Paul Morphy: Amerikansk skakmester og uofficiel verdensmester (1837–1884)
Paul Morphy (1837–1884) — amerikansk skakgeni og uofficiel verdensmester, berømt for sin sejr over Anderssen i 1858 og som skakvidunder i den moderne æra.
Paul Morphy (22. juni 1837 – 10. juli 1884) blev kaldt "skakkens stolthed og sorg" og regnes som en af de første store amerikanske skakmestre. Han var i sin levetid den ubestridt stærkeste skakspiller i USA og blev bredt anerkendt som uofficiel verdensmester efter sin europæiske triumf. I 1858 slog han den tyske mester Adolf Anderssen i en berømt match med syv sejre, to nederlag og to uafgjorte partier, hvilket cementerede hans ry på den internationale skakscene. Morphy omtales ofte som et af de første moderne skakvidundere, fordi hans kombination af hurtig udvikling, klar planlægning og taktisk skarphed lå forud for mange senere ideer i åbningsspillet og angrebet. p263
Morphy var en kreoler af blandet herkomst. Han blev født i New Orleans, Louisiana, som søn af en far af portugisisk, irsk og spansk afstamning og en mor, der var fransk kreolsk afstamning. Hans far var advokat, og hans mor var musikalsk talentfuld. I hjemmet var både skak og musik faste indslag i selskabslivet, og den kulturelle atmosfære bidrog til hans tidlige intellektuelle udvikling. Morphy viste tidligt et usædvanligt talent for skak og blev hurtigt kendt som et lokalt vidunderbarn, hvis partier tiltrak opmærksomhed langt ud over New Orleans. p11
Skakkarriere og stil
Morphys gennembrud kom for alvor, da han vandt den første amerikanske skakkongres i New York i 1857. Succesen gav ham anledning til at rejse til Europa, hvor han mødte og besejrede tidens stærkeste europæiske spillere. Hans spil var karakteriseret ved hurtig udvikling af brikker, klar kontrol over centrum, præcis koordination og villighed til ofre for at åbne linjer mod kongen. Den type forståelse af principperne bag udvikling og angreb gjorde hans partier særligt instruktive og var med til at flytte skakteori i en mere moderne retning.
Et af Morphys mest berømte partier er det såkaldte "Opera-parti", spillet i Paris i 1858 mod grev Isouard (med hertugen af Brunsvigs parti), hvor han med en elegant række ofre gennemfører et lynende angreb og tvinger til kapitulation. Partiet anvendes stadig i undervisning som et eksempel på koordineret angreb, udvikling og offerteknik.
Opsætning og tilbagevenden
Trots sine indlysende evner forblev Morphy relativt kortvarigt aktiv på den internationale scene. Efter sine triumfer i Europa vendte han tilbage til USA, hvor han påbegyndte en juridisk karriere, men han spillede langt mindre skak. Han afslog mange udfordringer fra samtidige, blandt andre en planlagt match med Henry Thomas Buckle og et længe debatteret, men aldrig afviklet opgør med den engelske mester Howard Staunton. Manglende interesse fra visse modstandere, personlige valg og hans udtalte krav til matchforholdene betød, at han aldrig blev officiel verdensmester i en formel forstand.
Senere liv og eftermæle
De sidste år af Morphys liv var præget af tilbagetrækning fra offentligheden og tilbagevendende psykiske problemer. Han forblev en gådefuld skikkelse i skakverdenen — beundret for sin mesterlige forståelse af spillet, men også genstand for sorg over, at han så tidligt forlod den aktive konkurrence. Morphys dødsårsag omtales ofte som en hjerneblødning eller lignende alvorlig sygdom i 1884, da han kun var 47 år gammel.
Eftermælet lever videre: Paul Morphy betragtes i dag som en pioner for moderne angrebs- og udviklingsprincipper, og hans partier bliver stadig studeret af spillere i alle styrker. Hans evne til at kombinere logik og intuition inspirerede senere generationer af mestre, og flere bøger, turneringer og artikler har holdt hans navn og spil levende i skakhistorien.
- Væsentlige resultater: Vinder af First American Chess Congress (1857); sejre i Europa 1858, herunder det berømte matchresultat mod Adolf Anderssen.
- Berømte partier: "Opera-partiet" (Paris, 1858) og flere kombinationsprægede partier mod samtidige som Anderssen.
- Bidrag til skak: Fremme af principper om hurtig udvikling, central kontrol og koordineret angreb; et tidligt eksempel på skak som international sport og kultur.
