Hoatzin

Livsstil

Hoatzin-ungerne fødes med kroge på vingerne. De bruger krogene til at klatre rundt i træerne, før de er store nok til at flyve. Hoatzins kan kun flyve korte afstande, selv når de er fuldt udvoksede, så de klatrer normalt.

De bygger deres reder over vand. Hvis der er fare på færde, dykker fuglene ned i vandet. De klatrer op i træet igen, når faren er overstået. Hoatziner kommunikerer gennem usædvanlige lyde, der ligner hvæsende, gryntende, knurrende og hvæsende lyde.

Fordøjelse

Hoatzin er den eneste fugl, der kan fordøje blade. Deres lugt er blevet sammenlignet med frisk kogødning. Lugten skyldes deres fordøjelsessystem.

Hoatzin spiser blade og nogle frugter og blomster af planter, der vokser i de våde områder, hvor den lever. Den klatrer klodset rundt mellem grenene. Engang troede man, at arten kun kunne spise bladene fra arum og mangrove, men den spiser bladene fra mere end 50 arter. En undersøgelse, der blev foretaget i Venezuela, viste, at hoatzinens kost består af 82 % blade, 10 % blomster og 8 % frugter.

En af denne arts mange særheder er, at den har et fordøjelsessystem, der er enestående blandt fugle. Hoatziner bruger bakteriel gæring i den forreste del af tarmen til at nedbryde det vegetabilske materiale, ligesom kvæg og andre drøvtyggere gør det. I modsætning til drøvtyggere, som har en rumen (en specialiseret mave til bakteriel gæring), har hoatzinen imidlertid en usædvanlig stor krop, der er foldet i to kamre, og en stor, flerkammeret nedre spiserør. Dens mavekammer og spiserør er meget mindre end hos andre fugle.

Hoatzin'ens afgrøde er så stor, at den forskyder flyvemusklerne og brystbenets køl. Det er derfor, at de flyver så dårligt. På grund af aromatiske forbindelser i de blade, de spiser, og den bakterielle gæring har fuglen en ubehagelig, gødningslignende lugt. Den jages kun af mennesker for at skaffe føde i tider med stor nød. Hvis fuglen spiser insekter eller andet animalsk materiale, er det rent tilfældigt.

Relationer

Indtil videre (2015) er der meget få fugle, hvis samlede genom er blevet analyseret. For nylig er man begyndt at sekventere hele genomet hos hoatzinen. I 2011 blev det rapporteret, at mere end 1,4 mia. basepar af hoatzin-DNA var blevet sekventeret, hvilket stort set svarer til hele dens haploide genom, men at kun ca. 2,4 % af dens genom endnu ikke var blevet samlet. Blandt fugle er kun fire arters genomer blevet sekventeret. Man kunne lære meget ved at koordinere disse bestræbelser med analysen af hoatzins bakteriemikroflora i forboende drøvtyggere. På nuværende tidspunkt kender man ikke hoatzinens nærmeste slægtninge. Der findes fossile optegnelser, som tyder på, at dens slægt er ret gammel.