γ-hydroxysmørsyre (gamma-hydroxysmørsyre, almindeligvis forkortet GHB) er et kemisk stof. Der findes små mængder af det i centralnervesystemet hos mange dyr. Det kan også findes i vin, oksekød og små citrusfrugter.

Hvordan virker GHB?

I centralnervesystemet interagerer GHB med flere neurotransmittere, især med systemer relateret til gamma-aminosmørsyre (GABA). Virkningen er dæmpende på hjerneaktivitet og kan give afslapning, søvnighed og i højere doser kraftig sedation eller bevidstløshed. Stoffet kan både fremkalde eufori og nedsætte hemninger, hvilket er årsagen til dets rekreative anvendelse.

Forekomst og kemiske former

GHB produceres naturligt i menneskekroppens celler, og dens kemiske struktur ligner ketonlegemet beta-hydroxybutyrat. Som supplement eller lægemiddel anvendes GHB oftest som et salt (fx sodium oxybate i medicinsk praksis). Stoffet kan desuden opstå ved fermentering, og små mængder kan findes i nogle øl og vine.

Medicinsk brug

Mange lande har reguleret GHB, men stoffet har anerkendte medicinske anvendelser under streng kontrol. Det kan bruges som bedøvelsesmiddel og beroligende middel i særlige situationer. En medicinsk form af GHB (sodium oxybate) anvendes i nogle lande til behandling af narkolepsi med svær dagtræthed og kataplexi. Tidligere er GHB også blevet undersøgt til behandling af søvnløshed og depression, og det har været anvendt i vejledning til at hjælpe personer med alkoholisme, men brugen udenfor kontrollerede medicinske rammer er forbundet med betydelig risiko.

Misbrug og rekreativ brug

GHB er blevet brugt rekreativt, fordi det i lave doser kan fremkalde eufori, øget sociale hæmninger og en følelse af afslapning. Mange lande har gjort stoffet ulovligt, hvis det ikke bruges som medicin. På det illegale marked kaldes det ofte flydende ecstasy, selvom ecstasy (MDMA) er et andet stof uden relation til GHB. Udover GHB sælges beslægtede kemikalier som gamma-butyrolacton (GBL) og 1,4-butanediol (1,4-BD) ofte ureguleret; de omdannes i kroppen til GHB og medfører tilsvarende virkninger og risici.

Risici og bivirkninger

Risici ved GHB omfatter:

  • Alvorlig sedation og respirationsdepression, særligt ved kombination med alkohol eller benzodiazepiner.
  • Bevidstløshed og såkaldte "GHB-komaer", hvor personer besvimer eller bliver bevidstløse. Disse tilstande kan føre til kvælning, vejrtrækningsstop og i værste fald død.
  • Kvalme, opkastning, forvirring, hukommelsestab og balanceproblemer.
  • Langvarig brug kan føre til tolerance, afhængighed og alvorlige abstinenssymptomer.
  • Interaktion med andre stoffer kan være dødelig — især alkohol og andre centralnervesystem-dæmpende midler.

Overdosis og førstehjælp

Overdoser kan udvikle sig hurtigt. Tegn på alvorlig forgiftning omfatter svær sløvhed, langsommere eller uregelmæssig vejrtrækning, blålig misfarvning af hud/læber, kramper og tab af bevidsthed. Ved mistanke om overdosis:

  • Ring straks til alarmcentralen eller søg akut lægehjælp.
  • Hold personen vågen og i sikker sideleje, hvis mulig, for at undgå kvælning ved opkast.
  • Observer vejrtrækning og puls — hvis personen holder op med at trække vejret, skal der gives livreddende førstehjælp (genoplivning) indtil professionel hjælp når frem.
  • Vigtigt: Naloxone, som bruges ved opioid-overdoser, virker ikke på GHB-forgiftning; behandling er understøttende (sikring af frie luftveje, ilt, overvågning) og kan i svære tilfælde kræve hospitalsbaseret respiratorisk støtte.

Afhængighed og abstinenser

Ved gentagen brug kan der opstå både fysisk og psykisk afhængighed. Abstinenser kan være alvorlige og inkluderer angst, søvnløshed, rystelser, forhøjet puls, hypertoni, hallucinationer og i nogle tilfælde delirium og kramper. Pludselig ophør hos personer med tungt forbrug bør derfor håndteres under lægelig overvågning, da medicinsk behandling og understøttende pleje ofte er nødvendig.

Juridisk status og kontrol

Mange lande har reguleret eller forbudt GHB uden medicinsk prescription. Stoffets status varierer — i nogle jurisdiktioner kan visse medicinske former være lovligt til behandling af specifikke sygdomme, mens rekreativ brug og handel er strafbart. Idrætsudøvere har også misbrugt GHB for at forbedre præstation, hvilket er forbudt i de fleste sportsorganisationer — blandt andet omtalt med henvisning til atleter.

Testning og påvisning

GHB kan påvises i blod og urin, men det er hurtigt metaboliseret, så påvisningstiden er relativt kort (typisk timer til en dag afhængig af prøve og dosis). Mere specialiserede analyser (fx GC-MS) kan bruges i retsmedicinske undersøgelser. Der findes også metoder til langtidsdetektion i hår, men disse er mindre almindelige i akut klinisk sammenhæng.

Forebyggelse og skadebegrænsning

For at mindske skader anbefales:

  • Undgå at kombinere GHB med alkohol eller andre beroligende stoffer.
  • Vær forsigtig i sociale situationer — giv aldrig en person en drink, du ikke selv har set blive åbnet; vær opmærksom på risikoen for at få stoffer i sin drink.
  • Ved mistanke om afhængighed eller skadelig brug: søg rådgivning hos læge, misbrugsbehandling eller relevant sundhedstilbud.
  • Uddannelse og oplysning om symptomer på forgiftning og korrekt førstehjælp kan redde liv.

Afsluttende bemærkninger

GHB er et stof med både medicinsk potentiale og betydelige risici. Brug under medicinsk overvågning kan være gavnligt for visse sygdomme, men rekreativ brug udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Ved spørgsmål om behandling, afhængighed eller akut forgiftning bør man kontakte sundhedspersonale eller nødberedskab.