Skakkarriere
Morphy lærte sig selv, og som niårig var han god efter de lokale spilleres standard. Som 12-årig besejrede han den ungarske professionelle Löwenthal i tre tilfældige partier. Derefter spillede han kun lidt skak, indtil han i april 1857 blev uddannet som jurist. Derefter deltog han i den første amerikanske skakkongres i New York og vandt den uden problemer. Derefter accepterede han en invitation til at spille i en turnering i Birmingham i England. Det startede hans berømte europæiske turné. Han slog alle af betydning i England, selv om Staunton undgik at spille en kamp.
I Paris slog han husets professionelle Harrwitz på Café de la Régence.p128 Derefter vandt han let mod Anderssen, som var lidt ude af træning. En af hans bedrifter var at spille samtidig mod fem stærke spillere, hvor han vandt to, spillede uafgjort to og tabte en. Han havde en god hukommelse og var i stand til at spille mere end ét parti ad gangen. I et eksempel spillede han mod otte spillere på samme tid; han havde ikke selv et skakbræt, og han kunne ikke se deres skakbrætter. Han sad blot i en stol med front mod væggen og råbte sine træk og fik at vide, hvad de andre spillere havde trukket. Sammenfattende beviste han, at han var den bedste på det tidspunkt. Da han vendte hjem, turnerede han rundt i byerne på østkysten og tog imod vidnesbyrd, banketter og bifald. Han skrev en skakspalte i et år i New York Ledger i 1859-60.
"Han fik 3000 dollars for dette, men arbejdet blev hurtigt afsluttet. Han blev hjulpet af en anden spiller, som sammen med redaktøren fandt Morphy uforbederligt doven".p263
Skakstil
Hurtig og enkel udvikling, der fører til et direkte angreb: det var Morphys metode. Hans åbninger var førsteklasses for deres tid. Han fik nogle fremragende kombinationer og ofre frem, og hans bedste partier er stadig et forbillede for unge spillere. Hans partier markerer højdepunktet for den romantiske bevægelse i skak, hvor spillerne spillede alt for direkte angreb. Denne stil blev senere knust af bedre forsvarsteknik, især for sort side i åbningerne. Ud af dette kom Dr. Tarraschs klassiske principper og idéen om, at intet parti kan tabes uden at der er begået en fejl. 1890'ernes skak kom til at se helt anderledes ud end Morphys partier, til dels fordi han havde tvunget spillerne til at tænke mere klart over, hvad de gjorde.
Morphy
Livet efter skak
Morphy opgav snart skakspillet, men hans advokatvirksomhed blev afbrudt af den amerikanske borgerkrig (1861-1865). Han var modstander af løsrivelse og gjorde ikke tjeneste i den konfødererede hær. Morphy rejste til Havana og til Paris, hvor han havde en gift søster, men afviste invitationer til at spille offentligt. Hans advokatpraksis kom aldrig i gang, og han arbejdede eller spillede aldrig skak igen. De sidste år af hans liv var præget af psykisk sygdom på grænsen til paranoia. Kapitel 24 Han led af mistro, tvangstanker og vrangforestillinger og udviste en uregelmæssig adfærd. For eksempel troede han, at folk forsøgte at forgifte ham, så han spiste kun mad, som hans mor eller søster lavede. Hvis han så en kvinde på gaden, som han syntes så pæn ud, fulgte han efter hende i timevis.
Morphy døde som 47-årig i sit badekar, måske af et slagtilfælde. Han var den første af flere store amerikanske spillere, der fik en kort skakkarriere. Pillsbury døde ung, efter sigende af syfilis, og Bobby Fischer stoppede ligesom Morphy frivilligt, mens han stadig var ung. Fischer viste symptomer på psykisk sygdom af samme art som Morphy. p66
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Paul Morphy?
A: Paul Morphy var en amerikansk skakmester, som blev betragtet som den største skakspiller i sin tid og uofficiel verdensmester fra 1858-1860.
Q: Hvordan blev Paul Morphy bredt anerkendt som verdensmester?
A: Paul Morphy besejrede Adolf Anderssen med syv sejre, to nederlag og to remiser i 1858, hvilket førte til, at han blev bredt anerkendt som verdensmester.
Q: Var Paul Morphy et vidunderbarn i skak?
A: Ja, Paul Morphy var et af de første store skakvidundere i den moderne æra.
Q: Hvad var Paul Morphys baggrund?
A: Paul Morphy var en kreol af blandet herkomst. Han blev født i New Orleans, Louisiana, af en far med portugisiske, irske og spanske aner og en mor, der var fransk kreol.
Q: Hvordan var atmosfæren i Paul Morphys barndomshjem?
A: Paul Morphy voksede op i en kulturel atmosfære, hvor skak og musik var de typiske højdepunkter ved en søndagssamling i hjemmet.
Q: På hvilken måde var Paul Morphys mor talentfuld?
A: Paul Morphys mor var musikalsk talentfuld.
Q: Hvad var Paul Morphys fars profession?
A: Paul Morphys far var advokat.
Søge