Den astronomiske enhed (AU) er en længdeenhed, oprindeligt afledt af Jordens kredsløb. Formelt svarer den til længden af den halvstore akse i Jordens elliptiske bane omkring Solen — altså gennemsnitsafstanden mellem Jorden og Solen.

Definition og nøjagtighed

I 2012 vedtog Den Internationale Astronomiske Union (IAU) en præcis, moderne definition: én astronomisk enhed er lig med præcis 149.597.870.700 meter. Denne faste værdi erstattede den ældre, implicitte definition baseret på Jordens bane og den såkaldte Gaussiske gravitationskonstant.

Størrelsesorden og lystid

Én AU svarer til ca. 149.597.870,7 kilometer (omtrent 149,6 millioner kilometer) eller ca. 92.955.807 miles (omtrent 93 millioner miles). Lyset fra Solen til Jorden bruger omtrent 499 sekunder, dvs. cirka 8,317 minutter (ca. 8 minutter og 19 sekunder) til at tilbagelægge en AU.

Eksempler i solsystemet og konverteringer

Astronomer bruger ofte AU til at angive afstande i solsystemet. For eksempel er Jorden per definition 1 AU fra Solen. Typiske middelafstande (runde tal) er:

Til sammenligning anvendes større afstandsenheder uden for solsystemet, f.eks. lysår og parsec; 1 parsec svarer til ca. 206.265 AU.

Anvendelse og historisk note

AU er praktisk i arbejde med planeter, kometer og baneberegninger, fordi talværdierne bliver mere håndterbare end i kilometer eller meter. Historisk var AU mere en astronomisk konstruktion bundet til Jordens faktiske bane; moderniseringen til en fast meter-værdi har gjort enheden entydig og nemmere at bruge i præcise målinger og modeller.