Gødning: Hvad er organisk gødning, typer og jordforbedring

Lær om organisk gødning, typer, fordele og jordforbedring — praktiske råd til kompost, husdyrgødning og bæredygtig næringsstofstyring for sund jord og bedre udbytte.

Gødning er organisk materiale, der anvendes som gødning i landbruget og i haver. Organisk gødning forbedrer jordens frugtbarhed ved både at tilføre organisk stof og en række næringsstoffer — især kvælstof, men også fosfor, kalium og mikronæringsstoffer — som frigives over tid gennem nedbrydning. Nedbrydningen drives af bakterier, svampe og andre jordorganismer; større dyr i jorden lever i sidste ende af disse mikroorganismer og bidrager til et levende økosystem, der gør næringen tilgængelig for planterne.

Hvad menes med organisk gødning?

Organisk gødning dækker over materialer af biologisk oprindelse: nedbrudte planterester, husdyrgødning, kompost, grøngødning og produkter som blod- og benmel. Tidligere blev udtrykket "gødning" ofte brugt om uorganiske gødningsstoffer, men i moderne sprogbrug skelner man ofte mellem organisk gødning og mineralgødning. En særlig type organisk gødning er guano (fugle- eller flagermusgødning), som er meget næringsrig.

Typer af organisk gødning

• Kompost: Stabilt, humusrigt materiale fra nedbrudte planterester og køkkenaffald. Forbedrer jordstruktur og langtidsvirkende frugtbarhed.
• Husdyrgødning: Fast gødning fra kvæg, heste, fjerkræ eller får. Kan være meget næringsrig, men bør komposteres eller lagres korrekt for at reducere sygdoms- og lugtgener.
• Gylle: Flydende blanding af urin og afføring fra husdyr, ofte brugt i landbrug. Nem at sprede, men kræver forsigtig håndtering pga. udvaskningsrisiko.
• Grøngødning: Dyrkede dækafgrøder (fx kløver, vikke, lucerne) som pløjes ned for at tilføre næring og forbedre jordstrukturen.
• Vermikompost: Kompost produceret med regnorme; meget næringsrigt og godt til pottemuld og fine havebede.
• Blod- og benmel: Tørrede biprodukter fra slagteri, rige på henholdsvis kvælstof (blodmel) og fosfor (benmel).
• Træaske: Indeholder kalium og kan hæve jordens pH; anvendes med forsigtighed.
• Biokul (biochar): Stabilt kulstof, som kan øge jordens evne til at holde på næringsstoffer og vand.

Fordele ved organisk gødning

• Forbedret jordstruktur: Øger aggregatstabilitet, luftning og rodpenetration.
• Øget vandholdende evne: Organisk materiale holder på vand og reducerer tørkestress.
• Langsom næringsfrigivelse: Næringsstoffer frigives gradvist, hvilket mindsker risikoen for udvaskning.
• Styrket mikrobiel aktivitet: Understøtter et levende jordøkosystem, der omsætter næringsstoffer.
• Kulstofbinding: Tilførsel af organisk stof kan bidrage til at lagre kulstof i jorden.

Ulemper og risici

• Patogener og ukrudtsfrø: Frisk husdyrgødning kan indeholde skadelige bakterier eller frø. Kompostering ved tilstrækkelig varme reducerer denne risiko.
• Næringsubalance: Indholdet af N, P og K kan variere meget i organiske materialer, så det kan være nødvendigt med supplerende mineralgødning ved store afgrøder.
• Lugt og lagringsproblemer: Gødning kan lugte og kræver korrekt opbevaring for at minimere miljøpåvirkning.
• Miljøpåvirkning: Forkert håndtering kan føre til udvaskning af næringsstoffer og eutrofiering af vandløb.

Anvendelse og gode råd

• Test jorden først: Få lavet en jordprøve for at kende pH og næringsstofbehov, før du tilfører store mængder gødning.
• Kompostering: Kompostér friskt organisk materiale (inkl. husdyrgødning) til stabil kompost, der er mør og lugtfri. Godt komposteret materiale mindsker sygdomsrisiko og ildelugt.
• Tidspunkt: Mange bruger kompost og fast gødning om efteråret for at lade materialet nedbrydes før plantning om foråret. Frisk husdyrgødning bør ikke anvendes direkte på grøntsager tæt på høst.
• Mængde: Anbefalinger varierer med jordtype og plante; som tommelfingerregel kan 2–5 kg moden kompost pr. m² være passende i havebede. Brug jordprøve og lokale anbefalinger for præcise doser.
• Undgå udvaskning: Anvend ikke gylle eller flydende gødning før kraftig regn og undgå spredning tæt på vandløb.
• Kombination: Organisk og mineralgødning kan supplere hinanden — organisk for jordstruktur og langtidseffekt, mineralgødning for hurtig korrektion af specifikke næringsmangler.

