Roper v. Simmons | Domstolen fastslog, at det er forfatningsstridigt at henrette en person for forbrydelser, som vedkommende har begået, før han/hun blev 18 år gammel
Roper v. Simmons, 543 U.S. 551 (2005), var en skelsættende afgørelse truffet af USA's højesteret. Domstolen fastslog, at det er forfatningsstridigt at henrette en person for forbrydelser, som vedkommende har begået, før han/hun var 18 år gammel. Denne afgørelse berørte 25 stater i landet, som stadig tillod henrettelser af børn under 18 år. Afgørelsen omgjorde også Domstolens tidligere afgørelse i Stanford v. Kentucky, 492 U.S. 361 (1989), som havde sagt, at henrettelser af børn i alderen 16-18 år undertiden var lovlige.
Historie
Den første kendte unge (barn under 18 år), der blev henrettet i Amerika, var Thomas Granger. I 1642 blev han henrettet i en alder af 16 eller 17 år for sodomi. Mellem 1642 og 2016 er 364 unge mennesker blevet henrettet i USA.
Indtil 1988 havde Højesteret ikke sat nogen grænser for, hvor gammel en person skulle være for at blive henrettet. Det betød, at hver enkelt stat kunne fastsætte sine egne regler. I nogle stater var minimumsalderen for henrettelse så lav som 14 år. I 1944 henrettede South Carolina f.eks. en 14-årig dreng ved navn George Stinney i den elektriske stol. Stinney var den yngste person i USA, der blev dømt og henrettet i løbet af det 20. århundrede.
Ungdomshenrettelser var meget mere almindelige tidligere. Men mellem 1976 og 2005 blev 22 unge mennesker henrettet.
Højesteret begyndte at sætte nogle grænser for henrettelser af unge i slutningen af 1980'erne. I 1988 afgjorde Højesteret i sagen Thompson mod Oklahoma, at børn under 16 år ikke kunne henrettes. Året efter, i sagen Stanford v. Kentucky, fastslog Domstolen imidlertid, at unge i alderen 16 og 17 år kunne idømmes dødsstraf.
George Stinney, 14 år, henrettet i South Carolina i 1944
Baggrund
Kriminalitet og retssag
Simmons-sagen begyndte i Missouri i 1993. Christopher Simmons, som var 17 år, lagde en plan om at myrde en kvinde ved navn Shirley Crook. Han inddrog to yngre venner, Charles Benjamin og John Tessmer, i planen. De planlagde at bryde ind i Crooks hus, stjæle ting, binde Crook og smide hende ud fra en bro. Tessmer droppede ud af planen i sidste øjeblik. Simmons og Benjamin brød imidlertid ind i Crooks hjem, kørte hende til en statspark og kastede hende ud fra en bro.
Simmons og Benjamin blev fanget og stillet for retten. Der var mange beviser på, hvad de havde gjort. Simmons havde indrømmet mordet. Tessmer vidnede mod Simmons og sagde, at Simmons havde planlagt forbrydelsen i forvejen. (I amerikansk ret gør det at tænke på at dræbe nogen på forhånd mordet til førstegradsmord). Juryen fandt Simmons skyldig og anbefalede en dødsdom. Dommeren var enig.
Klager
Simmons appellerede sin dom. Alle de appeldomstole, der behandlede hans sag, var enige i den oprindelige juryens dødsdom. Derefter besluttede USA's højesteret i Atkins v. Virginia 536 U.S. 304 (2002), at det var forfatningsstridigt at henrette mennesker med intellektuelle handicap. Opmuntret indgav Simmons et nyt andragende til Missouris højesteret. Denne domstol besluttede, at "der har udviklet sig en national konsensus mod henrettelse af unge lovovertrædere", hvilket betød, at de fleste amerikanere i hele landet var uenige i henrettelse af unge mennesker. Domstolen fastslog, at henrettelse af unge er grusom og usædvanlig straf, hvilket er i strid med det ottende tillæg til USA's forfatning. De ændrede Simmons' dom fra dødsstraf til fængsel på livstid.
Staten Missouri appellerede afgørelsen til USA's højesteret. Domstolen gik med til at behandle sagen.
