Oviraptor er en slægt af dinosaurer fra det, der i dag er Mongoliet. Navnet Oviraptor betyder "ægtyv" (latin), fordi det første kendte fossil blev fundet liggende oven på en samling æg, hvilket fik de første opdagere til at antage, at dyret havde stjålet og spist æggene. Senere forskning har dog vist, at samme fossil sandsynligvis var en ynglende forælder — ikke en ægstjæler — hvilket ændrede den tidlige opfattelse af dyrets adfærd.

Opdagelse og navn

Det første fossil af Oviraptor blev beskrevet i 1924 af H.F. Osborn og stammede fra det berømte Bayn Dzak (Flaming Cliffs) i Gobi‑ørkenen. Fundet bestod af et enkelt, forholdsvis velbevaret skelet liggende ovenpå en række æg, og denne kontekst gav anledning til navnet og den oprindelige tolkning som ægstjæler. Efterfølgende udgravninger i området og i nærliggende formationer har bragt flere oviraptoride eksemplarer frem, men kun ét er traditionelt regnet for det sikre typeeksemplar fra Mongoliet; et andet muligt eksemplar (også med æg) stammer fra den nordøstlige del af det Indre Mongoliet i Kina.

Udseende og størrelse

Oviraptor var en tobenet, relativt lille til mellemstor dinosaur. Den havde et karakteristisk tandløst næb og et forholdsvis stort hjernekammer, hvilket tyder på god sensorisk formåen. Mange illustrationer viser arten med en tydelig kam som hos kasuarens, men det eneste fuldt accepterede skelet er så trykket sammen, at kraniets detaljer er vanskelige at bestemme. En nyere gennemgang af oviraptorider har vist, at den velkendte højkammede rekonstruktion muligvis i stedet tilhører en nærtstående slægt, Citipati. Derfor er det sandsynligt, men ikke sikkert, at Oviraptor havde en kam; hvis den havde en, er dens nøjagtige form ukendt.

Pels, fjer og bevægelse

Som hos flere af dens slægtninge havde Oviraptor sandsynligvis fjer, i hvert fald dækfjer eller pelslignende filamenter. Mange oviraptorider er fundet i poseringer, der minder om nulevende fugles rugning, og fossile rester viser ofte fjerindtryk. Disse fjer var formentlig brugt til varmeisolering, visuel kommunikation (f.eks. kample eller parringsdisplay) og muligvis til at pleje og dække reden ved rugning.

Kost og føde

Det tandløse næb gør det svært at afgøre en entydig kost. I det eneste kendte Oviraptor-fossil er der bevaret resterne af et firben i mavehulen, hvilket tyder på kød i kosten og mindst delvis kødædende adfærd. Samtidig findes der hos andre oviraptorider spor af plantekost (f.eks. gastrolither) og tilpasninger til at knuse hårdere fødeemner, så det er sandsynligt, at Oviraptor var omnivor og kunne spise alt fra små hvirveldyr og æg til frø, frugt eller blødt plantemateriale.

Reproduktion og yngelpleje

Fundet af det tidlige fossil oven på æggene var det første tegn på, at nogle oviraptorider faktisk rugede og passede deres æg i stedet for at stjæle dem. Mange senere fund af oviraptorider, især velbevarede eksemplarer i rugestillinger, viser en adfærd tæt på moderne fugles rugning: dyret ligger sammenkrøllet over reden med forbenene udbredt over æggene. Dette understøtter fortolkningen af, at det første fossil sandsynligvis var en forælder i reden og ikke en ægstjæler, hvilket ændrede forståelsen af både adfærd og parentalpleje hos disse dinosaurer.

Systematik og slægtsskab

Oviraptor placeres i familien Oviraptoridae, en gruppe af små til mellemstore theropoder, kendt for deres tandløse næb, ofte massivt opbyggede kranier og associerede ægreder. Inden for familien er forholdet til andre slægter som Citipati og flere østasiatiske oviraptorider genstand for løbende revision. Nye fund og analyser har allerede flyttet karakterer mellem slægterne, og det er muligt, at flere tidl. tillagte kendetegn ved Oviraptor i virkeligheden tilhører nærtbeslægtede taxa.

Paleo-miljø og levetid

Oviraptor levede i den øvre kridttid, for omkring 75 millioner år siden, i et halvtørt til ørkenlignende landskab med periodiske søer og floder. I disse miljøer fandtes et rigt økosystem af dinosaurer, små hvirveldyr og planter, hvor oviraptorider sandsynligvis udnyttede et bredt fødeudbud og var tilpasset rugning og social adfærd.

Betydning for palæontologi

Oviraptor er et vigtigt eksempel på, hvordan fortolkninger af fossile fund kan ændre sig med nye data. Fra at være klassificeret som en "ægtyv" er den nu et symbol på forældrepleje hos ikke-fugle dinosaurer. Studiet af Oviraptor og andre oviraptorider har også bidraget væsentligt til forståelsen af fuglenes oprindelse, fjerens funktioner og komplekse adfærdsmønstre hos theropoder.