Hungersnøden i Irland 1845-1849
Den store hungersnød, den store sult eller den store hungersnød er navnet på hungersnøden i Irland mellem 1845 og 1852. Uden for Irland kaldes den normalt den irske kartoffelhungersnød. Hungersnøden blev forårsaget af "kartoffelskimmel", en svampelignende organisme, som hurtigt ødelagde kartoflerne i Irland og i hele Europa. Virkningen var særlig alvorlig i Irland, fordi kartofler var den vigtigste fødekilde for de fleste irere på det tidspunkt.
Man mener, at mellem 1 og 1,5 millioner mennesker døde i de tre år fra 1846 til 1849 på grund af sult eller sygdom. Yderligere en million blev flygtninge på grund af hungersnøden. Mange mennesker, der forlod Irland, flyttede til Storbritannien, USA, Canada og Australien.
I Irland kaldes denne periode for "hungersnøden". Kartoflen var den eneste afgrøde, der blev ramt, men Irland fortsatte med at producere majs, hvede, byg og oksekød. De for det meste engelske godsejere opnåede dog en større fortjeneste ved at sælge disse fødevarer andre steder.
I slutningen af det 17. århundrede var kartofler blevet almindeligt anvendt som et supplement snarere end som en vigtig fødevare. Kosten bestod hovedsagelig af smør, mælk og kornprodukter. Kartoflen blev en basisfødevare for de fattige, især om vinteren. Manglen på genetisk variation blandt kartoffelplanterne i Irland forårsagede fremkomsten af Phytophthora infestans, som havde ødelæggende virkninger i Irland. En anden faktor er, at bedrifterne var så små, at ingen anden afgrøde end kartofler kunne brødføde en familie.
Fra 1801 var Irland blevet direkte styret som en del af Det Forenede Kongerige i henhold til unionsakten. I de 40 år efter unionen kæmpede de britiske regeringer med problemerne med at styre landet. En historiker beregnede, at der mellem 1801 og 1845 havde været 114 kommissioner og 61 særlige udvalg, der undersøgte Irlands tilstand. "Uden undtagelse spåede deres resultater en katastrofe. Irland var på randen af hungersnød, dets befolkning voksede hurtigt, tre fjerdedele af dets arbejdere var arbejdsløse, boligforholdene var forfærdelige og levestandarden utrolig lav". Det skyldtes monokultur, fordi man kun plantede én hovedafgrøde og lod dens sygdom angribe alle andre kartofler på det irske område.
En tegning af Bridget O'Donnell og hendes to børn under hungersnøden
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er den store hungersnød?
A: Den store hungersnød, også kendt som den store sult eller kartoffelhungersnød, var en periode med massehungersnød i Irland mellem 1845 og 1852. Den blev forårsaget af en svampelignende organisme, der ødelagde kartofler, som var grundfoderet for de fleste irere på det tidspunkt.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker døde under hungersnøden?
Svar: Man mener, at mellem 1 og 1,5 millioner mennesker døde i de tre år fra 1846 til 1849 på grund af sult eller sygdom. Derudover blev yderligere en million flygtninge på grund af hungersnøden.
Spørgsmål: Hvor flyttede de mennesker, der forlod Irland, hen?
Svar: Mange mennesker, der forlod Irland, flyttede til Storbritannien (mest til Liverpool), USA, Canada og Australien.
Spørgsmål: Hvilke andre afgrøder blev der produceret i Irland i denne periode?
Svar: I denne periode blev der stadig produceret majs, hvede, byg og oksekød i Irland på trods af kartoffelskimmel, der ødelagde kartoflerne som den vigtigste afgrøde.
Spørgsmål: Hvorfor blev kartoflen en basisfødevare for fattige irere?
A: Kartoflen blev en basisfødevare for fattige irere, hovedsagelig fordi bedrifterne var så små, at ingen anden afgrøde end kartofler kunne brødføde en familie, og den blev også brugt som et supplement til smør, mælk og kornprodukter, snarere end som hovedfødevare.
Spørgsmål: Hvad var årsagen til monokultur i Irland op til hungersnøden?
Svar: Monokultur opstod i Irland op til hungersnøden, fordi de kun plantede én hovedafgrøde - kartofler - hvilket gjorde det muligt for sygdommen at angribe alle andre kartofler i deres område.
Spørgsmål: Hvor længe havde de britiske regeringer kæmpet med problemer i forbindelse med styringen af Irland før 1845?
Svar: Mellem 1801 og 1845 beskæftigede de britiske regeringer sig med problemerne i forbindelse med Irlands styre i 40 år gennem 114 kommissioner og 61 særlige udvalg, der undersøgte Irlands tilstand.
