Liberland | mikronation, der startede på et uoptaget stykke land på den vestlige del af Donau-floden

Sted

Uenigheden om grænsen langs Donau-flodens dal begyndte i 1947, men blev ikke løst, mens Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien eksisterede. Efter Jugoslaviens opløsning blev uoverensstemmelsen mere fremtrædende. Serbien hævder, at Donau-dalens dalstrækning og flodens midterlinje er den internationale grænse mellem de to lande. Den kroatiske regering er uenig og hævder, at den internationale grænse ligger langs de gamle linjer for de matrikulære kommuner langs floden - sådan som Donau var i det 19. århundrede, før den ændrede sit forløb i form af slyngninger og vandbygningsarbejder. Som følge heraf gør Kroatien krav på en stor del af det område, der kontrolleres af Serbien, mens Serbien ikke gør krav på de mindre dele på den anden side.

Præsident Jedlička siger, at det land, som Liberland har gjort krav på, og som er kendt som Gornja Siga (som betyder øvre tufsten), ikke er blevet krævet af Kroatien eller Serbien.

Området er på omkring 7 km2, og det meste af det er dækket af skov. En journalist fra den tjekkiske avis Parlamentní listy, der besøgte området i april 2015, fandt et hus, der ifølge folk, der bor i nærheden, havde været forladt i omkring tredive år. Adgangsvejen var angiveligt i dårlig stand.

Donau-floden, en international vandvej med fri adgang til Sortehavet for flere indlandsstater, løber langs det selvudråbte område. Besøgende og borgere fra Liberland kommer til området med båd fra Apatin, Serbien og andre havne og havnepladser langs Donau-floden. Liberland har sine skibe Bitcoin Freedom og SS Liberty i den lokale marina, har købt jord og bygninger i Apatin Free Trade Zone og åbnede for nylig "Ark EcoVillage" på et stykke jord, der tidligere var kendt som Zelena Glava ("Golden Head").

 

Historie

Annoncering af det nye land

Flagceremonien i Gornja Siga blev udført af Vít Jedlička og andre samme dag, som Liberland blev udråbt som stat.

Flaget har en gul baggrund (som symboliserer libertarianisme) med en sort vandret stribe gennem midten (som symboliserer anarki eller oprør) og våbenskjoldet i midten. Jedlička er medlem af de frie borgeres tjekkiske parti, som baserer sine værdier på den klassiske liberale ideologi.

Jedlička erklærede, at hverken Serbien, Kroatien eller nogen anden nation gør krav på landet (ingenmandsland eller terra nullius). Han hævdede, at grænsen var defineret i overensstemmelse med både kroatiske og serbiske grænsekrav og ikke blandede sig i nogen anden stats suverænitet. Jedlička sagde i april 2015, at der ville blive sendt en officiel diplomatisk note til både Kroatien og Serbien og senere til alle andre stater med en formel anmodning om international anerkendelse.

Den 18. december 2015 præsenterede præsident Jedlička Liberlands første midlertidige regering og dens finans-, udenrigs-, indenrigs- og justitsministre samt to vicepræsidenter.^{[ selvpubliceret kilde]}

Indrejse i Liberland

De kroatiske myndigheder har blokeret adgangen til Liberland siden begyndelsen af maj 2015.

I maj 2015 blev Vít Jedlička og hans oversætter Sven Sambunjak kortvarigt tilbageholdt af kroatisk politi, efter at de havde forsøgt at krydse grænsen. Jedlička tilbragte en nat i fængsel og blev derefter dømt og pålagt at betale en bøde for ulovlig passage af den kroatiske grænse, men appellerede dommen. Han hævdede, at der var mindst tre liberlandske statsborgere inde i området, som kom fra Schweiz. Senere samme måned blev Vít Jedlička tilbageholdt igen. I første omgang kunne journalister komme ind i området sammen med Jedlička, men efterfølgende blev de også nægtet adgang, herunder journalister fra den serbiske offentlige radio- og tv-station Radio Television of Vojvodina og fra den bosniske avis Dnevni Avaz.

De anholdte var fra mange lande, herunder Irland, Tyskland, Danmark og USA. Det kroatiske politi fortsatte med at anholde personer, herunder personer, der kom ind i området med båd via den internationale vandvej. En af dem, den danske aktivist Ulrik Grøssel Haagensen, blev sat i husarrest i 5 dage, inden han blev idømt 15 dages fængsel, hvilket udløste en del protester i Danmark.

