Boris Jeltsin: Ruslands første præsident og folkevalgte leder (1931–2007)

Boris Jeltsin: Ruslands første folkevalgte præsident (1931–2007). Læs om hans vej til magten, reformerne, politiske kriser og hans betydning for moderne Rusland.

Boris Nikolajevitj Jeltsin ( lytte ; russisk: Бори́с Никола́евич Е́льцин; 1. februar 1931 - 23. april 2007) var Ruslands første præsident og landets første folkevalgte leder. Han sad i embedet fra 1991 til 1999.

Tidlige år og karriere

Jeltsin blev født i landsbyen Butka i Sverdlovsk-området og uddannede sig som ingeniør ved Ural Polytechnic Institute. Han arbejdede ved tungindustrivirksomheden Uralmash og steg efterhånden i graderne i det kommunistiske parti. I 1970'erne og 1980'erne fik han ledelsesposter i Sverdlovsk-regionen, hvor han opbyggede en profil som en kraftfuld og ofte uformel leder.

Oprør mod partieliten og vej mod præsidentembedet

I slutningen af 1980'erne kom Jeltsin i modsætning til nogle af Moskvakredsens partiledere. Han kritiserede bureaukrati og manglende reformvilje og vendte sig efterhånden væk fra det gamle partis linje. I juni 1991 blev han valgt til præsident for den russiske sovjetrepublik (RSFSR) i Ruslands første direkte præsidentvalg — et vendepunkt i landets politiske historie.

Augustkuppet 1991 og Sovjetunionens opløsning

I august 1991 forsøgte konservative kræfter i Kreml et kup for at standse Mikhail Gorbatjovs reformer. Jeltsin blev et af kuppets mest synlige ansigter for modstand; han stod blandt andet på en tank uden for det russiske parlamentsbygning i Moskva og opfordrede til civil ulydighed mod kuppets ledere. Kuppet mislykkedes, og i kølvandet på begivenhederne sluttede Jeltsin sig sammen med andre ledere om at fremskynde opløsningen af Sovjetunionen. I december 1991 blev Sovjetunionen formelt opløst.

Præsidentperioden 1991–1999

Som præsident stod Jeltsin i spidsen for dybtgående politiske og økonomiske omvæltninger. Nogle af de vigtigste og samtidig mest kontroversielle punkter i hans embedsperiode var:

• Økonomiske reformer: Hurtig overgang til markedsøkonomi (såkaldt "shock therapy"), omfattende privatisering og liberalisering. Reformerne skabte muligheder for nogle, men førte også til stor økonomisk usikkerhed, inflation, fald i levestandard for mange og fremvæksten af en koncentreret rigdom i hænderne på en lille gruppe — de såkaldte oligarker.
• Politisk konflikt: I 1993 opstod en alvorlig forfatningskrise mellem Jeltsin og det lovgivende organ (Det Hvide Hus/parlamentet). Konflikten eskalerede, og præsidenten beordrede til sidst militær styrke mod parlamentet, hvilket resulterede i dødsfald og en ny forfatning, der styrkede præsidentens magt.
• Første Tjetjenien-krig: Fra 1994 til 1996 førte staten krig mod separatistiske styrker i Tjetjenien. Krigen var blodig og omstridt, med store civile tab og kritik af de russiske styrkers fremgangsmåder.
• Genvalg i 1996: Jeltsin blev genvalgt i et omstridt valg i 1996 efter en intensiv valgkampagne præget af massiv brug af medier, støtte fra magtfulde erhvervsinteresser og debat om hans helbred og alkoholproblemer.

Afsked og eftertid

Jeltsin meddelte sin afsked den 31. december 1999 og udnævnte dengang Vladimir Putin til fungerende præsident. Efter sin afgang trak Jeltsin sig i høj grad tilbage fra den offentlige scene. Han døde den 23. april 2007 og blev begravet i Moskva.

Arv og vurdering

Boris Jeltsins arv er kompleks og stærkt delt. Tilhængere peger på, at han spillede en central rolle i at afslutte énpartistyret og åbne Rusland for demokratiske og markedsøkonomiske reformer. Kritikere peger på de sociale og økonomiske omkostninger ved reformerne, den økonomiske ulighed, magtkoncentration hos oligarker, og de autoritære træk i hans håndtering af politisk modstand — særligt i 1993 og i behandlingen af Tjetjenienkonflikten. Hans tid som præsident var en periode med hurtige forandringer, som har formet det moderne Rusland på mange måder.

Søg efter bogstav