Hylonomus – tidlig tetrapod fra Joggins, Nova Scotia (ca. 312 mio. år)
Hylonomus: tidlig tetrapod fra Joggins, Nova Scotia (ca. 312 mio. år). 20 cm fossil, firbenlignende — unik indsigt i tidligt terrestrisk liv og fossile klumpemosstubbe.
Hylonomus er en tidlig, uddød stængel-tetrapod fra slutningen af Karbon (ca. 312 millioner år siden). Den regnes ofte blandt de ældste kendte reptil-lignende amnioter, men manglen på tydelige kranieåbninger bag øjnene (temporalfenestrae) gør det vanskeligt at placere den entydigt som en sauropsid. Westlothiana er ældre og ses sommetider som et tidligt amniotisk dyr, men kunne også være en fortidsnær amfibie, og Casineria er kendt fra fragmentarisk materiale, så det er fortsat en aktiv debat blandt forskere.
Anatomi og levemåde
Hylonomus var lille — omkring 20 centimeter i længden inklusive halen — og må have lignet et moderne firben i kropsform: slank krop, lang hale og veludviklede lemmer, som sandsynligvis var tilpasset løb og kravling på land. Dets tænder var små og spidse, hvilket tyder på en insektivor eller småkødædende diæt; det spiste formentlig små hvirvelløse dyr som tusindben og tidlige insekter. Hvis Hylonomus er en ægte amniot, viser det en tidlig tilpasning til fuldt terrestrisk liv uden tilbagevendende behov for vand til reproduktion.
Forekomst og bevaring
De bedst kendte fossiler af Hylonomus stammer fra Joggins FossilCliffs i Nova Scotia, Canada — et verdensberømt Carboniferous-lokalitet og i dag på UNESCOs verdensarvsliste. Her er fossilerne bevaret i hulrum fra forstenede stammer af arborescerende lycopsider (de store "træagtige" urplanter, som dominerede sump-skovene). Den almindelige tolking er, at storme og erosion fik disse stammer til at vælte og blive efterladt som hule stubbe; små dyr, der søgte ly i stammerne, kunne blive fanget, sulte ihjel eller dø og siden blive begravet og fossiliseret i de sedimenter, der fyldte stubberne.
Udover Hylonomus er andre tidlige terrestriske hvirveldyr fra samme region fundet i tilsvarende karbonske lag. Den basale pelycosaur Archaeothyris og den tidlige diapsid Petrolacosaurus er begge dokumenteret i Nova Scotia i niveauer, der er beregnet til at være omkring 6 millioner år yngre end Hylonomus.
Fingeraftryk i tidlig terrestrisk evolution
Der er også kendte fossile fodaftryk fra ca. 315 mya i New Brunswick, som ofte tilskrives Hylonomus eller lignende små terrestriske tetrapoder. Fundene fra Joggins og de tilhørende fodspor er vigtige, fordi de dokumenterer, at små hvirveldyr allerede i slutningen af Karbon havde etableret sig som aktive landdyr — et skridt i retning af det fuldt terrestriske økosystem, der senere skulle dominere Jordens landearealer.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Hylonomus?
A: Hylonomus er en uddød stængel-tetrapod, som levede for 312 millioner år siden i Pennsylvanien.
Spørgsmål: Hvor stor var Hylonomus?
A: Hylonomus var 20 centimeter lang (inklusive halen).
Spørgsmål: Hvordan så den ud?
Svar: Den lignede sandsynligvis ret meget moderne firben.
Spørgsmål: Hvad spiste den?
Svar: Den havde små skarpe tænder og spiste sandsynligvis små hvirvelløse dyr som tusindben eller tidlige insekter.
Spørgsmål: Hvor blev fossiler af Hylonomus fundet?
Svar: Fossiler af Hylonomus er fundet i resterne af fossiliserede klumpemosstubbe i Joggins Fossil Cliffs, Nova Scotia, Canada.
Sp: Hvilke andre fossiler er fundet i samme region i Nova Scotia?
Svar: Fossiler af den basale pelycosaurus Archaeothyris og den basale diapsid Petrolacosaurus er også fundet i denne region, højere oppe, dateret ca. 6 millioner år senere.
Spørgsmål: Findes der fodaftryk, der tilskrives Hylomonous?
Svar: Ja, der er fundet nogle fossile fodaftryk fra ca. 315 mya i New Brunswick, som tilskrives Hylomonous.
Søge