Tysklands styringsstruktur: De fem regeringsniveauer fra EU til kommune
Oversigt over Tysklands fem regeringsniveauer fra EU til kommune — roller, ansvar og samarbejde mellem forbund, delstater, amter og kommuner.
Der er fem myndighedsniveauer i Tyskland. På de to nederste niveauer kaldes det tyske styre kommunalstyre. De fem niveauer i den tyske regering er alle juridisk uafhængige. Det betyder, at hvert regeringsniveau har særskilte opgaver og kompetencer. Den tyske forfatning (Grundgesetz) indeholder en oversigt over de fem regeringsniveauer og angiver, hvilke opgaver hvert niveau typisk varetager.
De fem niveauer
- Den Europæiske Union (EU). EU vedtager love og regler, som medlemslandene skal følge. Nogle EU-regler (regulativer) gælder direkte i medlemslandene, mens andre (direktiver) skal gennemføres i national lovgivning. EU's rolle omfatter f.eks. indre marked, konkurrence, miljø- og forbrugerbeskyttelse. Principper som subsidiaritetsprincippet betyder, at EU kun griber ind, når målene ikke kan nås effektivt på nationalt eller lokalt niveau.
- Føderationen eller den nationale regering (Bund). Den nationale regering er ansvarlig for bl.a. forsvars- og udenrigspolitikken, retsvæsen på føderalt niveau, told, valuta- og finanspolitik samt overordnede standarder for områder som f.eks. visse dele af social-, handels- og miljølovgivningen. Forbundet fastsætter rammer og supporterer de fattigere delstater økonomisk (f.eks. gennem »Länderfinanzausgleich«), så delstaterne bliver mere ligeværdige.
- De seksten delstater (Länder). Hver delstat har egen regering og parlament. Delstaterne har store beføjelser på områder som uddannelse, kultur, politi, brandvæsen og administration af lokale myndigheder. Delstatsregeringerne kan fastsætte regler for kommunerne inden for de rammer, forfatningen tillader, men de kan ikke ophæve kommunernes grundlæggende rettigheder. Delstaterne spiller også en vigtig rolle i føderal lovgivning gennem Bundesrat.
- Landkredse og bykredse (Landkreise og kreisfreie Städte). Landkredsene (Landkreise) dækker flere kommuner og varetager opgaver, som er for store til enkeltkommunerne, fx visse sociale ydelser, regional vejvedligeholdelse, affaldshåndtering og nogle miljøopgaver. De selvstændige byer (kreisfreie Städte) kombinerer kommunale og distriksopgaver i én myndighed. amter
- Kommuner og byer. Det lokale niveau omfatter de enkelte kommuner (Gemeinden) og bydele. Kommunerne håndterer dagligdags opgaver tæt på borgerne: lokal planlægning og byggesager, daginstitutioner og folkeskoler (i praksis ofte administration), lokal kollektiv trafik, vand-, spildevands- og affaldsservice samt sociale tilbud. Kommunerne har også ret til lokale afgifter og skatter og vælges i lokale valg.
Nogle delstater har regierungsbezirke, dvs. administrative regioner mellem delstat og distrikt. Formålet med regierungsbezirke er at samle opgaver som regional planlægning, tilsyn og visse forvaltningsopgaver for et større område. Andre delstater organiserer i stedet mindre enheder som Amt, som er en sammenslutning af små kommuner i et distrikt, typisk for at dele administrative ressourcer.
Regierungsbezirke og Ämte er ikke altid nævnt direkte i forfatningen og varierer fra delstat til delstat. De er praktiske organisatoriske løsninger, der skal hjælpe med at gennemføre opgaver effektivt, men de er ikke et selvstændigt, forfatningsmæssigt niveau som delstaterne eller kommunerne.
Samarbejde og finansiering
Samarbejde mellem niveauerne foregår både formelt og uformelt: Bundesrat er et vigtigt forum, hvor delstaterne deltager i føderal lovgivning; forvaltningsmæssigt sker der løbende koordinering gennem ministerråd, udvalg og administrative aftaler. Finansieringen er delt mellem stat, delstater og kommuner — nogle skatter går til centralregeringen, andre til delstaterne og kommunerne, og der findes udligningsordninger for at sikre en rimelig fordeling af midlerne.
For borgerne betyder systemet, at de fleste henvendelser og daglige tjenester foregår gennem kommunerne, mens større rammer og strategiske beslutninger ofte kommer fra delstaterne, forbundet eller EU. Det føderale system søger at balancere lokal selvbestemmelse med nationale og europæiske hensyn.
Subsidiaritet
Tanken om subsidiaritet betyder, at offentlige opgaver skal udføres på lavest mulige niveau.
Der er to typer opgaver (job) for en kommune. "Frivillige", som en by eller kommune kan gøre, hvis den ønsker det, og "obligatoriske" eller ting, som skal gøres på grund af en forbunds- eller statslov.
Det er en frivillig opgave at oprette et teater, et museum, en sportsplads eller en mødesal. Hvis kommunen har råd til at etablere disse ting, kan delstaten ikke stoppe dem. Landet kan heller ikke beordre kommunen til at etablere disse ting.