I maj 2016 blev der offentliggjort flere afgørelser fra appelretten i Kroatien. Domstolen stadfæstede dommene om, at det er ulovligt at krydse Liberland fra Kroatien, men fandt, at dommene for at komme ind i Liberland fra Serbien ikke var korrekte. Retten sagde, at den lavere domstol havde begået "en grundlæggende overtrædelse af forseelsesproceduren" og "væsentlige proceduremæssige overtrædelser". Den fastslog endvidere, at "kendsgerningerne var ukorrekt og ufuldstændigt fastslået [af anklageren], hvilket kunne føre til en forkert anvendelse af materiel ret". Der blev beordret en ny retssag i 6 af de 7 appelsager. Den lavere domstol skal derfor fastslå grænsens placering og grænseovergangen, men har endnu ikke gjort det.^{[ selvpubliceret kilde]} Siden da er der kommet besøgende til området i både, men de har ikke bosat sig permanent i området, og konflikter med kroatisk politi er undgået.

 
Det område, som Liberland gør krav på, ligger på den største grønfarvede jordparcel, der er markeret som "Siga" på kortet. På grund af forskelle i grænsedefinitionerne hævdes de gulfarvede dele mod øst af både Serbien og Kroatien. Kroatien hævder, at de grønne dele er en del af Serbien, men Serbien gør ikke krav på dem. Dette fik Jedlička til at hævde, at de grønne dele ikke er blevet hævdet af begge parter.  

Lovlighed

Kroatien og Serbien afviste Jedličkas påstande som værende uden betydning, selv om de to lande reagerede forskelligt. Den 24. april 2015 erklærede det serbiske udenrigsministerium, at selv om de betragter sagen som en bagatelagtig sag, krænker den "nye stat" ikke den serbiske grænse, som de siger er Donau-floden. Kroatien, som blokerer folk fra at få adgang til Liberland, har erklæret, at efter international voldgift bør det tildeles Kroatien eller Serbien, ikke en tredjepart.

I en artikel i Chicago Journal of International Law, der er et juridisk tidsskrift fra University of Chicago Law School, blev Liberlands krav på status som stat undersøgt i lyset af de kriterier, der er fastlagt i Montevideokonventionen. Ifølge forfatteren "kunne Kroatiens fastholdelse af, at Liberland er en del af Serbien, udgøre et afkald på Kroatiens juridiske rettigheder til Liberland. Omvendt, hvis det område, som Liberland hævder at være dets eget, er serbisk, kunne den serbiske regerings afkald på sin ejendomsret til dette land også være et afkald, der ville omdanne landets juridiske status til terra nullius. I begge tilfælde ville territoriet tilhøre den første enhed - i dette tilfælde Liberland - der gør krav på det."

 

Reaktioner

Juridiske eksperter i Serbien og Kroatien har spurgt, om Jedlička i henhold til folkeretten har ret til at gøre krav på området, som i øjeblikket er genstand for en tvist mellem de to nationer, men som ingen af dem gør krav på. Journalister har været usikre på, hvor alvorligt Jedlička mener det med sine krav, og nogle har kaldt det et reklamestunt.

Den 20. maj 2015 udtrykte Petr Mach, lederen af Partiet for frie borgere, støtte til oprettelsen af en stat baseret på frihedsideer og tilføjede, at Partiet for frie borgere ønsker, at Tjekkiet skal blive et lignende frit land.

Goran Vojković, professor i jura og klummeskribent fra den kroatiske nyhedsportal Index.hr, beskrev Liberland som et "cirkus, der truer kroatisk territorium" og hævdede, at der var en risiko for, at Kroatiens krav på at kontrollere land på den anden side af Donau kan blive svækket af den opmærksomhed, som Liberland-projektet har tiltrukket grænsestridighederne.

I 2016 opsummerede en artikel i Stratfor initiativet således i en artikel i Stratfor: "Liberland er et mærkeligt tilfælde, fordi ingen af de aktører, der kunne gøre krav på kontrol over landet, i princippet synes interesseret i at gøre det. Men dette vil sandsynligvis forblive en kuriositet med ubetydelige konsekvenser på internationalt plan. For resten af verdens omstridte territorier vil vold og diplomati fortsat være de vigtigste redskaber til at gøre krav på ejerskab.

