Immunologi
Immunologi er studiet af immunsystemet. Immunforsvaret er de dele af kroppen, der arbejder mod infektion og parasitisme fra andre levende væsener. Immunologi beskæftiger sig med immunsystemets funktion i forbindelse med sundhed og sygdomme samt med fejlfunktioner i immunsystemet.
Der findes et immunsystem i alle planter og dyr. Det ved vi, fordi biologer har fundet gener, der koder for toll-like receptorer i mange forskellige metazoer. Disse toll-like-receptorer kan genkende bakterier som "fremmede" og er udgangspunktet for immunreaktioner. Den type immunitet, der udløses af de toll-lignende receptorer, kaldes medfødt immunitet. Det skyldes, at den er helt nedarvet i vores genom og fungerer fuldt ud, så snart vores væv og organer er ordentligt udviklet.
Hvirveldyr, og kun hvirveldyr, har en anden type immunitet. Denne kaldes adaptiv immunitet, fordi den "husker" tidligere infektioner. Hvis den samme infektion opstår igen, er reaktionen meget stærkere og hurtigere. Denne immunologiske hukommelse "giver en enorm overlevelsesfordel", og med den kan hvirveldyr "overleve i et langt liv i et miljø fyldt med patogener".
Typer af immunitet hos hvirveldyr
Medfødt immunforsvar
Det medfødte immunsystem er normalt betyder alle de celler og systemer, som ikke behøver at blive udsat for et bestemt patogen, før de kan arbejde.
Den medfødte immunitet starter med huden, som er en fremragende barriere mod infektioner.
Adaptivt immunforsvar
Det adaptive immunsystem omfatter celler og systemer, der kræver tidligere eksponering for et patogen. Det forklarer pattedyrs immunsystemets unikke evne til at huske tidligere infektioner og til at reagere hurtigt og robust på sekundære infektioner. Denne immunologiske hukommelse skyldes T-cellernes og B-cellernes biologi.
Andre aspekter af immunitet
Vacciner styrker det erhvervede immunsystem ved at tilbyde svage former for infektioner, som kroppen kan bekæmpe. Systemet husker, hvordan det skal gøre det igen, når en stærkere infektion opstår. Hvis vaccinen virker, kan kroppen derefter bekæmpe en alvorlig infektion.
Udbredelsen af vacciner og andre immunsystempåvirkende helbredelsesmetoder kan betragtes som et andet niveau af erhvervet immunsystem, som er styret af adgangen til vaccination og medicin generelt. Krydsningen mellem dette og spredningen af sygdomme (som studeret i epidemiologien) er en del af folkesundhedsområdet.
Fejl og svagheder
Fejl i immunsystemet kan forårsage skade. Ved autoimmune sygdomme angriber kroppen dele af sig selv, fordi systemet fejlagtigt opfatter nogle dele af kroppen som "fremmede". Nogle former for gigt skyldes denne måde.
Nogle gange slipper alvorlige patogener ind, fordi deres overflade er forklædt som noget, som værtens cellevægge kan acceptere. Det er sådan, vira fungerer. Når de først er inde i en celle, styrer deres genetiske materiale cellen. Infektioner som HIV kommer ind på denne måde og angriber derefter de celler, som er grundlaget for immunsystemet. Der anvendes ofte kunstige midler til at genoprette immunsystemets funktion i en HIV-udfordret krop og forhindre udbruddet af AIDS. Dette er et af de mest komplekse spørgsmål inden for immunologien, da det involverer alle niveauer i systemet. Denne forskning i 1980'erne og 1990'erne ændrede radikalt synet på det menneskelige immunsystem og dets funktioner og integration i det menneskelige legeme.
Immunologiens historie
Immunologi er en videnskab, der undersøger immunsystemets struktur og funktion. Den stammer fra medicin og tidlige undersøgelser af årsagerne til immunitet over for sygdomme. Den tidligste kendte omtale af immunitet var under pesten i Athen i 430 f.Kr. Thukydides (460-395 f.Kr.) bemærkede, at folk, der var kommet sig efter en tidligere sygdom, kunne pleje de syge uden at få sygdommen en anden gang.
I det 18. århundrede foretog Pierre-Louis Moreau de Maupertuis forsøg med skorpiongift og observerede, at visse hunde og mus var immune over for denne gift. Denne og andre observationer af erhvervet immunitet førte til, at Louis Pasteur (1822-1895) udviklede vaccination og kimteorien om sygdomme. Pasteurs teori var i direkte opposition til samtidens sygdomsteorier, såsom miasmeteorien. Det var først med de beviser, som Robert Koch (1843-1910) offentliggjorde i 1891 (og som han fik Nobelprisen for i 1905), at mikroorganismer blev bekræftet som årsag til smitsomme sygdomme. Virusser blev bekræftet som menneskelige patogener i 1901, da Walter Reed (1851-1902) opdagede gul feber-virussen.
Immunologien gjorde store fremskridt mod slutningen af det 19. århundrede gennem en hurtig udvikling i studiet af humoral immunitet og cellulær immunitet. Særligt vigtigt var Paul Ehrlichs (1854-1915) arbejde, som foreslog sidekædeteorien for at forklare specificiteten af antigen-antistofreaktionen. Nobelprisen for 1908 blev tildelt Ehrlich og grundlæggeren af celleimmunologien, Ilya Mechnikov (1845-1916), i fællesskab.
Den enkleste form for immunitet er DNA-restriktionssystemet i bakterier, som forhindrer infektion med bakteriofager.
Relaterede sider
- Lymfesystemet
- Hvide blodlegemer
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er immunologi?
A: Immunologi er studiet af immunsystemet hos planter og dyr.
Q: Hvad er immunsystemet?
A: Immunsystemet er en samling af organer, væv og celler, der beskytter kroppen mod infektioner fra andre levende organismer.
Q: Hvad beskæftiger immunologi sig med?
A: Immunologi beskæftiger sig med immunsystemets funktion i forbindelse med sundhed og sygdom, og med fejlfunktioner i immunsystemet.
Q: Findes toll-lignende receptorer kun hos dyr?
A: Nej, toll-lignende receptorer findes i mange forskellige metazoer, både planter og dyr.
Q: Hvad er medfødt immunitet?
A: Medfødt immunitet er en form for immunitet, der er nedarvet i vores gener og fungerer fuldt ud, så snart vores væv og organer er ordentligt udviklet. Det udløses af toll-lignende receptorer.
Q: Hvad er adaptiv immunitet?
A: Adaptiv immunitet er en form for immunitet, der "husker" tidligere infektioner. Hvis den samme infektion opstår igen, er reaktionen meget stærkere og hurtigere.
Q: Hvilken type immunitet "giver en enorm overlevelsesfordel"?
A: Adaptiv immunitet "giver en enorm overlevelsesfordel", fordi den gør det muligt for hvirveldyr at overleve gennem et langt liv i et miljø fyldt med patogener.
