Lok Sabha: Indiens underhus — struktur, valg og beføjelser
Lok Sabha i Indien — få overblik over underhusets struktur, valgproces, beføjelser, mandatperioder og historiske fakta. Alt om Indiens parlament på ét sted.
Lok Sabha eller Folkets Hus er underhuset i det indiske parlament. Medlemmerne af Lok Sabha vælges ved direkte valg efter princippet om almindelig valgret for voksne (18 år eller ældre). Valgene foregår i enkeltmandskredse efter et first‑past‑the‑post-system, og der er også pladser reserveret til Scheduled Castes og Scheduled Tribes for at sikre repræsentation af historisk marginaliserede grupper.
Struktur og sammensætning
Ifølge Forfatningen kan Lok Sabha højst bestå af 552 medlemmer. I praksis består Lok Sabha i dag af 543 folkevalgte medlemmer, der repræsenterer de enkelte valgdistrikter i hele Indiens stater og unionsterritorierne, samt tidligere to udpegede upartiske medlemmer til at repræsentere det anglo-indiske samfund, hvis præsidenten fandt det nødvendigt. Bemærk, at bestemmelsen om nominerede medlemmer fra det anglo‑indiske samfund blev ændret ved forfatningsændringer i 2020 og ikke længere anvendes permanent; det betyder, at der siden 2020 reelt kun er de 543 valgte medlemmer.
Valg, mandatperiode og opløsning
Hver Lok Sabha vælges for en periode på fem år. Normalt opløses den automatisk efter denne femårige periode, men præsidenten kan også opløse Lok Sabha på råd fra landets regeringsleder (statsministeren) og ministrene. I ekstraordinære situationer kan mandatperioden forlænges under en erklæret undtagelsestilstand; i så fald kan mandatet forlænges med et år ad gangen, og denne forlængelse kan gentages, så længe undtagelsestilstanden varer og godkendes af parlamentet.
Den 17. Lok Sabha blev dannet i maj 2019. Efter de nationale valg i 2024 er der nu en ny sammensætning (den 18. Lok Sabha), valgt ved de almindelige valg samme år.
Beføjelser og funktioner
- Lovgivning: Lok Sabha er det primære hus for lovgivning. Love kan foreslås i begge kamre, men økonomiske forslag og money bills skal ifølge forfatningen indledes i Lok Sabha.
- Finansielt ansvar: Lok Sabha kontrollerer statens finanser. Rajya Sabha kan kun anbefale ændringer i et money bill, men Lok Sabha kan afvise disse anbefalinger.
- Kontrol med udøvende magt: Regeringen (kabinettet) er ansvarlig over for Lok Sabha. Et vedtaget mistillidsvotum i Lok Sabha tvinger regeringen til at træde tilbage eller udskrive valg.
- Parlamentarisk kontrol og spørgsmålstimen: Medlemmer kan rejse spørgsmål, bede om redegørelser og kræve debat om regeringsførelse; dette sker bl.a. under Question Hour og Zero Hour.
- Komitéarbejde: Lok Sabha arbejder i høj grad gennem udvalgspraksis (standing committees, select committees), der forbereder lovforslag, gransker udgifter og følger politiske sager tæt.
Ledelse og procedurer
Lok Sabha ledes af en Speaker, som vælges af husets medlemmer, og der er en Deputy Speaker. Statsministeren og ministerpanelet (Council of Ministers) fungerer som ledende medlemmer af Lok Sabha, når de har flertal. Der findes også en formel opposition med en udpeget Leader of Opposition, når den største oppositionsgruppe opfylder tærsklen for størrelse.
Mødesteder
Lok Sabha samles i Lok Sabha Chambers i Sansad Bhavan på Sansad Marg i New Delhi. Ud over plenarmøder afvikles en stor del af arbejdet i udvalg og i parlamentariske komitéer spredt over sessionsperioderne.
Bemærk: Lok Sabhas virkelige størrelse og procedurer kan ændres gennem forfatningsændringer og lovgivning. Den oprindelige grænse på 552 medlemmer afspejler en maksimal ramme, mens det praktiske antal valgt af befolkningen i de seneste årstal har været 543.
