En mester i skak er en spiller, der er tildelt en mestertitel af verdens skakorganisation FIDE eller af en national skakorganisation. Udtrykket blev længe brugt til at beskrive en person, der var anerkendt som en ekspertspiller, men har nu en officiel betydning.

Stormester er en skaktitel for endnu stærkere spillere. Titlen stammer fra ordet på mellemfransk: Grand maistre. Det var den titel, der blev givet til lederen af en ridderorden, som f.eks. tempelridderne eller de teutoniske riddere. Dens første brug i skakspillet er en kommentar i tidsskriftet Bell's Life (18. februar 1838), hvor William Lewis omtales som "vores tidligere stormester". p156

FIDE-titler: hvilke findes og krav

FIDE har et formelt system af titler, som anvendes internationalt. De mest kendte er:

  • Grandmaster (GM) — ofte kaldt stormester. Kræver normalt at spilleren opnår tre GM-normer i internationale turneringer og at FIDE-ratingen på et tidspunkt når mindst 2500.
  • International Master (IM) — kræver normalt tre IM-normer og en rating på mindst 2400.
  • FIDE Master (FM) — typisk opnået ved at krydse ratinggrænsen 2300 eller gennem særlige præstationer.
  • Candidate Master (CM) — ofte opnået ved rating 2200 eller gennem særlige resultater.
  • Kvindetitler: WGM, WIM, WFM og WCM — parallelle titler for kvinder med lavere grænser (f.eks. WGM tilsvarer omtrent IM-niveau, typisk ratingkrav omkring 2300 for WGM).

Der findes også direkte tildelinger (fx for vindere af visse ungdoms- eller kontinentalmesterskaber) og ærestitler som Honorary Grandmaster. FIDE indførte de officielle titler og standardiserede tildelingsregler i midten af det 20. århundrede, så titlerne i dag er veldefinerede og gældende globalt.

Hvordan opnår man en titel (normer og turneringskrav)

  • Normer: En "norm" er en præstationsbaseret prøve i en turnering, hvor en spillers præstation svarer til det niveau, der kræves for titlen (fx skal en GM-norm typisk svare til en præstation omkring 2600). For titler som GM og IM kræves normalt tre normer.
  • Turneringskrav: Normgivende turneringer skal opfylde krav fra FIDE: tilstrækkelig antal runder (ofte mindst 9), tilstedeværelse af modstandere med tilstrækkelig titel- og ratingsammensætning, deltagere fra flere nationaliteter mv.
  • Rating: Udover normer stilles ofte et ratingkrav (fx 2500 for GM, 2400 for IM). Ratingkravet skal normalt være opfyldt mindst en gang i spillerens karriere før tildelingen.
  • Direkte kvalifikationer: Visse mesterskaber og præstationer kan give direkte titler eller normer i henhold til FIDE-reglerne.

Betydning af titler

  • Sportslig anerkendelse: Titler er et officielt mål for spillestyrke og giver status i turneringsfeltet.
  • Praktiske fordele: Titulære spillere får lettere adgang til invitationsturneringer, sponsorater, træneropgaver og faste opgaver inden for skakken (kommentatorer, kursusledere osv.).
  • Karriere og økonomi: Højere titel kan betyde bedre præmiechancer, honorarer og flere professionelle muligheder.
  • Historisk og national prestige: Stormestre er ofte fremhævet i eget land, og nationale skakforbund bruger titler til at fremme sporten.

Varighed, etik og tab af titel

FIDE-titler tildeles normalt for livet. Dog kan en titel i ekstraordinære tilfælde blive anfægtet eller trukket tilbage, fx ved dokumenteret snyd, svig eller overtrædelse af etiske regler. FIDE har procedurer for at undersøge og sanktionere alvorlige overtrædelser.

Afsluttende bemærkninger

Fra den almindelige "mester" til den formelle "stormester" afspejler skaktitler både historisk tradition og moderne sportslig standardisering. For ambitiøse spillere er titler et mål, der kræver planlagte turneringer, konsistent høj præstation og ofte mange års træning. For tilskuere og arrangører fungerer titler som et hurtigt og genkendeligt mål for spillestyrke og erfaring.