Kongeriget Tungning var den første Han-kinesiske regering, der regerede Taiwan. Det eksisterede fra 1661 til 1683 og var et pro-Ming-kongedømme. Det blev grundlagt af Koxinga efter at Ming-regimet på fastlandet var blevet besejret af Manchu'erne. Koxinga var søn af en pirat, som var Ming-loyalist; han brugte Taiwan som base i håbet om at generobre det kinesiske fastland.
Baggrund og erobring af Taiwan
Kongeriget Tungning opstod, da Koxinga i 1661 sejlede mod Taiwan og indledte belejringen af hollænderne i Fort Zeelandia. Efter et langvarigt angreb kapitulerede hollænderne i 1662, og Koxinga etablerede hurtigt kontrol over kystområderne omkring det nuværende Tainan (tidligere kendt som Tayouan). Hans mål var at skabe en sikker base for Ming-loyalister og fortsætte kampen mod Qing på fastlandet.
Politik, administration og økonomi
Tungning-styret videreførte mange militære og administrative skikke fra Ming-tiden. Der blev iværksat landvinding og dyrkningsprojekter for at øge fødevaresikkerheden, og tunge investeringer blev gjort i produktion af ris, sukker og salt. Taiwan udviklede sig til et vigtigt knudepunkt for regional handel i Det Sydkinesiske Hav — både lovlig handel og pirateri prægedes af perioden. Hovedsædet lå i Tayouan/Tainan, hvor regeringen organiserede skatteopkrævning, militær forvaltning og bosættelsesprogrammer for migrerende Han-bønder.
Relationer til oprindelige folk og udenlandske magter
Under Tungning stiftede de nye myndigheder både konfliktfyldte og samarbejdsorienterede relationer til Taiwans oprindelige befolkninger. Nogle grupper indgik aftaler og handel med Zheng-styret, mens andre blev fordrevet eller undertrykt i forbindelse med jordopdyrkning og kolonisering. Der var også fortsat kontakt med europæiske og asiatiske magter — handlen med Japan, Filippinerne og Sydøstasien spillede en rolle for økonomien.
Efterfølgere og fald
Koxinga døde kort tid efter erobringen af Taiwan i 1662. Hans søn Zheng Jing videreførte modstanden mod Qing fra øen og regerede fra 1662 til omkring 1681. Den yngre generation, ledet af Zheng-familien, fortsatte flådekampene mod Qing-styrkerne, men de stod til sidst over for en stærk satsning fra Qing-dynastiet. I 1683 besejrede Qing-admiralen Shi Lang Zheng-flåten ved Penghu (Pescadores), og efter denne nederlag overgav den sidste leder Zheng Keshuang sig. Tungning-kongedømmet blev dermed indlemmet i Qing-imperiet, og Zheng-familiens ledere blev sendt til fastlandet og fik ofte tildelt adelslige eller militære poster af Qing-regimet.
Eftermæle
Kongeriget Tungning har en vedvarende plads i taiwansk og kinesisk historieskrivning. Perioden regnes ofte for begyndelsen på storstilet Han-kinesisk bosættelse af Taiwan og lagde grundlaget for øens senere demografiske og kulturelle udvikling. Koxinga er i eftertid blevet hædret som en nationalhelt i forskellige politiske narrativer, både på fastlandet og i Taiwan, hvor hans handlinger fortolkes forskelligt afhængigt af perspektiv. Tungning-perioden illustrerer også overgangen fra europæisk kolonistyre (hollænderne) til lokal kinesisk herredømme og til sidst integration i Qing-imperiet.