Historie
| Lok Sabha-sessionen begyndte den Dato | |
| Session nr. | Dato |
| Første | 13. maj 1952 |
| Anden | April 1957 |
| Tredje | April 1962 |
| Fjerde | Marts 1967 |
| Femte | marts 1971 |
| Sjette | marts 1977 |
| Syvende | januar 1980 |
| Ottende | December 1984 |
| Niende | December 1989 |
| Tiende | Juni 1991 |
| Ellevte | maj 1996 |
| Tolvte | marts 1998 |
| 13. | oktober 1999 |
| Fjortende | maj 2004 |
| Femtende | maj 2009 |
| Sekstende | maj 2014 |
| Syttende (nuværende) | maj 2019 |
Under den britiske kolonitid var statssekretæren for Indien (sammen med det indiske råd) den myndighed, gennem hvilken det britiske parlament udøvede sit styre på det indiske subkontinent. Vicekongen af Indien blev oprettet sammen med et eksekutivråd i Indien, som bestod af høje embedsmænd fra den britiske regering. Ved Indian Councils Act 1861 blev der oprettet et lovgivende råd bestående af medlemmerne af det udøvende råd og ikke-officielle medlemmer, og ved Indian Councils Act 1892 blev der oprettet lovgivende forsamlinger i hver af provinserne i Britisk Indien. Disse love kan have øget den indiske repræsentation i regeringen, men råddenes magt var fortsat begrænset, og vælgerkorpset var også fortsat meget lille. Indernes deltagelse i administrationen blev øget efter vedtagelsen af Indian Councils Act 1909 og Government of India Act 1919.
Den indiske uafhængighedslov blev vedtaget den 18. juli 1947, og som følge heraf skulle Britisk Indien deles op i Indien og Pakistan ved uafhængigheden den 15. august 1947. De skulle være dominioner (Indien og Pakistan) under kronen, indtil de havde vedtaget deres egne forfatninger.
Den grundlovgivende forsamling blev delt i to for de forskellige nationer, og hver ny forsamling fik overført suveræne beføjelser til den for det respektive domæne.
Indien blev en republik den 26. januar 1950.
Struktur
| Staten | Antal pladser |
| Andhra Pradesh | 25 |
| 2 | |
| Assam | 14 |
| 42 | |
| Bihar | 40 |
| Chhattisgarh | 11 |
| 2 | |
| Gujarat | 26 |
| Haryana | 10 |
| 4 | |
| Jammu og Kashmir | 6 |
| Jharkhand | 14 |
| Karnataka | 28 |
| 20 | |
| Madhya Pradesh | 29 |
| 48 | |
| Manipur | 2 |
| Meghalaya | 2 |
| Mizoram | 1 |
| Nagaland | 1 |
| Odisha | 21 |
| Punjab | 13 |
| Rajasthan | 25 |
| 1 | |
| Tamil Nadu | 39 |
| Telangana | 17 |
| Tripura | 2 |
| Uttarakhand | 5 |
| 80 | |
| Territoiries | |
| Andamanerne og Nicobarerne | 1 |
| Chandigarh | 1 |
| Dadra og Nagar Haveli | 1 |
| Daman og Diu | 1 |
| Delhi | 7 |
| Lakshadweep | 1 |
| Puducherry | 1 |
| I ALT | 543 |
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Lok Sabha?
A: Lok Sabha eller House of the People er underhuset i det indiske parlament.
Q: Hvor mange Lok Sabhas er blevet valgt i 2019?
A: I 2019 har der været 17 Lok Sabhas valgt af det indiske folk.
Q: Hvor mange medlemmer må der være i Lok Sabha ifølge forfatningen?
A: Forfatningen begrænser Lok Sabha til et maksimum på 552 medlemmer.
Q: Er medlemmer fra unionsterritorier og det anglo-indiske samfund repræsenteret i Lok Sabha?
A: Ja, der kan ikke være mere end 20 medlemmer, der repræsenterer folk fra unionsterritorierne, og to udpegede ikke-partiske medlemmer til at repræsentere det anglo-indiske samfund (hvis præsidenten føler, at samfundet ikke er repræsenteret godt nok).
Q: Hvor længe sidder et Lok Sabha?
A: Hver Lok Sabha bliver dannet for en femårig periode.
Q: Kan Lok Sabhas valgperiode forlænges? Hvis ja, hvor længe?
A: Ja, den kan forlænges ved at proklamere en nødsituation. Hvis det sker, kan perioden forlænges med et år. Den kan forlænges mere end én gang.
Q: Hvor mødes Lok Sabha?
A: Lok Sabha mødes i Lok Sabha Chambers, i Sansad Bhavan, Sansad Marg, i New Delhi.
Søge