Nuklearspionage

Manhattan-projektet

Under Manhattan-projektet, hvor USA, Storbritannien og Canada under Anden Verdenskrig arbejdede sammen om at fremstille de første atomvåben, var der meget atomspionage, hvor videnskabsfolk og teknikere, der arbejdede for projektet, sendte oplysninger om bombeudvikling og -design til Sovjetunionen. Disse personer kaldes ofte for atomspioner, og deres arbejde fortsatte ind i den tidlige kolde krig. Der har været stor uenighed om de nøjagtige detaljer i disse sager, selv om noget af dette blev afklaret, da VENONA-projektets udskrifter blev offentliggjort. Det var hemmelige meddelelser mellem sovjetiske agenter og den sovjetiske regering, som blev opdaget og afkodet. Nogle spørgsmål er dog stadig uafklarede.

Nogle af de mest kendte af disse var :

• Klaus Fuchs - En fysiker, der var flygtet fra Tyskland, og som arbejdede sammen med briterne i Los Alamos under Manhattan-projektet. Han blev til sidst opdaget. Han tilstod og blev idømt fængselsstraf i Storbritannien. Han blev senere løsladt, og han flyttede til Østtyskland. På grund af hans tætte forbindelse til mange dele af projektet og hans dybe tekniske viden anses han for at have været den mest værdifulde af "atomspionerne" med hensyn til de oplysninger, han gav Sovjetunionen om det amerikanske fissionsbombeprogram. Han gav også tidlige oplysninger om det amerikanske brintbombeprogram, men da han ikke var til stede på det tidspunkt, hvor det vellykkede Teller-Ulam-design blev opdaget, anses hans oplysninger herom ikke for at have været af stor værdi.
• Theodore Hall - en ung amerikansk fysiker i Los Alamos, hvis spionage først blev afsløret meget sent i det tyvende århundrede. Han blev aldrig arresteret på grund af sin spionage, og han indrømmede det aldrig helt.
• David Greenglass - en amerikansk maskinarbejder på Los Alamos National Laboratory under Manhattan-projektet. Greenglass indrømmede, at han gav Sovjetunionen rådiagrammer af laboratorieforsøg under Anden Verdenskrig. Nogle dele af hans vidneudsagn mod sin søster og svoger (Rosenbergs, se nedenfor) menes nu at være opdigtet for at forsøge at holde sin egen kone ude af problemer. Greenglass indrømmede spionage og fik en lang fængselsstraf.
• George Koval - Den amerikansk fødte søn af en familie fra Hviderusland. Han flyttede til Sovjetunionen, hvor han blev medlem af den Røde Hær og GRU-efterretningstjenesten. Han fandt vej ind i den amerikanske hær og blev strålebeskyttelsesofficer. Han fik oplysninger om Urchin-detonatoren, der blev brugt på den plutoniumbombe, der blev kastet over Nagasaki i Japan. Hans arbejde blev ikke kendt i USA før 2007, da han efter sin død blev anerkendt som en helt i Den Russiske Føderation af Vladimir Putin.
• Ethel og Julius Rosenberg - amerikanere, der angiveligt var involveret i koordineringen og rekrutteringen af et netværk af spioner, der omfattede David Greenglass. Mens de fleste forskere mener, at Julius sandsynligvis var involveret i en eller anden form for netværk, er det fortsat omstridt, hvorvidt Ethel var involveret eller klar over aktiviteterne eller ej. Julius og Ethel nægtede at tilstå nogen som helst anklager og blev dømt og henrettet i Sing-Sing-fængslet.
• Harry Gold - amerikaner, indrømmede at have arbejdet for Greenglass og Fuchs.

Sovjetunionen testede sin første atombombe i 1949. Der er uenighed om, hvorvidt denne spionage hjalp Sovjetunionen med at fremstille en atombombe hurtigere. Mens nogle af de oplysninger, der blev givet, f.eks. oplysninger givet af Klaus Fuchs, sandsynligvis kunne have været meget nyttige, har den måde, hvorpå de ansvarlige for det sovjetiske bombeprojekt faktisk brugte oplysningerne, fået senere forskere til at mene, at det faktisk ikke fremskyndede Sovjetunionens proces med at lave bomber meget. Ifølge denne beretning blev oplysningerne mest brugt som en "kontrol" af Sovjetunionens egne videnskabsmænds arbejde, og meget lidt af det blev faktisk delt med de sovjetiske videnskabsmænd, fordi man hverken havde stor tillid til deres videnskabsmænd eller spioner. Senere forskning har også vist, at det største problem med Sovjetunionens tidlige udvikling ikke var problemer med at designe våbnene, men snarere problemer med at skaffe materialerne.