 

Statsborgerskab

Ifølge landets hjemmeside søger Liberland i øjeblikket personer, der har respekt for andre mennesker og respekterer andres holdninger uanset race, etnicitet, orientering eller religion, som har respekt for privat ejendomsret, som er uantastelig, og som ikke er blevet straffet for alvorlige lovovertrædelser. Liberland modtog 200.000 ansøgninger på en uge. I begyndelsen af maj 2015 tog Liberland imod omkring tredive borgere. Et arrangement skulle have fundet sted på det hævdede område, men kroatisk grænsepoliti forhindrede gruppen i at komme ind fra den kroatiske side. I oktober 2017 har Liberland tildelt statsborgerskab til mellem 300 og 400 personer til personer, der har "hjulpet med at bringe landet fremad" eller har opnået mindst 5000 meritter. Den 16. februar 2018 fik det tidligere kongresmedlem Ron Paul overrakt et liberlandsk pas og et statsborgerskabscertifikat af Jedlička og hans kabinet.

Liberland uddeler også en fortjenstorden kaldet "Fortjenstorden af første klasse" til personer, der har bidraget til Liberlands udvikling eller til frihedstanken. Modtagerne har bl.a. været forlægger Steve Forbes, økonom Mark Skousen, det kroatiske parlamentsmedlem Ivan Pernar og andre.

Liberlands forfatning er blevet udarbejdet og revideret flere gange. Udkastet består af fire kapitler. Den indeholder en erklæring om rettigheder og regulerer den offentlige forvaltning, de politiske institutioner, den lovgivende magt og den dømmende magt.

 
Bevis for statsborgerskab i Liberland  

Anerkendelse

Liberland er ikke blevet diplomatisk anerkendt af noget medlem af De Forenede Nationer. Liberland har dog etableret forbindelser med Somaliland, en selvudråbt stat, der erklærede sig uafhængig af Somalia i 1991. Liberland og Somaliland underskrev i september 2017 et aftalememorandum, hvori de lover at etablere tættere forbindelser og samarbejde inden for teknologi, energi og bankvæsen.

Liberlands præsident Jedlička og medlemmer af Liberlands midlertidige regering aflægger regelmæssigt goodwill-besøg rundt om i verden for at argumentere for Liberland og fremme diplomatiske og kommercielle forbindelser til projektet. I 2017 mødtes Jedlička med de amerikanske senatorer Ted Cruz, Rand Paul, Ben Sasse og den demokratiske skyggesenator fra Washington, D.C. Paul Strauss samt flere andre folkevalgte repræsentanter i USA. I februar 2018 tog Jedlička og hans amerikanske team til Washington D.C. for at mødes med senator Bob Corker, formand for Senatets udenrigsudvalg, samt senator Lamar Alexander.

Liberland har også etableret forbindelser med regionen Savoie (Savoyen), som var et uafhængigt og selvstyrende område fra det 11. århundrede til 1860, hvor det blev annekteret til Frankrig. I dag er Savoyerne et mindretal i deres eget område, og deres krav tages ikke i betragtning af den franske regering. Liberland har også indledt en dialog med bl.a. regionen Bretagne (Bretagne).

Den 5. december 2018 var det britiske libertære parlamentsmedlem Bill Etheridge og Paul Brothwood værter for et arrangement for Liberland i Europa-Parlamentet for at diskutere dets fremtid.

Liberland underskrev også et aftalememorandum med Haitis regering den 5. marts 2020. Aftalen blev underskrevet af Joseph Jouthe, den daværende premierminister i Republikken Haiti.

I 2021 sendte Liberland en delegation til El Salvador under Bitcoin Week og mødtes med flere regeringsembedsmænd. Liberland Aid Foundation gav en donation på mere end 1 Bitcoin (over 60.000 US dollars på det tidspunkt) til Hospital de Niños Benjamin Bloom i San Salvador.

