Ötzi (Ismanden): Mumien fra Ötztal — 5.300 år gammel fra kobberalderen

Opdag Ötzi Ismanden – Europas ældste mumie fra Ötztal. Fascinerende indsigt i en 5.300 år gammel kobberaldermand, fundet i Alperne.

Ötzi Iceman, eller Oetzi, er en velbevaret naturlig mumie af en mand, der levede for ca. 5.300 år siden.

Mumien blev fundet i september 1991 af to tyske vandrere i Schnalstal-gletsjeren i Ötztal-alperne i nærheden af Hauslabjoch på grænsen mellem Østrig og Italien.

Han er også kendt som Iceman, Similaun Man, Frozen Fritz og manden fra Hauslabjoch. Han er Europas ældste naturlige menneskelige mumie og har givet et nyt billede af europæerne fra kalkstenalderen (kobberalderen).

Hvem var Ötzi?

Analyse af skelettet, væv og tøj viser, at Ötzi var en voksen mand i midten af 40'erne ved dødstidspunktet, omkring 1,60–1,65 m høj og med relativt veludviklet muskulatur. Radiokulstofdatering placerer hans død omkring år 3300 f.Kr., altså i overgangen mellem neolitiske samfund og kobberalderen i Alperne.

Tøj og udstyr

Ötzi blev fundet med mange af sine ejendele intakte. Blandt de mest berømte genstande er en kobberøkse med træskaft, en flintekniv i et pergamentetui, en pilekvist, en bue (delvist færdig), samt en lille beholder af birkebark. Hans tøj bestod af forskellige læder- og pelsstykker samt en kappe og sko, der var foret med tørret græs for isolering. Udstyret viser, at han var teknisk veludrustet til sin tid og rummede materialer fra både jagt og håndværk.

Sundhedstilstand og dødsårsag

Moderne undersøgelser har afsløret detaljer om hans helbred: han led af slidgigt i flere led, havde omfattende slitage på tænderne og spor af parasitangreb i tarmen. Radiologiske undersøgelser påviste desuden forkalkninger i arterierne, der indikerer tidlig åreforkalkning.

Årsagen til hans død blev afgjort efter fundet af en flintpilspids siddende i hans venstre skulder og blødninger i omkringliggende væv. Der var også snitsår på hænder og hoved, hvilket tyder på voldsom konflikt før døden — muligvis et overfald eller en strid, der endte med, at han blev ramt af en pil og efterfølgende døde af skaderne eller eksponering i højfjeldet.

Tatoveringer og medicinsk viden

Ötzi har over 60 små tatoveringer — hovedsageligt korte streger og krydser — placeret langs ryg, knæ og ankler. De er lavet med kulstofholdigt sort pigment og menes at have haft terapeutisk formål, muligvis som en tidlig form for akupunkturbehandling af ledsmerter.

Genetik og oprindelse

Genetiske analyser af Ötzi har afsløret hans Y-DNA- og mitokondrie-haplogrupper, som peger på forbindelser til gamle europæiske populationer. Studier viser, at han ikke umiddelbart ligner de fleste moderne europæere, men har genetiske træk, der i visse analyser minder om befolkninger i Middelhavsregionen. DNA-undersøgelser har desuden identificeret patogener og gener, der forklarer visse sygdomsdispositioner.

Bevaring, undersøgelser og udstilling

Fundet blev hurtigt genstand for intensiv videnskabelig analyse. Ötzi er bevaret ved lave temperaturer og lav luftfugtighed for at hindre forfald. Efter flere års forskning blev mumien udstillet på South Tyrol Museum of Archaeology i Bolzano (Bozen), Italien, hvor han stadig kan ses under kontrollerede klimaforhold.

Betydning

Ötzi har ændret vores forståelse af livet i Alperne i forhistorisk tid. Hans påklædning, redskaber, kostrester og medicinske tilstand giver et unikt indblik i jæger-samler- og tidlige landbrugssamfunds teknologi, sundhed og sociale forhold for godt fem tusind år siden. Fundet har samtidig givet anledning til juridiske og etiske diskussioner om ejerskab, forskning og offentlig udstilling af menneskelige levninger.

Ötzis opdagelse er et af de mest betydningsfulde arkæologiske fund i Europa fra bronze- og kobberalderen, fordi hans bevarede krop og ejendele tillader detaljeret tværfaglig forskning (arkæologi, medicin, genetik, kemisk analyse) af en enkelt person fra fjern forhistorisk tid.

Grænseproblemer

Ötzi blev fundet på en bjergryg ved grænsen mellem Østrig og Italien. Efter Første Verdenskrig måtte Østrig afgive den sydlige del af Tyrol til Italien, som i dag hedder Trentino-Alto Adige/Südtirol. Dengang blev grænsen fastlagt på vandskellet på denne højderyg. Problemet med dette er, at højderyggen normalt er dækket af en gletsjer, hvilket også var tilfældet i 1919 og 1920. Da grænsen blev fastlagt, antog ekspertholdet, at vandskellet lå lige under gletsjeren. Grænsen blev fastsat på denne måde i 1922 og 1926. Liget blev fundet på den østrigske side af skrænten. I 1993 blev der foretaget opmålinger, som viste, at grænsen faktisk ligger 93 meter fra det sted, hvor Ötzi blev fundet, på italiensk område. Siden 2006 har der været en ny kontrakt, som fastsætter grænsen mellem Østrig og Italien: Når det drejer sig om gletsjere, skal grænsen gå på gletsjerens overflade og ikke længere på vandskellet nedenunder. Det betyder også, at grænsen nu er variabel, og afhængigt af gletsjerens tilstand kan det sted, hvor Ötzi blev fundet, være i Østrig eller i Italien.

Ötzis lig og ejendele er nu udstillet i Sydtyrols arkæologiske museum i Bolzano i Sydtyrol (Trentino-Alto Adige/Südtirol).

 
Stedet, hvor Ötzi blev fundet, er markeret med en rød prik. Østrig ligger i venstre side af billedet.  

Søg efter bogstav