Klaus Fuchs anses for at have været den mest værdifulde af atomspionerne under Manhattan-projektet.


En tegning af et atomvåbendesign af David Greenglass, der viser, hvad han angiveligt gav Rosenbergs til Sovjetunionen.

Israel

I 1986 gav Mordechai Vanunu, som havde arbejdet på et atomkraftværk i Israel, oplysninger om Israels atomvåbenprogram til den britiske presse. Folk havde før troet, at Israel havde et avanceret og hemmeligt atomvåbenprogram og -samling, men nu vidste de det med sikkerhed. Israel har aldrig sagt, at landet har eller ikke har et atomvåbenprogram, og Vanunu blev kidnappet og smuglet til Israel, hvor han blev dømt for forræderi og spionage.

Det er omdiskuteret, om Vanunu teknisk set var involveret i spionage: Vanunu og hans tilhængere siger, at han bør kaldes en whistleblower (en person, der afslørede noget hemmeligt og ulovligt), mens hans modstandere mener, at han er en forræder, og at det, han gjorde, hjalp Israels fjender. Efter at Vanunu forlod Israel, gav han ikke sine oplysninger videre med det samme. Han rejste i omkring et år, før han gjorde det.

Folkerepublikken Kina

I en rapport fra 1999 fra Repræsentanternes Hus' udvalg om USA's nationale sikkerhed og militære/kommercielle anliggender med Folkerepublikken Kina under ledelse af Christopher Cox (kaldet Cox-rapporten) blev det afsløret, at de amerikanske sikkerhedsorganer troede, at Folkerepublikken Kina (Kina) udøvede atomspionage i amerikanske laboratorier for konstruktion af atomvåben. Rapporten sagde, at Kina havde "stjålet klassificerede oplysninger om alle USA's mest avancerede termonukleare sprænghoveder" siden 1970'erne, herunder design af avancerede sprænghoveder, neutronbomben og "våbenkoder", som gør det muligt at computersimulere atomforsøg (og som gør det muligt for Kina at fremme deres våbenudvikling uden at foretage egne forsøg). USA havde tilsyneladende ikke kendskab til dette før 1995.

De undersøgelser, der beskrives i rapporten, førte til sidst til anholdelse af Wen Ho Lee, en videnskabsmand fra Los Alamos, som i første omgang blev anklaget for at give våbenoplysninger til Kina. Sagen mod Lee faldt dog til sidst fra hinanden, og han blev i sidste ende kun anklaget for forkert håndtering af data. Andre personer og grupper, der blev arresteret eller idømt bøder, var videnskabsmanden Peter Lee (ikke i familie med Wen Ho Lee), der blev arresteret for angiveligt at have givet hemmeligheder om ubådsradarer til Kina, og Loral Space & Communications og Hughes Electronics, der gav Kina missilhemmeligheder. Der er ikke foretaget andre anholdelser i forbindelse med tyveriet af de nukleare konstruktioner.

Pakistan

I januar 2004 indrømmede Dr. Abdul Qadeer Khan, en pakistansk atomforsker, at han havde solgt begrænset atomvåbenteknologi til Libyen, Iran og Nordkorea. Ifølge hans vidneudsagn og rapporter fra efterretningstjenester har Khan solgt design til centrifuger til berigning af uran og kinesiske design til et atomsprænghoved samt solgt selve centrifugerne til disse tre lande. Khan skulle tidligere have taget gascentrifugedesigns fra et uranberigningsfirma i Nederlandene (URENCO), som han brugte til at hjælpe Pakistans eget atomvåbenprogram i gang. Den 5. februar 2004 sagde Pakistans præsident, general Pervez Musharraf, at han havde benådet Khan. Pakistans regering siger, at den ikke havde nogen andel i spionagen, men nægter at udlevere Khan til afhøring hos Det Internationale Atomenergiagentur.