Ubevidste sind
Man mener, at det ubevidste sind er en dybere del af en persons sind, som arbejder uden at personen ved det. Følelser, tanker, ønsker eller følelser synes at komme ud af ingenting, hvilket får personen til at stille spørgsmålstegn ved, hvor de kommer fra.
Det ubevidste sind er et begreb, der blev opfundet af den tyske romantiske filosof Friedrich Schelling i det 18. århundrede og senere indført på engelsk af digteren og essayisten Samuel Taylor Coleridge. Det er imidlertid en gammel idé, som er blevet bemærket i mange civilisationer og kulturer. Om andre pattedyr har lignende mentale mekanismer som mennesket er også et spørgsmål med en betydelig historie.
Hypnotisk seance, af Richard Bergh, 1887
Freuds synspunkter
Det ubevidste sind spiller en stor rolle i Sigmund Freuds psykoanalyse. Han diskuterede betydningen af det ubevidste sind for forståelsen af bevidst tænkning og adfærd.
Det ubevidste blev imidlertid ikke opdaget af Freud. Psykologihistoriker Mark Altschule konkluderede: "Det er svært - eller måske umuligt - at finde en psykolog eller psykiater fra det nittende århundrede, som ikke anerkendte den ubevidste tanke som værende ikke blot virkelig, men også af største betydning".
Freuds fremskridt var ikke at afdække det ubevidste, men at udtænke en metode til systematisk at studere det. Hans metode er imidlertid kontroversiel, og det samme gælder resten af hans idéer. Freud kaldte drømme for "kongevejen til det ubevidste". Han udviklede sin idé i Drømmetydning (1899). Det førbevidste blev beskrevet som et lag mellem den bevidste og ubevidste tanke; dets indhold kunne man få adgang til med en lille indsats. Et centralt træk ved det ubevidste er det, han kaldte "fortrængning". Freud mente, at mange mennesker fortrængte smertefulde erindringer dybt inde i deres ubevidste sind.
Et isbjerg bruges ofte til at illustrere Freuds teori om, at det meste af det menneskelige sind fungerer ubevidst.
Adaptiv ubevidsthed
Det adaptive ubevidste er en række ubevidste mentale processer, der påvirker dømmekraft og beslutningstagning. Den adskiller sig fra den bevidste behandling: den er hurtigere, ubesværet, mere fokuseret på nuet, men mindre fleksibel.
I andre teorier om sindet er det ubevidste begrænset til aktiviteter på "lavt niveau", som f.eks. at udføre mål, der er blevet besluttet bevidst. I modsætning hertil menes det adaptive ubevidste også at være involveret i kognition på "højt niveau" som f.eks. fastsættelse af mål.
Udtrykket "adaptiv ubevidsthed" antyder, at den har en overlevelsesværdi og derfor er en tilpasning, som er blevet stærkt udvalgt i fortiden. Faktisk var al mental aktivitet ubevidst i en stor del af hvirveldyrenes udvikling. Der er ingen, der antager, at fisk har bevidsthed. Vores bevidsthed føjes således til et allerede eksisterende sæt mekanismer, som fungerer, men som vi normalt ikke kan mærke. p23
