Gødning
Gødning er organisk materiale, der anvendes som gødning i landbruget. Gødning forbedrer jordens frugtbarhed ved at tilføre organisk materiale og masser af næringsstoffer, f.eks. kvælstof, som er fanget af bakterier i jorden. Højere organismer lever derefter af svampe og bakterier i en kæde af liv.
Udtrykket "gødning" blev tidligere brugt om uorganiske gødningsstoffer, men det er nu meget sjældent længere anvendt. Gødning fra fugle og flagermus kaldes guano.
Husdyrgødning er ofte en blanding af dyrefoder og strøelse.
Etymologi
Ordet gødning stammer fra middelengelsk "manuren", der betyder "at dyrke jorden", og oprindeligt fra fransk "main-oeuvre" = "håndarbejde", der hentyder til det arbejde, der involverede gødskning af jorden.
Typer
Der er to klasser af gødning i jordforvaltningen: grøngødning og husdyrgødning. Kompost adskiller sig fra gødning ved at være nedbrudte rester af organiske materialer (som dog kan omfatte gødning).
Det meste husdyrgødning er ekskrementer (også kaldet "ekskrementer" eller "lort" osv.) fra planteædende pattedyr (planteædere) og plantemateriale (ofte halm), der er blevet brugt som strøelse for dyrene og derfor er stærkt forurenet med deres afføring og urin.
Grøngødning er afgrøder, der dyrkes med det udtrykkelige formål at pløje dem under jorden. Derved øges frugtbarheden gennem de næringsstoffer og det organiske materiale, der returneres til jorden.
Gødning på en væg
Anvendelse af gødning
Gødning har i århundreder været brugt som gødning i landbruget, da den er rig på kvælstof og andre næringsstoffer, der fremmer planternes vækst. Flydende gødning fra svine- og svinebedrifter bliver normalt sprøjtet (injiceret) direkte i jorden for at reducere den ubehagelige lugt. Gødning fra svin og kvæg spredes på markerne ved hjælp af en gødningsspreder. På grund af det relativt lavere indhold af proteiner i græs, som planteædere spiser, har kvæggødning en mildere lugt end kødæders gødning - f.eks. er elefantgødning praktisk talt lugtfri. På grund af den mængde gødning, der udbringes på markerne, kan lugt dog være et problem i nogle landbrugsområder. Fjerkrægødning er skadelig for planter, når den er frisk, men efter en periode med kompostering er den værdifuld gødning.
Tørret gødning fra dyr er blevet brugt som brændsel gennem historien. Tørret gødning (normalt kendt som gødning) fra køer var og er stadig en vigtig brændselskilde i lande som Indien, mens kamelgødning kan anvendes i træløse områder som f.eks. ørkener. På Oregon Trail indsamlede pionerfamilier store mængder "bøffelspåner" i stedet for det knappe brænde. Det er blevet brugt til mange formål, til madlavning og til at bekæmpe de kolde ørkennætter.
En anden anvendelse af gødning er fremstilling af papir. Dette er blevet gjort med gødning fra elefanter, hvor det er en lille industri i Afrika og Asien, og også heste, lamaer og kænguruer. Bortset fra lamaer er disse dyr ikke drøvtyggere og har derfor en tendens til at lade plantefibre passere ufordøjet i deres gødning.
Gødningskager forberedes til brændsel i Bretagne, ca. 1900
