Lineær A er et gammelt skrift, der blev brugt på Kreta i den såkaldte minoiske kultur. Ingen har været i stand til at oversætte dette skriftsystem til et kendt sprog endnu. Det var et af de skriftsystemer, der blev brugt på det minoiske Kreta; en anden, ældre skrivemåde kaldes kretensiske hieroglyffer. I en periode blev begge systemer anvendt samtidig, og forskere mener, at de muligvis havde forskellige funktioner (f.eks. administrative versus ceremonielle tekster).
Lineær A blev brugt fra omkring det 17. århundrede f.Kr. til det 15. århundrede f.Kr., afhængig af lokaliteten og de arkæologiske lag. Linear B er et senere skrift, der bygger videre på tegnene i Lineær A og som viser et klart sprog (mykensk græsk); dette system er blevet oversat. Arkæologen Arthur Evans var central i genopdagelsen af begge systemer i begyndelsen af det 20. århundrede, da han udgravede bl.a. Knossos og andre minoiske anlæg.
Skriftens opbygning og kendesgerninger
Skriften består hovedsageligt af fonetiske tegn, som sandsynligvis repræsenterer stavelser, kombineret med ideografiske tegn. I dag kender man til omkring 70 fonetiske tegn (tallet er skønnet og kan variere mellem studier), mens betydningen af cirka 100 ideografiske tegn er blevet tolket ud fra kontekst og sammenligning med Linear B. Der findes også nogle få registrerede taltegn, hvor værdien tilnærmelsesvist er kendt. Omkring 80 % af tegnene i Lineær A adskiller sig fra tilsvarende tegn i Linear B, hvilket gør direkte aflæsning vanskelig.
Hvis man anvender den viden, man har fra Linear B (fx tegnværdier), og læser Lineær A tegn for tegn, får man ofte en tekst der kan translittereres men som ikke giver mening på græsk eller andre kendte sprog. Derfor antages det, at det sprog, der ligger bag Lineær A, er et andet — forskere betegner det ofte som eteokretansk. Dette sprog ser ikke ud til at være beslægtet med velkendte sprogfamilier, men der er fortsat debat om dets placering.
Hvad indeholder teksterne?
De bevarede Lineær A-tekster er fortrinsvis korte og administrative i karakter. De fleste synes at være lister over varer, optegnelser over beholdninger eller logistik, mens nogle få sandsynligvis er korte dedikationer, som man finder på libationer eller ritualgenstande. Indtil videre kendes der ingen lange narrative eller litterære tekster.
Skriftspråket er ofte skrevet i lige, lineære rækker, hvilket ikke altid er praktisk på små lertavler. Af den grund menes det, at meget af den skriftlige kommunikation oprindeligt også blev skrevet på mere forgængelige materialer som papyrus eller pergament, som ikke har overlevet i samme omfang som ler – derfor er det arkæologiske materiale skævt mod hvad der bedst bevares.
Fundsteder og genstandstyper
Lineær A er fundet på en række minoiske lokaliteter, især Knossos, Phaistos, Hagia Triada, Malia, Zakros og nogle kyst- og paladssteder på øen. Skriftens rester findes på lerplader, forseglede sigilleringer (sealings), vaser, offergenstande og administrative genstande. Det overordnede billede tyder på, at Lineær A spillede en vigtig rolle i paladsernes økonomi og administration.
Forsøg på aflæsning og forskning
Der er gennem årene foreslået mange hypoteser om, hvordan Lineær A skal aflæses, men der er endnu ingen almen accepteret oversættelse. At Linear B er blevet dechiffreret (af Michael Ventris og John Chadwick) hjalp forståelsen af skrifttypologi og tegnformer, men løste ikke Lineær A-problemet. Forskere bruger statistiske metoder, computersøgninger, paleografi og kontekstuelle analyser for at søge mønstre, og nye fund kan stadig ændre billedet.
Lineær A er vigtig, fordi den giver indsigt i minoisk administration, økonomi og religiøse praksisser, selvom de sproglige detaljer er uklare. Arbejdet med at forstå systemet fortsætter: nye arkæologiske fund, bedre datering og moderne analytiske metoder øger chancerne for fremtidige gennembrud.
