Den Russiske Føderations statshymne (russisk: Госуда́рственный гимн Россси́йской Федера́ции, romaniseret: Gosudárstvennyj gimn Rossíjskoj Federácii, russisk udtale: Gosudárstvennyj gimn Rossíjskoj Federácii, russisk udtale: [[ɡəsʊˈdarstvʲɪn(ː)ɨj ˈɡʲimn rɐˈsʲijskəj fʲɪdʲɪˈratsɨɪ]), undertiden blot kaldet Ruslands hymne (Гимн Росссии), er navnet på Ruslands nationalsang. Den blev første gang brugt i 2001 og har samme musik som den tidligere nationalsang fra Sovjetunionen, som blev skrevet af Alexander Alexandrov i 1938. Teksten blev skrevet af Sergej Mikhalkov i 2000, som også skrev teksten til den sovjetiske nationalsang tilbage i 1943.




 

Historisk baggrund

Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 ophørte brugen af den sovjetiske nationalsang, og i 1990'erne anvendte Rusland i stedet et instrumentalt stykke af Mikhail Glinka som officiel melodi. I slutningen af 2000 besluttede de politiske myndigheder at genindføre den kendte melodi, komponeret af Alexander Alexandrov, men med ny tekst uden referencer til Sovjetledere og kommunistisk ideologi. Den nye tekst blev skrevet af Sergej Mikhalkov i 2000, og musikken blev officielt taget i brug igen omkring årsskiftet 2000–2001.

Melodi og komponist

Melodien stammer fra Alexander Alexandrov, dirigent og komponist, mest kendt som grundlæggeren af Den Røde Armees kor og orkester (Alexandrov-ensemblet). Melodien blev kendt som sætningsmæssig og heroisk med kraftfulde fanfarer og korpartier, hvilket gjorde den velegnet til en nationalsang. Selvom melodien er stærkt forbundet med Sovjetperioden, vurderede mange, at dens musikalske karakter passede til en moderne russisk hymne, hvilket var en væsentlig grund til genindførelsen.

Teksten og forfatteren

Sergej Mikhalkov er den forfatter, der skrev den officielle tekst i 2000. Han er en fremtrædende russisk forfatter, der også var medforfatter til teksten til den sovjetiske nationalsang fra 1943. Den nye tekst fra 2000 var formuleret, så den roste fædrelandet, dets folk og dets enhed, men uden direkte henvisninger til Sovjetunionens lederskab. Tekstens ordlyd og retorik har været genstand for debat, både hvad angår sprogbrug og politisk indhold.

Vedtagelse og offentlig debat

Genindførelsen af Alexandrov-melodien med nye ord vakte stor offentlig og politisk debat. Tilhængere pegede på melodien som en stærk, samlende musikalsk identitet med historiske rødder og høj genkendelighed. Modstandere så genbrug af melodien som en nostalgisk gestus over for den sovjetiske fortid. Diskuterelementerne omfattede også spørgsmål om national identitet og symbolsprog i den post-sovjetiske periode.

Anvendelse og protokol

  • Hymnen bruges ved statsceremonier, officielle besøg, militære parader og andre nationale begivenheder.
  • Der er officielle regler for fremførelse og arrangement; både orkester- og korversioner anvendes.
  • Typisk kan hele sangen fremføres ved ceremonielle lejligheder, men korte instrumentaludgaver eller kun første strofe anvendes ofte ved sportsbegivenheder og lignende.
  • Ifølge russisk lov er den vedtagne tekst og melodi officielt beskyttet; ændringer kræver lovgivningsmæssig behandling.

Musikalske kendetegn

Hymnen karakteriseres af en storslået, heroisk og til tider marchlignende karakter. Den indleder ofte med fanfareagtige motiver og udvikler sig til brede melodiske linjer, der understøttes af fuld orkestrering og kor. Denne fremtoning bidrager til det højtidsstemte udtryk, som er typisk for mange nationale hymner.

Forfatter- og komponistbiografi (kort)

  • Alexander Alexandrov (1883–1946): russisk komponist, dirigent og grundlægger af det berømte Alexandrov-ensemble.
  • Sergej Mikhalkov (1913–2009): russisk forfatter, kendt for børnelitteratur og patriotiske tekster; skrev både den oprindelige sovjetiske tekst (sammen med co-forfatter) og den reviderede tekst fra 2000.

Indholdsmæssig oversigt over teksten

Den nuværende tekst fremhæver fædrelandets enhed, styrke og folkets indsats for landets velstand. Den indeholder patriotiske billeder, opfordrer til samhørighed og hylder landets historie og fremtid. Formuleringerne er især fokuseret på at skabe et nationalt samlingspunkt frem for at referere til konkrete politiske figurer eller ideologier.

Yderligere læsning

For mere detaljeret information om hymnen, dens vedtagelse, og både musikhistoriske og politiske diskussioner, kan man konsultere officielle russiske dokumenter om statssymboler, historiske værker om Alexandrov og Mikhalkov samt analyser af post-sovjetisk symbolsprog i politisk kultur.