Oswiu af Northumbria: Konge, bretwalda og sejren ved Winwaed
Oswiu af Northumbria: kongen og bretwaldaen bag sejren ved Winwaed — magtkampe, kirkepolitik og Nordenglands skæbne i 600-tallet.
Oswiu (ca. 611–15. februar 670), også kendt som Oswy eller Old English: Ōswīg, blev konge af Bernicia efter sin bror Oswalds død. Senere samlede han magten i det, der blev kendt som Northumbria. Da Oswiu besejrede og dræbte Penda af Mercia i slaget ved Winwaed, blev han anerkendt som den syvende bretwalda — en overkonge blandt de sydengelske konger. Efter sejren fik han stort indflydelse i Mercia og udnævnte sin svigersøn Peada (Penda's søn) til klientkonge over dele af Mercia. Oswiu er bemærkelsesværdig som en af de få northumbriske konger, der døde af naturlige årsager frem for i kamp.
Baggrund og tiltrædelse
Oswiu var søn af kong Æthelfrith af Bernicia og vokede op i en tid med hyppige konflikter mellem de angelsaksiske kongedømmer. Efter broderens Oswalds død og en periode med politisk uro konsoliderede Oswiu gradvist magten i Bernicia. Han udnyttede både militær styrke og ægteskabspolitiske alliancer til at sikre sin position, blandt andet ved at gifte sig ind i familier fra andre magtcentre.
Politik, krig og sejren ved Winwaed
Oswius regeringstid var præget af langvarige konflikter med den mægtige paganske konge Penda af Mercia. Slaget ved Winwaed (ca. 654–655) var et vendepunkt: Penda faldt i slaget, og Oswiu kunne efterfølgende udøve overherredømme over flere sydlige riger. Titlen bretwalda betegner hans status som en af de mest indflydelsesrige overkonger i perioden. Efter sejren sørgede Oswiu for at placere loyale eller afhængige ledere i nabolandene; han gjorde blandt andet sin svigersøn Peada til klientkonge i dele af Mercia, et skridt der både konsoliderede hans magt og skabte dynastiske bånd.
Religion og kirkelig indflydelse
Oswiu spillede en central rolle i kirkens udvikling i det nordlige England. Han var kristen og deltog aktivt i de religiøse diskussioner mellem den keltiske (irske) kirke og den romerske tradition. I 664 indkaldte han til Synoden i Whitby, hvor han besluttede at følge den romerske praksis med hensyn til beregning af påsken og tonsure. Beslutningen styrkede forbindelserne til paven og den romersk-kristne kirke og fik stor betydning for kirkens enhed og organisering i England.
Arv og død
Oswius styre efterlod et northumbrisk rige, som både var religiøst mere samlet og politisk stærkere i forhold til nabolandene. Efter hans død den 15. februar 670 blev han efterfulgt af sin søn Ecgfrith, som fortsatte Northumbrias magtpolitik. Oswius evne til at kombinere militarisk magt, kirkepolitik og ægteskabspolitiske alliancer gør ham til en af de mest markante skikkelser i 600-tallets engelske historie.
Tidlig karriere
Oswiu blev født omkring 611. Han var en søn af kong Athelfrith af Bernicia og hans anden hustru Acha af Deira. Han var en yngre bror til kong Oswald af Northumbria. Da han var omkring 6 år gammel, blev hans far dræbt i kamp af Edwin, som blev konge af Northumbria. Sammen med sine brødre Eanfrith og Oswald og deres søster Aebbe fandt han sikkerhed hos skotterne i Dál Riata. Munkene på Iona døbte børnene og opdragede dem i den keltiske kristne tro.
Omkring 634 giftede Oswiu sig med Rhiainmelt, datter af Rhoeth af Rheged, et ægteskab arrangeret af hans bror, kong Oswald. Han fik en søn af dette ægteskab, Alfrith af Deira. Rhiainmelt synes at være død, da Oswiu et år senere var i Irland sammen med Dál Riatans. Der blev han involveret med Fina, datter af højkongen Colman. Der er ingen optegnelser om, at de blev gift, men de fik en søn Aldfrith af Northumbria (irsk navn Flann Fína mac Oswiu).
Konge af Bernicia
Da hans bror Oswald blev dræbt i 642, døde overherredømmet med ham. Oswald havde været konge over et kombineret Bernicia, Deira og Lindsey (kongerige). Men Northumbria blev delt tilbage i sine tidligere svagere underriger. Penda, der nu var den mest magtfulde konge i England, overtog Lindsey. Oswiu blev konge af Bernicia. Oswine gjorde krav på Deira, hvilket forhindrede Oswiu i at beholde det sammen med Bernicia. Et år efter at det skete, hentede Oswiu sin brors lig fra slagmarken, hvor han døde. Oswiu lod Oswalds jordiske rester begrave i Bardney i Lindsey.
