Kongeriget Jugoslavien (1918–1941): Oprettelse, monarki og fald

Kongeriget Jugoslavien (1918–1941): Fra dannelsen efter Første Verdenskrig til monarkiets opbygning, etnisk spænding og det dramatiske fald under Anden Verdenskrig.

Oprettelse og baggrund

I begyndelsen af 1900-tallet voksede spændingerne på Balkan. Nationalisme fik større plads i Serbien efter mordet på landets konge i 1903, hvorefter Peter I kom til magten. Samtidig steg konflikten med Østrig-Ungarn, ikke mindst efter anneksionen af Bosnien i 1908. Serbien udvidede sine grænser gennem Balkankrigene (1912–1913) og generobrede områder som Kosovo og Nordmakedonien fra Det Osmanniske Rige. Mange serbiske nationalister ønskede en samlet stat for de sydslaviske folk på Balkan, og hemmelige grupper udførte attentater mod østrig-ungarske embedsmænd. I juni 1914 skød en bosnisk serber, Gavrilo Princip den østrigske ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo – en begivenhed, der udløste Første Verdenskrig.

Efter krigen og Østrig-Ungarns sammenbrud blev en række nye stater dannet. På baggrund af krigens afslutning og nationalpolitiske forhandlinger blev Kongeriget af serbere, kroater og slovenere udråbt den 1. december 1918. Den regerende konge af Serbien, Peter I, blev konge over den nye stat; han døde i 1921, og hans søn Alexander I overtog tronen. Staten bestod af forskellige historiske områder med forskellig administration, sprog, religion og politiske traditioner, hvilket snart skabte spændinger om statens form og centralisering.

Organisation, forfatning og indre spændinger

Den nye stat måtte vælge mellem stærk centralisering (ofte forbundet med serbisk dominans) og større regional autonomi (ofte krævet af kroatiske og slovenske kræfter). I 1921 vedtog man Vidovdan-forfatningen (Grundloven af Vidovdan), som etablerede en centraliseret konstitutionel monarki. Den centrale linje skabte utilfredshed blandt kroatiske politikere og andre grupper, der ønskede mere selvstyre.

Politiske konflikter kulminerede i slutningen af 1920'erne. I 1928 blev den kroatiske leder Stjepan Radić og andre skudt i landets parlament, hvilket førte til en alvorlig politisk krise. Som reaktion indførte kong Alexander I den 6. januar 1929 et diktatur: politiske partier blev forbudt, parlamentet suspenderet, og landet blev omorganiseret i nye administrative enheder kaldet banoviner. Samtidig ændrede han officielt navnet til "Jugoslavien" – et serbokroatisk ord der betyder "de sydlige slavers land" – hvilket varede som landets navn fra 1929.

Økonomi, samfund og kultur

Kongeriget var præget af store sociale og økonomiske forskelle. Landbruget dominerede økonomien, specielt i de rurale og kroatiske områder, mens industrielle centre i det nordlige og centrale Jugoslavien voksede langsommere. Forskelle i religion (ortodokse serbere, katolske kroater og muslimer i dele af Bosnien) og sprogtraditioner bidrog til politiske spændinger, men landet havde også kulturel udveksling og moderniseringsprojekter i mellemkrigstiden.

Anden Verdenskrig og monarkiets fald

I marts 1941 gav den jugoslaviske regering efter pres fra aksemagterne sin tilslutning til en aksemagt-pagt under regentens og regeringens pres. Dette førte til et kup den 27. marts 1941, hvor en ung konge, Peter II, kom til magten. Kort tid efter invaderede aksemagterne Jugoslavien den 6. april 1941. Landet faldt hurtigt; både store landområder blev besat og en tysk-italienske støttet marionetstat, den Uafhængige Stat Kroatien (NDH), blev oprettet af fascistiske grupper.

Efter invasionen flygtede kong Peter II til London, hvor en eksilregering fortsatte kampen. Inden for landet opstod to hovedmodstandsrørelser: de kommunistiske partisaner under Josip Broz Tito og de ofte mere konventionelle, royalistisk orienterede Chetniks. Partisanerne blev gradvist den mest effektive modstandsbevægelse og fik bred international anerkendelse fra 1943.

I november 1943 afholdt den kommunistiske modstandsbevægelse AVNOJ (Anti-Fascist Council for the National Liberation of Yugoslavia) et møde i Jajce, hvor man udråbte en fremtidig føderal republik, besluttede den politiske organisering efter krigen og stillede sig i praksis i opposition til monarkiet. Dette skete uden kongens samtykke. Efter krigen blev monarkiet officielt afskaffet i 1945, efter et omstridt folkeafstemningsforløb under de nye kommunistiske myndigheder; herefter blev den Socialdemokratiske (senere Socialistiske) Føderale Republik Jugoslavien etableret under Tito.

Betydning og arv

Kongeriget Jugoslavien (1918–1941) var et forsøg på at samle de sydslaviske folk i én stat, men blev gennemsyret af modsætninger mellem centralisering og regionalt selvstyre, samt etnoreligiøse spændinger. Mellemkrigstidens konflikter og den hurtige ødelæggelse under Anden Verdenskrig lagde grundlaget for de politiske omvæltninger, som førte til en kommunistisk føderalstat efter 1945. Perioden er central for forståelsen af senere konflikter og nationalpolitiske bevægelser på Balkan i det 20. århundrede.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad var Kongeriget af serbere, kroater og slovenere bedre kendt som?

Spørgsmål: Hvem afløste kong Alexander I af Serbien i 1903?

Spørgsmål: Hvad lykkedes det Serbien at gøre i denne periode?

Spørgsmål: Hvad ønskede de serbiske nationalister at skabe?

Spørgsmål: Hvordan øgedes spændingerne med Østrig-Ungarn?

Spørgsmål: Hvem myrdede den østrigske ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo, Bosnien, i juni 1914?

Sp: Hvilken begivenhed førte i sidste ende til Første Verdenskrig?

Søg efter bogstav