Officielle erklæringer fra statern

•  Kroatien: Liberland er blevet nævnt af det kroatiske ministerium for udenrigsanliggender og europæiske anliggender, men er offentligt afvist som en joke. Den 29. juni 2015 sagde det kroatiske udenrigsministerium, at Gornja Siga's status er ubestemt, men at det ikke er terra nullius, og at det efter international voldgift vil blive tildelt Kroatien eller Serbien, ikke en tredjepart. I et brev fra maj 2016 til indenrigsminister Vlaho Orepić omtalte den kroatiske udenrigs- og europaminister Miro Kovač imidlertid Liberland som "en provokerende idé, der har nået alvorlige proportioner", og at den "udgør en risiko for Republikken Kroatien". Den 17. januar 2017 blev Liberland drøftet og debatteret i det kroatiske parlament (Sabor) af Ivan Pernar fra partiet Zivi Zid.^{[ selvpubliceret kilde]}
•  Serbien: Det serbiske udenrigsministerium har erklæret, at Liberland ikke krænker Serbiens grænse, men at projektet betragtes som et "uvæsentligt anliggende". I mellemtiden har Liberland skabt gode forbindelser med lokale og regionale serbiske embedsmænd, herunder byen Apatin og regeringen i den autonome provins Vojvodina.
•  Egypten: Det egyptiske udenrigsministerium har advaret om muligheden for svindel med Liberland, der er rettet mod folk, der søger job i udlandet. "Egypterne bør søge oplysninger hos udenrigsministeriet frem for på sociale medier, før de rejser for at arbejde."
•  Tjekkiet: Det tjekkiske udenrigsministerium tog afstand fra Jedličkas aktiviteter og erklærede, at det ikke har noget med dem at gøre. Ministeriet tilføjede, at "hr. Jedlička, såvel som andre tjekkiske borgere, der opholder sig på Kroatiens eller Serbiens område, er forpligtet til at overholde den lokale lovgivning. Den Tjekkiske Republik anser Jedličkas aktiviteter for upassende og potentielt skadelige." Gennem Den Tjekkiske Republiks ambassade i Zagreb advarede den om, at "bestræbelserne på at skabe en eller anden ny 'stat' ikke har noget grundlag i folkeretten", og at "på Kroatiens territorium er borgere fra Den Tjekkiske Republik såvel som andre udlændinge forpligtet til at overholde den kroatiske lovgivning, herunder den nuværende ordning på den kroatisk-serbiske grænse. At krydse den kroatiske grænse (dvs. EU's ydre grænse) uden for de angivne grænseovergange, som det sker for rejsende til det såkaldte Liberland, er en klar overtrædelse af loven."
•  Polen: Den 24. juli 2016 spurgte 7 medlemmer af det polske parlament (Sejm) fra Kukiz'15 i samarbejde med lokale Liberland-aktivister udenrigsminister Witold Waszczykowski om, hvornår Polen ville anerkende Den Frie Republik Liberland som en uafhængig stat.^{[ selvpubliceret kilde]} , med en opfølgning i august. Svaret var, at Liberland ikke opfylder kriterierne for at blive en stat.

Støtte fra politiske partier

Siden 2015 har flere mindre frihedspartier udtrykt støtte til oprettelsen af Liberland. De er det kapitalistiske parti i Norge, det liberalistiske parti (Spanien), det schweiziske uafhængighedsparti up! (Unabhängigkeitspartei), det liberale demokratiske parti (Tyrkiet) (LDP), Libertarian Party of Canada, Libertarian Party (USA) og UK Libertarian Party.

Erklæringer fra andre mikronationsprojekter

Nogle få mikronationer har udtrykt støtte til idéen om Liberland.

• Kongeriget Nordsudan, som gør krav på Bir Tawil-området på grænsen mellem Egypten og Sudan, har anerkendt Liberland.
• Kongeriget Enclava, som gør krav på en del af den omstridte lomme nord for Liberland, har anerkendt Liberland.
• Fyrstendømmet Sjælland har givet udtryk for sin støtte til Liberland.

Erklæringer fra organisationer

• Den 16. april 2017 annoncerede Bitnation et partnerskab med Liberland.
• Den 20. april 2017 ansøgte Liberland om optagelse i UNPO. Ansøgningen blev officielt fremlagt og forsvaret en måned senere i Bruxelles, Belgien. I juni 2017 blev en delegation fra Liberland inviteret til at overvære forhandlingerne på den 13. generalforsamling, hvor præsidenten og medlemmerne af formandskabet blev valgt.^{[ selvpubliceret kilde]}
• Den 25. april 2018 underskrev Liberland en bilateral aftale om anerkendelse med IIMSAM, en mellemstatslig observatør ved FN's Økonomiske og Sociale Råd.

 

Relaterede sider

• Liberalisme
• Libertarianisme
• Anarko-kapitalisme