer naturligt i brede områder fra det østlige Indien og Sydøstasien til Nordlige Australien og øer i det Vestlige Stillehav. De benytter mangrovesumpe, flodmundinger, økosystemer langs kysten og til dels indre ferskvandsområder. Unger holder sig ofte i ferskvandskanaler og beskyttede vandområder, mens større hanner bevæger sig ud i brakke og salte kystfarvande.
Forhold til mennesker og bevarelse
Saltvandskrokodillen kan udgøre en fare for mennesker, især hvor mennesker færdes tæt på kystnære habitater. Angreb forekommer, og i enkelte regioner kan konflikter føre til skade på både mennesker og krokodiller. I Australien har man etableret overvågning, fangst og flytning samt informationskampagner for at reducere sammenstød.
Efter hård jagt i det 19. og 20. århundrede er bestande i nogle lande genoprettet takket være beskyttelse og forvaltning; status varierer regionalt. Arten betragtes i dag som levedygtig i mange områder, men lokal udryddelse og fortsatte trusler fra ødelæggelse af levesteder og menneske–krokodille-konflikter betyder, at overvågning og forvaltning fortsat er nødvendigt.
Vigtige kendetegn at huske: Saltvandskrokodillen er den største nulevende krokodilleart, stærkt tilpasset både fersk- og saltvand, en erfaren ambush-jæger og et symbol på tropiske kystøkosystemers styrke og sårbarhed.
Beskrivelse
Saltvandskrokodillen er et stort krybdyr, der bliver omkring 5 meter langt. Hannerne er større end hunnerne, og nogle sjældne individer er helt op til 7 meter lange. Andre tror på en lidt mindre størrelse på 6,3 meter (20,7 fod). De kan veje op til 1.360 kg (3.000 lb). De har en kraftig hale, som hjælper dem med at svømme. De har en bred snude med store skæl i to rækker ned langs halsen og ryggen.
Saltvandskrokodiller er nu en beskyttet art i Australien. Men hvis et menneske risikerer at blive angrebet, vil krokodillen blive flyttet for at undgå at komme til skade. For mange år siden eksporterede Australien krokodilleskind. Mellem 1945 og 1958 blev der eksporteret mere end 87 000 skind. De blev så sjældne, at jægere havde svært ved at finde nogen. De blev beskyttet i Western Australia i 1969, i Northern Territory i 1971 og i Queensland i 1974. Det er nu ulovligt at jage krokodiller. Der findes nu farme, hvor krokodiller opdrættes for at få skind til fremstilling af læder, kød og kinesisk medicin.
Reproduktion
Saltvandskrokodiller formerer sig i den våde sæson, i Australien fra november til marts. Der er et kompliceret parringsritual, som omfatter, at de gnider deres hoveder og kroppe mod hinanden, inden de parrer sig i vandet. Hunnen bygger en rede med planter, som hun knækker af med tænderne og derefter skubber sammen med bagbenene. En hunkrokodille kan lægge op til 60 æg ad gangen. Disse æg er store og har en hård skal. Det tager ca. tre måneder, før de klækkes. Hvis temperaturen i reden er mindre end 32 grader celsius, vil krokodilleungerne være hunkøn. Hvis temperaturen er mellem 32 og 33 grader, vil babyerne være hanner. Når krokodillerne klækker ud af æggene, bærer moderen dem i sin mund ud i vandet. Kun et meget lille antal af dem overlever i naturen og vokser op til voksne krokodiller.
Adfærd
Saltvandskrokodiller kan være farlige (og meget aggressive) over for både mennesker og andre dyr. De kan bevæge sig meget hurtigt i vandet og på land. Nogle gange kan de dræbe et menneske, men det sker ikke særlig ofte. Normalt er der skilte med "Svømmeforbud" i nærheden af områder med stor krokodilleaktivitet. Krokodiller kan ligge meget stille i op til en time. De er i stand til at springe op til 2 m højt. I marts 1987 kolliderede en Toyota landcruiser med en krokodille ved Cahill's Crossing på East Alligator River. Krokodillen slog motorkøretøjet af vejen med sin hale. Krokodiller kan også leve i ferskvand. Forskere har fundet krokodiller op til 235 kilometer fra havet.
Advarselsskilt i Queensland
Kost
Saltvandskrokodiller kan gå i lang tid uden at spise. Når det er tid til at spise, fanger de fisk, krebsdyr, fugle eller græssende dyr, der er kommet til vandet for at drikke.
Søge