Oswiu invaderede Deira i 651 og forsøgte at genforene Deira med Bernicia. Oswine blev forrådt af en af sine egne adelsmænd og blev myrdet i 651 på Oswius ordre. Men deiraerne valgte Athelwald, Oswius nevø, som deres konge. Athelwald allierede sig derefter med Oswius fjende, Penda. Deira var under Mercias beskyttelse i de næste tre år. Men Penda var fast besluttet på at besejre Oswiu og også indtage Bernicia. I 654 rejste Penda en stor hær på omkring tredive "legioner". Ifølge Bede angreb Penda Oswiu flere gange. Med en meget mindre styrke angreb Oswiu Penda's hær nær bredden af floden Winwaed. De fleste af de tredive legioners befalingsmænd blev dræbt, herunder kong Anna af East Anglia og Penda. Fra dette tidspunkt blev Oswiu bretwalda eller overherre over alle de sydengelske folk, herunder Mercia. Mercia blev derefter delt. Nord for floden Trent blev kontrolleret direkte af Oswiu. Han gjorde Peada af Mercia, Penda's søn, til konge over den del af Mercia, der lå syd for Trent. Peada havde giftet sig med Oswius datter, Alflaed. Peada blev myrdet fem måneder senere af Alflaed, muligvis på Oswius ordre. Merkanerne gjorde oprør mod Oswiu, og Peadas bror Wulfhere blev konge af Mercia.
Påskekontroversen
Da Oswiu og Eanflaed blev gift, blev han opdraget i den keltiske kirke, mens hun blev opdraget i den romerske kirke. Den største forskel var, hvordan de hver især beregnede påskedagen. Medlemmer af den keltiske kirke fejrede måske påske, mens den romerske kirke fejrede fastelavn. I 658 erstattede hans søn Alfrith, som nu støttede romerkirken, flere af sine embedsmænd fra den keltiske kirke med embedsmænd fra romerkirken.
For at løse uoverensstemmelserne mellem de to religioner i sit kongerige indkaldte Oswiu til en synode i 664. Den blev kaldt synoden i Whitby, og den skulle beslutte, hvornår påsken skulle fejres, og hvilke regler klostrene i Northumbria skulle følge. Kirkemedlemmer blev indkaldt fra hele Norden. Den romerske holdning blev givet af Wilfrid, som senere skulle blive biskop af Northumbria. Biskop Colmán argumenterede for den joniske beregning af påsken, som Columba, grundlæggeren af deres orden, havde givet dem. Oswiu traf beslutningen til fordel for den romerske praksis, hvilket forenede Northumbria under én religion. Det forenede den nordumbriske religiøse praksis med de sydlige englænderes.
Bede, i sin Ecclesiastical History, Book IV, kapitel 5, angiver Oswius dødsdato til 15. februar 670 og hans alder til 58 år. Hans hustru Eanflaed trak sig tilbage til klostret i Whitby. Det var her, deres datter, der også hed Enflaed, blev opdraget. I 680 blev Enflaed og hendes datter fælles abbedisse i Whitby. Enflaed døde omkring 704.
Familie
Baseret på Nennius' Historia Brittonum var Oswius første kone en brite ved navn Reinmelth. Hun var datter af Royth, kong af Rheged. Sammen fik de en søn:
- Alfrith, konge af Deira.
- Alflaed, hun giftede sig med Peada af Mercia.
Af Fina, datter af den irske højkonge Coleman, fik han:
- Aldfrith (Flann Fína mac Oswiu), konge af Northumbria.
Oswiu blev gift med Eanflaed, datter af kong Edwin af Deira. Sammen fik de:
- Ecgfrith, konge af Deira under sin fars styre og konge af Northumbria ved Oswius død.
- Elfwine, kongerne af Deira.
- Ostryth, gift med Aethelred I af Mercia
- Enflaed, medabbedisse af Whitby
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Oswiu?
A: Oswiu var en konge af Bernicia, som senere blev konge af Northumbria.
Q: Hvornår blev Oswiu konge af Bernicia?
A: Oswiu blev konge af Bernicia, da hans bror Oswald døde.
Q: Hvad er et andet navn for Oswiu?
A: Oswy eller oldengelsk: Ōswīg er også navne for Oswiu.
Q: Hvad blev Oswiu til efter at have besejret og dræbt Penda af Mercia i slaget ved Winwaed?
A: Oswiu blev den syvende bretwalda over de sydengelske konger.
Q: Døde Oswiu i slaget?
A: Nej, Oswiu var en af de sjældne konger af Northumbria, som døde af naturlige årsager og ikke i kamp.
Q: Hvad gjorde Oswiu efter at have overtaget tronen i Mercia?
A: Oswiu udnævnte sin svigersøn Peada (Penda's søn) til klientkonge.
Q: Hvor gammel var Oswiu, da han døde?
A: Oswius nøjagtige alder, da han døde, er ikke angivet i teksten.
Søge