Roper v. Simmons (2005): Højesteret forbyder dødsstraf for mindreårige

Den første kendte unge (barn under 18 år), der blev henrettet i Amerika, var Thomas Granger. I 1642 blev han henrettet i en alder af 16 eller 17 år for sodomi. Mellem 1642 og 2016 er 364 unge mennesker blevet henrettet i USA.

Indtil 1988 havde Højesteret ikke sat nogen grænser for, hvor gammel en person skulle være for at blive henrettet. Det betød, at hver enkelt stat kunne fastsætte sine egne regler. I nogle stater var minimumsalderen for henrettelse så lav som 14 år. I 1944 henrettede South Carolina f.eks. en 14-årig dreng ved navn George Stinney i den elektriske stol. Stinney var den yngste person i USA, der blev dømt og henrettet i løbet af det 20. århundrede.

Ungdomshenrettelser var meget mere almindelige tidligere. Men mellem 1976 og 2005 blev 22 unge mennesker henrettet.

Højesteret begyndte at sætte nogle grænser for henrettelser af unge i slutningen af 1980'erne. I 1988 afgjorde Højesteret i sagen Thompson mod Oklahoma, at børn under 16 år ikke kunne henrettes. Året efter, i sagen Stanford v. Kentucky, fastslog Domstolen imidlertid, at unge i alderen 16 og 17 år kunne idømmes dødsstraf.

Kriminalitet og retssag

Simmons-sagen begyndte i Missouri i 1993. Christopher Simmons, som var 17 år, lagde en plan om at myrde en kvinde ved navn Shirley Crook. Han inddrog to yngre venner, Charles Benjamin og John Tessmer, i planen. De planlagde at bryde ind i Crooks hus, stjæle ting, binde Crook og smide hende ud fra en bro. Tessmer droppede ud af planen i sidste øjeblik. Simmons og Benjamin brød imidlertid ind i Crooks hjem, kørte hende til en statspark og kastede hende ud fra en bro.

Simmons og Benjamin blev fanget og stillet for retten. Der var mange beviser på, hvad de havde gjort. Simmons havde indrømmet mordet. Tessmer vidnede mod Simmons og sagde, at Simmons havde planlagt forbrydelsen i forvejen. (I amerikansk ret gør det at tænke på at dræbe nogen på forhånd mordet til førstegradsmord). Juryen fandt Simmons skyldig og anbefalede en dødsdom. Dommeren var enig.

Klager

Simmons appellerede sin dom. Alle de appeldomstole, der behandlede hans sag, var enige i den oprindelige juryens dødsdom. Derefter besluttede USA's højesteret i Atkins v. Virginia 536 U.S. 304 (2002), at det var forfatningsstridigt at henrette mennesker med intellektuelle handicap. Opmuntret indgav Simmons et nyt andragende til Missouris højesteret. Denne domstol besluttede, at "der har udviklet sig en national konsensus mod henrettelse af unge lovovertrædere", hvilket betød, at de fleste amerikanere i hele landet var uenige i henrettelse af unge mennesker. Domstolen fastslog, at henrettelse af unge er grusom og usædvanlig straf, hvilket er i strid med det ottende tillæg til USA's forfatning. De ændrede Simmons' dom fra dødsstraf til fængsel på livstid.

Staten Missouri appellerede afgørelsen til USA's højesteret. Domstolen gik med til at behandle sagen.

Denne sag delte Højesteret. Med 5-4 stemmer afgjorde de, at det er en grusom og usædvanlig straf at henrette personer, der var unge, da de begik deres forbrydelser. Det betyder, at henrettelse af disse mennesker er i strid med det ottende ændringsforslag og er forfatningsstridigt. Denne afgørelse gjorde det ulovligt for enhver stat i landet at henrette en person, der var under 18 år, da han/hun begik sin forbrydelse.

Retten havde nogle få grunde til at træffe denne afgørelse. For det første hævdede de, at unge ikke er lige så modne som voksne. De skrev, at der er en masse forskning, der viser det:

• Teenagere er mere hensynsløse og har større sandsynlighed for at træffe beslutninger uden at tænke dem igennem
• Teenagere har mindre kontrol over deres adfærd
• Teenagere er mere tilbøjelige til at gøre ting på grund af gruppepres, ikke fordi de har lyst til det

Domstolen påpegede, at de fleste stater var klar over disse ting, hvilket er grunden til, at de forhindrede teenagere i at stemme, deltage i juryer eller blive gift uden forældrenes godkendelse.

Domstolen var også enig med Missouris højesteret i, at der var "national konsensus" mod henrettelse af personer, der har begået deres forbrydelser som unge.

Endelig kiggede Retten på, hvad andre lande i verden gjorde. Det skrev de:

• Kun 7 andre lande end USA havde nogensinde henrettet unge lovovertrædere: Iran, Pakistan, Saudi-Arabien, Yemen, Nigeria, Den Demokratiske Republik Congo og Kina.
• Siden 1990 er hvert af disse 7 lande imidlertid ophørt med at anvende dødsstraf for unge lovovertrædere
• USA var det eneste land i verden, der henrettede unge lovovertrædere

Virkninger for andre dødsdømte fanger

Da Højesteret afgjorde Roper, var der 72 andre fanger i USA, som sad på dødsgangen på grund af forbrydelser, de havde begået som unge:

Disse mennesker blev ikke sat fri. Men deres dødsdomme blev automatisk annulleret, og de blev i stedet dømt til at tilbringe resten af deres liv i fængsel.

• Dødsstraf i USA