Kongeriget Tungning (1661–1683): Koxinga og Ming-loyalister på Taiwan

Kongeriget Tungning (1661–1683): Koxinga og Ming-loyalisters forsøg på genvinding af Kina fra Taiwan — historie om modstand, maritim magt og tidlig taiwansk styring.

Kongeriget Tungning var den første Han-kinesiske regering, der regerede Taiwan. Det eksisterede fra 1661 til 1683 og var et pro-Ming-kongedømme. Det blev grundlagt af Koxinga efter at Ming-regimet på fastlandet var blevet besejret af Manchu'erne. Koxinga var søn af en pirat, som var Ming-loyalist; han brugte Taiwan som base i håbet om at generobre det kinesiske fastland.

Baggrund og erobring af Taiwan

Kongeriget Tungning opstod, da Koxinga i 1661 sejlede mod Taiwan og indledte belejringen af hollænderne i Fort Zeelandia. Efter et langvarigt angreb kapitulerede hollænderne i 1662, og Koxinga etablerede hurtigt kontrol over kystområderne omkring det nuværende Tainan (tidligere kendt som Tayouan). Hans mål var at skabe en sikker base for Ming-loyalister og fortsætte kampen mod Qing på fastlandet.

Politik, administration og økonomi

Tungning-styret videreførte mange militære og administrative skikke fra Ming-tiden. Der blev iværksat landvinding og dyrkningsprojekter for at øge fødevaresikkerheden, og tunge investeringer blev gjort i produktion af ris, sukker og salt. Taiwan udviklede sig til et vigtigt knudepunkt for regional handel i Det Sydkinesiske Hav — både lovlig handel og pirateri prægedes af perioden. Hovedsædet lå i Tayouan/Tainan, hvor regeringen organiserede skatteopkrævning, militær forvaltning og bosættelsesprogrammer for migrerende Han-bønder.

Relationer til oprindelige folk og udenlandske magter

Under Tungning stiftede de nye myndigheder både konfliktfyldte og samarbejdsorienterede relationer til Taiwans oprindelige befolkninger. Nogle grupper indgik aftaler og handel med Zheng-styret, mens andre blev fordrevet eller undertrykt i forbindelse med jordopdyrkning og kolonisering. Der var også fortsat kontakt med europæiske og asiatiske magter — handlen med Japan, Filippinerne og Sydøstasien spillede en rolle for økonomien.

Efterfølgere og fald

Koxinga døde kort tid efter erobringen af Taiwan i 1662. Hans søn Zheng Jing videreførte modstanden mod Qing fra øen og regerede fra 1662 til omkring 1681. Den yngre generation, ledet af Zheng-familien, fortsatte flådekampene mod Qing-styrkerne, men de stod til sidst over for en stærk satsning fra Qing-dynastiet. I 1683 besejrede Qing-admiralen Shi Lang Zheng-flåten ved Penghu (Pescadores), og efter denne nederlag overgav den sidste leder Zheng Keshuang sig. Tungning-kongedømmet blev dermed indlemmet i Qing-imperiet, og Zheng-familiens ledere blev sendt til fastlandet og fik ofte tildelt adelslige eller militære poster af Qing-regimet.

Eftermæle

Kongeriget Tungning har en vedvarende plads i taiwansk og kinesisk historieskrivning. Perioden regnes ofte for begyndelsen på storstilet Han-kinesisk bosættelse af Taiwan og lagde grundlaget for øens senere demografiske og kulturelle udvikling. Koxinga er i eftertid blevet hædret som en nationalhelt i forskellige politiske narrativer, både på fastlandet og i Taiwan, hvor hans handlinger fortolkes forskelligt afhængigt af perspektiv. Tungning-perioden illustrerer også overgangen fra europæisk kolonistyre (hollænderne) til lokal kinesisk herredømme og til sidst integration i Qing-imperiet.

Historie

I 1661 tvang Koxinga en landgang på Luerhmen i Taiwan. I løbet af mindre end et år indtog han Fort Zeelandia og indgik en aftale med den hollandske guvernør Frederick Coyett. Hollænderne gav ham fortet og efterlod alle varer og ejendele fra det hollandske ostindiske kompagni. Alle hollændere, embedsmænd og soldater kunne tage deres personlige ting og forsyninger med tilbage til Batavia i sikkerhed. Dette afsluttede 38 års nederlandsk kolonistyre på Taiwan. Koxinga havde travlt med at gøre Taiwan til en nyttig base for anti-Qing-dynastiets tilhængere, som håbede at få Ming-dynastiet tilbage til magten.

I 1662, i en alder af 39 år, døde Koxinga af malaria. Nogle mennesker sagde, at han døde i et pludseligt anfald af vanvid, da han hørte om sin fars død under Qing-styret. Hans søn, Zheng Jing, overtog kontrollen som hersker over Taiwan med navnet prins af Yanping.

I de næste 19 år forsøgte Zheng Jing at lede landet og genopbygge sin hær i Taiwan. Der var hyppig kontakt med Qing-dynastiets Kangxi-kejser fra Kina gennem ambassadører. Zheng Jing kæmpede mod Qing for at forsvare Xiamen, Quemoy og Pescadores-øerne, som han til sidst mistede i løbet af årene. Hans lille hær hær var ikke stor nok til at forsvare øerne mod Qing. Under Revolt of the Three Feudatories indledte Zheng Jing et angreb i Fujian-området. Ved afslutningen af oprøret blev Zengs hær besejret. Efter nederlaget tog Zheng tilbage til Taiwan, hvor han tilbragte sin tid med vin og kvinder og døde kort efter af sygdom. Efter hans død blev hans generaler og ministre delt op i to grupper, der hver især støttede en af hans sønner til at tage over. Efter nogle kampe blev Zheng Keshuang, hans 12-årige søn, den nye konge.

I 1683, efter slaget ved Penghu, overgav Zheng Keshuang sig selv til Qing. Hans kongerige blev føjet til Qing-dynastiet som en del af Fujian-provinsen.

 
Aftalen med den nederlandske  


Chihkan Tower, Koxingas kontor, efter at han overtog det gamle hollandske fort.  

Søg efter bogstav