Plantation of Ulster var den organiserede kolonisering (plantage) af Ulster. Ulster er en provins i Irland. Folk fra Skotland og England blev sendt af den engelske regering for at bo der. Dette begyndte i begyndelsen af det 17. århundrede, fra 1606, og intensiveredes efter 1607–1609, da engelske myndigheder fik mulighed for at beslaglægge store landområder. Formålet var både at sikre engelsk politisk kontrol og at sprede protestantisk indflydelse i et område, som i århundreder havde været det mest modstandsdygtige over for engelsk styre.

Baggrund og årsager

Baggrunden inkluderer bl.a. konflikterne i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet (herunder Tyrone-krigen/Nine Years' War), hvor de store irske klanledere kæmpede mod engelsk centralmagt. Efter at flere høvdinge havde mistet deres magt eller forladt landet (fx Flight of the Earls i 1607), så den engelske krone en mulighed for at omdanne Ulster ved at omfordele jord til loyale bosættere. Målet var at forhindre fremtidige oprør, etablere et trofast, engelsktalende og protestantisk samfund og udvikle landbrug og handel efter engelske/brugte modeller.

Gennemførelse

Al jord, der tilhørte irske høvdinge fra O'Neill-dynastiet (Uí Néill på gælisk) og O'Donnell-dynastiet (Uí Domhnaill på gælisk), blev taget fra dem og brugt til kolonisterne. Denne jord var på omkring 2.000 km² i amterne County Donegal (dengang kaldet Tyrconnell), Tyrone, Fermanagh, Cavan, Coleraine og Armagh. Det meste af amterne Antrim og Down blev koloniseret privat.

Den officielle model for plantagen indebar, at jorden blev tildelt forskellige grupper: såkaldte "undertakers" (engelske og skotske godsejere, der forpligtede sig til at bosætte familier, bygge befæstelser og sørge for lov og orden), "servitors" (tidligere soldater og embedsmænd) og i nogle tilfælde trofaste irske katolske ledere, som fik mindre tildelinger under særlige betingelser. Undertakers skulle oprette boliger, inviterede lejere og sikre, at befolkningen var protestantisk og engelsktalende.

Kolonisterne

Kolonisterne blev også kaldt de "britiske lejere". De var for det meste fra Skotland og England. De skulle være engelsktalende og protestanter. De skotske kolonister var for det meste presbyterianske og de engelske for det meste medlemmer af Churchof England. Plantationen af Ulster var den største af de irske plantationer. Kolonisterne etablerede landsbyer, små byer og plantagegårde, og nogle velplanlagte byer som Derry/Londonderry blev ombygget eller grundlagt som administrative centre.

Regler og krav

Undertakers og andre modtagere af jord blev ofte pålagt krav: opførelse af befæstede boliger (bawns), kolonisering med et vist antal familier inden for en bestemt tid, og forbud mod at leje jord til katolske irere i større målestok. Myndighederne ønskede desuden, at kolonisterne skulle indføre nye landbrugsmetoder, dyrke markedskulturer og skabe økonomisk aktiviteter som f.eks. linnedindustri, der senere blev vigtig i Ulster.

Konsekvenser og betydning

Plantationen ændrede Ulsters demografi, kultur og ejendomsforhold. I visse områder førte tilflytningen af skotske og engelske protestanter til en betydelig protestantisk befolkningsandel, hvilket lagde grundlaget for de politiske og religiøse spændinger, som i århundreder skulle præge Nordirland. Oprindelige irske landejere og bønder blev ofte fordrevet eller reduceret til lejeforhold, hvilket skabte dyb bitterhed og et grundlag for modstand – bl.a. de voldelige opsving i 1641 og senere konflikter.

Økonomisk førte plantagen til nye byer, forbedret landbrugsudnyttelse og udvikling af tekstilindustrier. Samtidig var den også et instrument for centralisering af magt og kulturpåvirkning fra England og Skotland. Erindringen om plantagen er i dag en del af den politiske og kulturelle hukommelse i Nordirland og hele Irland, hvor den ses både som en tidlig moderne koloniseringsproces og som begyndelsen på langvarige interne splittelser.

Eftervirkninger

Selvom plantagen officielt blev gennemført i begyndelsen af 1600-tallet, havde dens virkninger langtrækkende konsekvenser: befolkningens sammensætning, ejendomsstrukturer og politiske alliancer ændredes. Plantationen af Ulster regnes ofte for en nøglebegivenhed, der har bidraget til udviklingen af den senere konflikt mellem unionister (ofte efterkommere af plantagebosættere) og nationalister (ofte katolske irere) i området.

Samlet set var Plantation of Ulster et omfattende og målrettet koloniprojekt, med både økonomiske ambitioner og politiske/militære mål, og det har haft stor historisk betydning for Irland og især for det, der i dag er Nordirland.