Mohenjo-daro
Mohenjo-daro var en af de største bybosættelser i Indus-dalens civilisation i Sydasien.
Den ligger i Sindh-provinsen i Pakistan. Byen blev bygget omkring 2600 f.Kr. Det var en af de første bymæssige bebyggelser i verden. Mohenjo-daro eksisterede på samme tid som civilisationerne i det gamle Egypten, Mesopotamien og Grækenland. Byens arkæologiske ruiner er udpeget til UNESCO's verdensarvsliste. I Pakistan er den et af de nationale ikoner fra den fjerne fortid.
Kort over de vigtigste bosættelser i Indus Civilisationen
Artefakt "Den dansende pige" fundet i Mohenjo-daro
Busten af kongepræsten fra 2.500-1.500 f.Kr., der er udgravet på stedet for den gamle by Mohenjo-daro.
Historisk kontekst
Mohenjo-daro blev bygget i det 26. århundrede f.Kr. Det var en af de største byer i den gamle Indus Valley Civilization, som udviklede sig omkring 3000 f.Kr. fra den forhistoriske Indus-kultur. På sit højdepunkt dækkede Induscivilisationen en stor del af det nuværende Pakistan og Nordindien og strakte sig mod vest til den iranske grænse, mod syd til Gujarat i Indien og mod nord til en forpost i Baktrien. Der var store bycentre i Harappa, Mohenjo-daro, Lothal, Kalibangan, Dholavira og Rakhigarhi.
Mohenjo-daro var den mest avancerede by i sin tid med en bemærkelsesværdig sofistikeret civilingeniør og byplanlægning. Da Induscivilisationen gik pludselig i forfald omkring 1900 f.Kr. blev Mohenjo-daro forladt.
Artefakter
Den dansende pige, der blev fundet i Mohenjo-daro, er en artefakt, der er omkring 4500 år gammel. Den 10,8 cm lange bronzestatue af den dansende pige blev fundet i 1926 fra et hus i Mohenjo-daro. Hun var den britiske arkæolog Mortimer Wheelers yndlingsstatuette, som han sagde i dette citat fra et tv-program fra 1973:
"Der er hun... med de smilende læber og det uforskammede blik i øjnene. Hun er omkring femten år gammel vil jeg tro, ikke mere, men hun står der med armringe hele vejen op ad armen og intet andet på. En pige, der for øjeblikket er helt, helt sikker på sig selv og på verden. Der er ikke noget som hende, tror jeg, i verden".
John Marshall, en af udgraverne i Mohenjo-daro, beskrev hende som et levende indtryk af den unge ... pige, med hånden på hoften i en halvt fræk holdning og benene lidt fremad, mens hun slår takt til musikken med ben og fødder.
En siddende mandlig skulptur er den såkaldte "præstekonge" (selv om der ikke er noget bevis for, at hverken præster eller konger regerede byen). Arkæologer opdagede skulpturen i den nedre bydel i Mohenjo-daro i 1927. Den blev fundet i et usædvanligt hus med ornamentalt murværk og en vægniche og lå mellem murstensfundamentvægge, som engang holdt et gulv oppe.
Denne skæggede skulptur bærer en filet om hovedet, et armbånd og en kappe dekoreret med trekløvermønstre, der oprindeligt var fyldt med rødt pigment.
