Amoebozoerne er en eukaryote stamme af amøbelagtige protozoer. De fleste bevæger sig ved indre cytoplasmatisk strømning, og deres karakteristiske, ofte brede eller fingerlignende pseudopodier bruges både til bevægelse og til at fange føde.
Morfologi og cellestruktur
Amoebozoerne viser stor variation i form og størrelse. Mange er encellede med en blød krop uden fast cellevæg; nogle har en skal (test) og kaldes da testate amøber. Cellen kan indeholde én eller flere kerner, og flere arter er fødemæssigt specialiserede bakterieædere. De fleste mangler permanente flageller og danner generelt ikke mikrotubuli-støttede strukturer undtagen under mitose, men undtagelser findes: visse archamoebae har flageller, og mange slimskimmelbakterier producerer biflagellate kønsceller. Arkitektonisk varierer mitosen mellem grupperne (lukket, semiåben eller åben mitose afhængig af taxa).
Ernæring og livscyklus
Ernæringen sker normalt ved fagocytose. Cellen omslutter madpartikler og lukker dem inde i vacuoler, hvor de fordøjes og absorberes. Når føde bliver knap, danner mange arter beskyttende hvileformer (cyster), som kan sprede sig passivt med vinden. Hos slimsvampe udvikles ofte komplekse livscyklusstadier: nogle danner en multinukleær plasmodium (hos myxomyceter) eller flercellete aggregationer, der udvikler frugtlegemer og sporer (hos dictyostelider).
Systematik og fylogeni
Det er en stor gruppe med omkring 2.400 beskrevne arter af amøboide protister, men den reelle artsrigdom er sandsynligvis langt større. En sekvensanalyse viser, at Amoebozoa er en monofyletisk klade. De fleste fylogenetiske træer identificerer den som søstergruppe til Opisthokonta, den store klade der omfatter både svampe og dyr. Amoebozoa og Opisthokonta sættes derfor ofte sammen i højere grupper som Unikonta, Amorphea eller Opimoda afhængigt af klassifikationen. I nogle nyere systemer er Amoebozoa fastholdt som en uklassificeret "supergruppe" inden for Eukaryota.
Diversitet og eksempler
Amoebozoa omfatter mange af de bedst kendte amøbelignende organismer, såsom Chaos, Entamoeba, Pelomyxa og selve slægten Amoeba. Gruppen rummer både frie former i jord og vand og symbionter eller parasitter i andre organismer. Blandt de flercellede eller flerkernede former finder man myketozoiske slimskimmelsvampe, som producerer synlige sporer i stilkede frugtlegemer (sporangier).
Økologi og udbredelse
De fleste Amoebozoa er encellede og almindelige i jordbund, ferskvand og marine miljøer, hvor de spiller vigtige roller som mikrofødevareædere og i nedbrydning af organisk materiale. Nogle lever som symbionter eller parasitter, og flere arter er kendt som patogener for dyr og mennesker (fx visse Entamoeba-arter). Slimsvampene deltager i nedbrydningen af dødt plantemateriale og kan ofte ses på skovbund og rådne stammer, når de danner større frugtlegemer.
Reproduktion
Reproduktion kan være både asexuel (mitotisk deling, sporedannelse) og seksuel i nogle grupper hvor der forekommer karyogami og meiose under sporulation. Slimsvampe danner ofte specialiserede frugtlegemer, der sikrer spredning af sporer over afstande.
Betydning for mennesker og forskning
- Medicinsk: Nogle arter forårsager sygdom (fx amøbiasis forårsaget af Entamoeba histolytica), og andre kan være opportunistiske patogener.
- Økologisk: De bidrager til regulering af bakteriepopulationer og til næringsstofkredsløb i jord og vand.
- Forskning: En karakteristisk modelorganisme er Dictyostelium discoideum, som bruges intensivt til at studere cellekommunikation, differentiering, bevægelse og udvikling.
Hurtige facts
- Cirka 2.400 beskrevne arter, men sandsynligvis langt flere.
- De fleste bevæger sig ved cytoplasmatisk strømning og pseudopodier.
- Mange lever frit i jord og vand; nogle er parasitter eller symbionter.
- Indeholder både encellede amøber og flercellede eller flerkernede slimsvampe.
Sammenfattende er Amoebozoa en vigtig, artsrig og morfologisk varieret stamme af eukaryoter med stor økologisk og biologisk betydning, både i fritlevende økosystemer og som model- og patogene arter i forskning og medicin.