De obligatoriske selvforvaltningsopgaver er ting, som en kommune selv skal udføre eller lade udføre på kommunens vegne. F.eks. er en af de vigtigste opgaver for ethvert kommunalråd at forsyne borgerne med vand, elektricitet, fjernvarme, gas, spildevand og affaldsbortskaffelse.
Et råd kan drive sit eget vandværk eller gå sammen med andre for at dele et større anlæg. Moderne elforsyning betyder, at et råd ikke længere behøver at drive sit eget kraftværk. Men de skal hjælpe private virksomheder med at skaffe elforsyningen til lokale huse og fabrikker.
Overførte opgaver
Selv om føderationen eller staten måske har ret til at kontrollere visse ting, betyder subsidiaritetsprincippet, at de administreres (gennemføres) på lavest mulige niveau. F.eks. arrangeres vielsesceremonier og udstedelse af fødsels- og dødsattester af byens civilstandssekretær, mens forbund og delstat sørger for juridisk og fagligt tilsyn, så opgaven udføres korrekt og er ens i hele Tyskland.
Andre overførte opgaver omfatter:
- Generel sikkerhed
- Nationalitet, registrering, pasanliggender
- Registerkontor og civilstand
- Kommercielle anliggender
- Byggesager
- Sundhedspleje, veterinære anliggender
- Vejtrafik
- Registrering af køretøjer og køretøjsbeskatning (nationale og statslige love bestemmer, hvilke biler der kan registreres, men det er de lokale kontorer, der udfører det faktiske arbejde)
- Vandlovgivning og dyrkning af jorden
- Afholdelse af parlamentsvalg på forbunds- og delstatsniveau (i grove træk er hvert distrikt eller kreis en forbundsvalgkreds, så vælgerregistrering og optælling kan foretages af distriktet, men der er også større delstatsbaserede valgkredse, så det er mistænkeligt at gøre delstaten til det mindste mulige niveau til at håndtere optælling)
- Sociale anliggender, ungdomsforsorg. De sociale sikringsbidrag fastsættes af den føderale regering, men udbetales af de kommunale myndigheder.
- Beskyttelse og vedligeholdelse af historiske monumenter
- Statistik
- Skovbrug og fiskeri.
Forvaltning af lokale myndigheder
Hvem der styrer en by eller et distrikt, afhænger af, hvor i Tyskland byen ligger.
Magistrat-system
Byrådet eller byrådsmødet er ansvarlig for alle opgaver, der ikke er overdraget til magistraten. Magistraten er den udøvende myndighed, der er ansvarlig for administrationen af tjenesterne. Det vælges af byrådet og kan have både professionelle og æresmedlemmer. Borgmesteren er leder af magistraten, men ikke af byrådsmødet. Borgmesteren vælges særskilt af folket og ikke af byrådet. systemet anvendes kun i Hessen. Det er det ældste system og det eneste system, hvor en gruppe af valgte personer er ansvarlige for administrationen i stedet for kun én, borgmesteren.
Borgmesterordning
Borgmesteren er leder af byrådet og administrationen.
Nordtysk system
Magten er delt mellem borgmesteren og bysekretæren. Borgmesteren har nogle funktioner, men den daglige administration varetages af den professionelle bysekretær.
Den sydtyske ordning
Anvendes i Bayern og de gamle østlige delstater. Borgmesteren vælges af folket og står i spidsen for byrådet og bystyret. Byrådet er ansvarlig for næsten alle beslutninger. Nogle beslutninger træffes af borgmesteren. Byrådet kan overdrage nogle af sine opgaver til borgmesteren, i så fald kan de ikke ændre borgmesterens beslutning.
Relaterede sider
- Byområder i Tyskland
- Landdistrikter i Tyskland
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er de fem forvaltningsniveauer i Tyskland?
A: De fem forvaltningsniveauer i Tyskland er Den Europæiske Union (eller EU), Forbundet eller den nationale regering, de seksten delstater (stater), landkredse eller amter (Landkreise) og bykredse eller selvstændige byer samt byer og kommuner.
Spørgsmål: Hvad er formålet med Regierungsbezirke og Ämte?
A: Regierungsbezirke og Ämte bruges til at hjælpe med at varetage visse opgaver i et område ved at samle amter og byer i et distrikt eller kommuner i et distrikt, hvis de er for små til at varetage visse lokale tjenester.
Spørgsmål: Hvordan garanterer den tyske forfatning de lokale myndigheder?
A: Den tyske forfatning garanterer de lokale myndigheder ved at fastslå, at delstatsregeringerne ikke kan "afskaffe" (officielt afslutte) dem.
Spørgsmål: Hvad er den tyske nationalregerings opgave?
A: Tysklands nationalregering har ansvaret for forsvars- og udenrigspolitik samt for at udvikle standarder for staternes handlinger. Den giver også penge til fattigere stater for at hjælpe med at sikre lighed mellem dem.
Spørgsmål: Har hvert niveau i den tyske regering et særskilt job?
A: Ja, hvert niveau i den tyske regering har et særskilt job i henhold til Grundgesetz (den tyske forfatning).
Spørgsmål: Hvordan kan love, der vedtages af EU, påvirke andre niveauer i den tyske regering? A: De love, der vedtages af EU, kan påvirke andre niveauer i den tyske regering, fordi de skal gennemføres fuldstændigt af alle andre niveauer.
Søge