Beslutning
Denne sag delte Højesteret. Med 5-4 stemmer afgjorde de, at det er en grusom og usædvanlig straf at henrette personer, der var unge, da de begik deres forbrydelser. Det betyder, at henrettelse af disse mennesker er i strid med det ottende ændringsforslag og er forfatningsstridigt. Denne afgørelse gjorde det ulovligt for enhver stat i landet at henrette en person, der var under 18 år, da han/hun begik sin forbrydelse.
Retten havde nogle få grunde til at træffe denne afgørelse. For det første hævdede de, at unge ikke er lige så modne som voksne. De skrev, at der er en masse forskning, der viser det:
- Teenagere er mere hensynsløse og har større sandsynlighed for at træffe beslutninger uden at tænke dem igennem
- Teenagere har mindre kontrol over deres adfærd
- Teenagere er mere tilbøjelige til at gøre ting på grund af gruppepres, ikke fordi de har lyst til det
Domstolen påpegede, at de fleste stater var klar over disse ting, hvilket er grunden til, at de forhindrede teenagere i at stemme, deltage i juryer eller blive gift uden forældrenes godkendelse.
Domstolen var også enig med Missouris højesteret i, at der var "national konsensus" mod henrettelse af personer, der har begået deres forbrydelser som unge.
Endelig kiggede Retten på, hvad andre lande i verden gjorde. Det skrev de:
- Kun 7 andre lande end USA havde nogensinde henrettet unge lovovertrædere: Iran, Pakistan, Saudi-Arabien, Yemen, Nigeria, Den Demokratiske Republik Congo og Kina.
- Siden 1990 er hvert af disse 7 lande imidlertid ophørt med at anvende dødsstraf for unge lovovertrædere
- USA var det eneste land i verden, der henrettede unge lovovertrædere
Minimumsalder for henrettelser før Roper v. Simmons Ingen dødsstraf Minimumsalder på 18 år Minimumsalder på 17 år Minimumsalder 14-16 år
Virkninger
Virkninger for andre dødsdømte fanger
Da Højesteret afgjorde Roper, var der 72 andre fanger i USA, som sad på dødsgangen på grund af forbrydelser, de havde begået som unge:
Staten: | Fanger | Staten: | Fanger | |
29 | Alabama | 1 | ||
Mississippi | 5 | 4 | ||
Louisiana | 4 | 4 | ||
3 | South Carolina | 3 | ||
Georgien | 2 | 2 | ||
Nevada | 1 | Virginia | 1 |
Disse mennesker blev ikke sat fri. Men deres dødsdomme blev automatisk annulleret, og de blev i stedet dømt til at tilbringe resten af deres liv i fængsel.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var navnet på den skelsættende afgørelse fra Højesteret?
Svar: Den skelsættende højesteretsafgørelse var Roper v. Simmons, 543 U.S. 551 (2005).
Spørgsmål: Hvordan påvirkede denne afgørelse stater i USA?
Svar: Denne afgørelse påvirkede 25 stater i USA, som stadig tillod henrettelser af børn under 18 år, idet den gjorde det forfatningsstridigt at henrette en person for forbrydelser, som vedkommende havde begået, før han eller hun blev 18 år.
Spørgsmål: Hvad var resultatet af sagen Stanford mod Kentucky, 492 U.S. 361 (1989)?
A: Resultatet af Stanford v. Kentucky, 492 U.S. 361 (1989) var, at henrettelser af børn i alderen 16-18 år undertiden var lovlige.
Spørgsmål: Hvordan blev denne afgørelse omstødt i Roper v Simmons?
Svar: Roper v Simmons omgjorde denne afgørelse ved at erklære det forfatningsstridigt at henrette en person for forbrydelser, som vedkommende har begået, før han/hun blev 18 år, uanset hans/hendes alder på henrettelsestidspunktet.
Spørgsmål: Hvem gælder denne afgørelse for?
Svar: Denne afgørelse gælder for alle personer, der begår en forbrydelse, før de fylder 18 år, og som er genstand for henrettelse som straf for deres forbrydelse(r).
Spørgsmål: Hvor mange stater i USA blev berørt af denne afgørelse?
Svar: Denne afgørelse berørte 25 stater i USA, som stadig tillod henrettelser af børn under 18 år på tidspunktet for afgørelsens vedtagelse.
Spørgsmål: Hvornår fandt Roper mod Simmons sted?
Svar: Roper v Simmons fandt sted i 2005 og betragtes som en skelsættende højesteretsafgørelse fra det år.