Hyacintara (Anodorhynchus hyacinthinus) — fakta, levested og trusler

Hyacintara — fakta, levested og trusler: Lær om verdens største papegøje, dens habitat, kost og trusler fra handel og tab af levesteder — truet og beskyttet.

Hyacintaraen (Anodorhynchus hyacinthinus) er en papegøje, der er hjemmehørende i det centrale og østlige Sydamerika. Den er kendt for sin intense koboltblå fjerdragt og de lyse gule felter omkring øjet og ved næbbet.

Den er længere end nogen anden papegøjeart; fra toppen af hovedet til spidsen af den lange, spidse hale er den ca. 100 cm lang. Hyacintaraen er den største ara og den største flyvende papegøjeart. Vingefanget kan nå godt over en meter, og arten har et kraftigt, buet næb, som bruges til at knække hårde nødder. Voksne fugle vejer typisk flere kilo og kan leve i årtier, især i fangenskab hvor de ofte når 40–50 år eller mere.

Føde og ernæring

Hyacintaraerne lever primært af nødder fra indfødte palmer og andre træer. De har store, kraftige næb, der kan knække selv meget hårde skaller, og en tør, forholdsvis kraftig tunge med en benagtig struktur, som hjælper dem med at rense frø og udtage indholdet. Nogle eksempler på føde omfatter forskellige palmefrugter og frø. I nogle områder er acuri-nødden så hård, at papegøjerne kun kan få fat i næringen efter, at nødden har passeret gennem fordøjelsessystemet hos kvæg. Ud over nødder spiser de også frugter og andet vegetabilsk materiale; deres kost omfatter frugter, nødder, nektar og forskellige slags frø. For at finde moden føde kan de rejse over store afstande og foretage lokal nomadisk bevægelse.

Udbredelse og levested

Arten findes i spredte bestande i Brasilien (især i områder som Pantanal, Cerrado og dele af det sydlige Amazonas), samt i mindre områder i Bolivia og Paraguay. Hyacintaraen foretrækker åbne skovområder, flodlejer med store træer og områder med rige palmeforekomster, hvor den finder de nødvendige redehuller og fødekilder.

Reproduktion og økologi

Hyacintaraen bygger ikke reder i sneglehus o.l.; den er afhængig af store hulrum i gamle træer til at lægge sine æg. Et særligt vigtigt træ for arten er Manduvi-træet (Sterculia apetala), hvis store hulrum er velegnede som redeplads. Tukanen spiller en vigtig rolle i træets frøspredning: tukaner spreder mange af Manduvi-træets frø, hvilket hjælper regenereringen af de træer, hyacintaraen er afhængig af for ynglepladser. Samtidig kan tukaner også være æggespisere.

I naturen bliver hyacintaraernes æg og unger truet af forskellige rovdyr og ådselædere, herunder mindre pattedyr og store fugle som gribbe og tukanen. Typisk er kuldet småt (ofte 1–2 æg), inkubationstiden ligger omkring en måneds tid, og ungerne bliver i rederne flere måneder før de er flyvedygtige og uafhængige.

Trusler

Denne smukke fugl er truet af en række menneskeskabte faktorer. Tab af levesteder og indfangning af vilde fugle til kæledyrshandel har taget hårdt på deres bestand i naturen, og som følge heraf er arten klassificeret som truet på Den Internationale Naturfredningsforenings røde liste og er beskyttet ved at være opført på bilag I i konventionen om international handel med udryddelsestruede arter af vilde dyr og planter (CITES). Men mennesket er langt den største årsag til dens problemer: den ulovlige handel med fine fjer, den illegale handel med kæledyr og ødelæggelsen af levesteder — fx rydning til landbrug og kvægdrift — har reduceret antallet betydeligt. Habitatfragmentering gør det også sværere for fuglene at finde egnede redehuller og fødekilder.

Bevaringsindsatser

Der findes flere målrettede tiltag for at beskytte og genoprette bestande af hyacintara:

• Lovgivning og håndhævelse: Internationalt forbud mod kommerciel handel (CITES bilag I) og national beskyttelse i mange af de lande, hvor arten lever.
• Habitatbeskyttelse: Oprettelse og støtte til beskyttede områder, genplantning af nøgletræarter som Manduvi og beskyttelse af gamle træer med hule rum.
• Hugge- og redehjælp: Installation af redekasser på steder, hvor naturlige hulrum er knappe, samt lokal overvågning af kendte yngleområder.
• Avlsprogrammer og genudsætning: Koordinerede avlsprogrammer i zoologiske haver og bevaringscentre hjælper med at opretholde en sund fangekoloni og kan støtte genopretningsprojekter i felten.
• Uddannelse og lokalsamfund: Arbejde med lokale befolkninger for at reducere indfangning, fremme bæredygtig brug af land og skabe økonomiske alternativer til aktiviteter, der skader arten.

Hvorfor arten er vigtig

Hyacintaraen spiller en vigtig rolle i økosystemet ved at sprede frø fra de træer og palmer, den æder af, og ved fysisk bidrage til spredning af planter. At beskytte arten betyder også at beskytte vigtige skov- og vådområder, som mange andre arter er afhængige af.

Selvom situationen er alvorlig, viser lokale og internationale bevaringsprojekter, at målrettede indsatser kan forbedre chancerne for arten — især når indsatsen kombinerer lovgivning, habitatbeskyttelse og samarbejde med lokalsamfund.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er det videnskabelige navn på hyacintaraen?

Spørgsmål: Hvor lang er en hyacintara?

Sp: Hvilken type føde spiser en hyacintara?

Spørgsmål: Hvorfor er hyacintaraer truet?

Spørgsmål: Hvordan påvirker tukaner hyacintaraernes reproduktionsrate?

Spørgsmål: Hvilke internationale organisationer beskytter denne art?

Søg efter bogstav