Departementerne (eller departementerne) er administrative dele af Frankrig og mange franske kolonier i lighed med engelske counties. Départements er en form for lokalstyre.

De 101 franske departementer er nu samlet i 13 storbyregioner og fem oversøiske regioner. Deres hovedstæder kaldes præfekturer.



 

Organisation og ledelse

Et departement er en mellemting mellem statens administrative udmøntning og lokalt selvstyre. På den ene side repræsenterer staten i hvert departement en préfet (præfekt), som udpeges af den nationale regering og har ansvar for at sikre, at statens beslutninger og love bliver gennemført. Præfekturen er departementets officielle sæde og koordinerer statslige tjenester, beredskab og offentlig orden. I større departementer findes der desuden sous-préfectures (underpræfekturer) for de enkelte arrondissementer.

På den anden side er der et folkevalgt organ, conseil départemental (det tidligere Conseil général), som ledes af en formand valgt af medlemmerne. Det départementale råd varetager lokale opgaver og beslutninger på områder som socialhjælp, ældrepleje, handicapstøtte, drift af sekundærskoler (collèges), lokale veje og visse kultur- og idrætsfaciliteter.

Inddeling og underopdeling

Departementerne er delt op i:

  • arrondissementer (administrative distrikter med sous-préfet),
  • kantoner (valgkredse til départementets råd),
  • kommuner (communes) — de mindste enheder med egen borgmester og kommunalbestyrelse.

Antal og geografi

Frankrig har i alt 101 departementer: 96 i metropolområdet (det europæiske Frankrig) og 5 oversøiske departementer/regioner. De oversøiske departementer er:

  • Guadeloupe (971)
  • Martinique (972)
  • Fransk Guyana / Guyane (973)
  • Réunion (974)
  • Mayotte (976)

Numrene bruges i mange sammenhænge — fx som de første cifre i postnumre, i statistikker og på registreringsnumre for køretøjer. Corsica har historisk været delt i to departementer med koderne 2A og 2B.

Opgaver og finansiering

Departementets hovedopgaver omfatter blandt andet:

  • sociale ydelser og institutionspladser for børn og ældre,
  • vedligeholdelse af sekundære veje og visse lokale infrastrukturer,
  • drift og vedligeholdelse af collèges (mellemskoler),
  • lokal udvikling, integration og visse transportopgaver.

Finansieringen kommer fra lokale skatter, afgifter og tilskud fra staten samt EU-midler i udvalgte projekter. Balance mellem statslig styring (repræsenteret af præfekten) og lokalt politisk ansvar (conseil départemental) er en central del af systemet.

Udvikling og reformdebatter

Gennem årene har der været diskussioner om at forenkle eller ændre niveauerne i det lokale styre — fx ved at styrke regionerne, reducere antallet af departementer eller omorganisere grænser. På trods af debat og enkelte reformer (som regionsammenlægningen i 2016) er departementet fortsat en grundlæggende administrativ enhed i Frankrig.

Samlet set er departementerne et centralt lag i den franske forvaltning: de udmønter både statslige beslutninger regionalt og varetager konkrete lokale serviceopgaver gennem valgte organer.