Jordforbedring med organisk gødning

Langtidsfordelen ved organisk gødning er primært forbedring af jordens fysiske og biologiske egenskaber. Humusrigt materiale øger jordens evne til at binde næringsstoffer og vand, forbedrer rodudvikling og øger jordens modstandskraft mod erosion. Arbejd med følgende principper:

• Indfør jævnlige lag af kompost for gradvis opbygning af humus.
• Brug grøngødning i sædskiftet for at tilføre kvælstof (især bælgplanter) og beskytte jorden om vinteren.
• Overvej biokul i indlagsmængder for langsigtet forbedring af næringsstofhold og kulstofbinding.

Sikkerhed og lovgivning

Der findes ofte lokale regler for håndtering og opbevaring af husdyrgødning og spredning af organisk materiale, især på landbrugsarealer, for at beskytte vandmiljøet. Følg altid gældende vejledninger og anbefalinger fra lokale myndigheder eller rådgivere.

Opsummering

Organisk gødning er et centralt værktøj til at forbedre jordens sundhed og langtidsholdbare frugtbarhed. Fordelene er mange — bedre struktur, øget vandholdning og et aktivt jordliv — men korrekt kompostering, passende dosering og ansvarlig anvendelse er vigtigt for at undgå sygdom, lugtgener og miljøskader. Start med en jordprøve, vælg den type organisk gødning, der passer til din jord og afgrøder, og kombiner eventuelt med målrettet mineralgødning, når det er nødvendigt.

Typer

Der er to klasser af gødning i jordforvaltningen: grøngødning og husdyrgødning. Kompost adskiller sig fra gødning ved at være nedbrudte rester af organiske materialer (som dog kan omfatte gødning).

Det meste husdyrgødning er ekskrementer (også kaldet "ekskrementer" eller "lort" osv.) fra planteædende pattedyr (planteædere) og plantemateriale (ofte halm), der er blevet brugt som strøelse for dyrene og derfor er stærkt forurenet med deres afføring og urin.

Grøngødning er afgrøder, der dyrkes med det udtrykkelige formål at pløje dem under jorden. Derved øges frugtbarheden gennem de næringsstoffer og det organiske materiale, der returneres til jorden.

 
Gødning på en væg  

Anvendelse af gødning

Gødning har i århundreder været brugt som gødning i landbruget, da den er rig på kvælstof og andre næringsstoffer, der fremmer planternes vækst. Flydende gødning fra svine- og svinebedrifter bliver normalt sprøjtet (injiceret) direkte i jorden for at reducere den ubehagelige lugt. Gødning fra svin og kvæg spredes på markerne ved hjælp af en gødningsspreder. På grund af det relativt lavere indhold af proteiner i græs, som planteædere spiser, har kvæggødning en mildere lugt end kødæders gødning - f.eks. er elefantgødning praktisk talt lugtfri. På grund af den mængde gødning, der udbringes på markerne, kan lugt dog være et problem i nogle landbrugsområder. Fjerkrægødning er skadelig for planter, når den er frisk, men efter en periode med kompostering er den værdifuld gødning.

Tørret gødning fra dyr er blevet brugt som brændsel gennem historien. Tørret gødning (normalt kendt som gødning) fra køer var og er stadig en vigtig brændselskilde i lande som Indien, mens kamelgødning kan anvendes i træløse områder som f.eks. ørkener. På Oregon Trail indsamlede pionerfamilier store mængder "bøffelspåner" i stedet for det knappe brænde. Det er blevet brugt til mange formål, til madlavning og til at bekæmpe de kolde ørkennætter.

En anden anvendelse af gødning er fremstilling af papir. Dette er blevet gjort med gødning fra elefanter, hvor det er en lille industri i Afrika og Asien, og også heste, lamaer og kænguruer. Bortset fra lamaer er disse dyr ikke drøvtyggere og har derfor en tendens til at lade plantefibre passere ufordøjet i deres gødning.

 
Gødningskager forberedes til brændsel i Bretagne, ca. 1900  

Søg efter bogstav