Archamoebae: Mitokondriefrie amøber (Entamoeba, Endolimax og Pelomyxa)
Få indsigt i Archamoebae — mitokondriefrie amøber (Entamoeba, Endolimax, Pelomyxa): evolution, økologi og deres rolle i amøbedysenteri.
Archamoebae er en gruppe af amøber, som er usædvanlige blandt protister ved at mangle synlige mitokondrier. Dette betyder dog ikke, at de er primitive: moderne molekylærbiologi viser, at de stammer fra mitokondrieholdende forfædre og har mistet eller stærkt modificeret disse organeller sekundært.
Morfologi og cellebiologi
Archamoebae omfatter forskellige former: de fleste har en enkelt kerne og ét flagellum, men der findes også store, komplekse former. Mange arter lever i iltfattige eller anaerobe miljøer og tilpasser sig ved at omdanne eller helt reducere deres mitokondrier til restorganeller (fx mitosomer eller hydrogenosomer) eller ved at fjerne dem helt. Selvom traditionelle mitokondrier mangler, findes ofte gener af mitochondriel oprindelse i kernen, og nogle arkamøber har stadig restfunktioner til fx jern-svovl (Fe–S) klyngebiogenese.
Typiske slægter og eksempler
Gruppen omfatter mange slægter, hvoraf flere er indre parasitter eller kommensaler hos dyr: f.eks. Entamoeba og Endolimax. Blandt fritlevende former findes arter i ferskvandsmiljøer — nogle af disse har bevægelige stadier med flageller. Den velkendte kæmpeamøbe Pelomyxa er markant anderledes ved at have mange kerner og mange flageller samtidigt og ofte indeholde endosymbiotiske bakterier, som hjælper med fermentativ energiomsætning i anaerobe omgivelser.
Livscyklus, transport og smitte
Mange parasitiske og kommensale arkamøber har en livscyklus med et aktivt trophozoitstadium og resistente cystestadier, som spredes fekal-oralt. Hos mennesker smitter især cystestadier, der kan modstå omgivelsernes påvirkninger og infektiøstoptages via forurenet vand eller føde.
Klinisk betydning
Nogle archamoebae er vigtige for folkesundheden: Entamoeba histolytica kan være et patogen hos mennesker og forårsage amøbedysenteri og invasive infektioner som leverabscesser. Andre slægter som Endolimax og Iodamoeba er ofte kommensaler og giver sjældent kliniske symptomer.
Diagnostik af amøbeinfektioner omfatter mikroskopi af afføringsprøver (men skelnen mellem arter kan være vanskelig), antigentest og PCR for specifik detektion; serologi kan være nyttig ved mistanke om ekstraintestinale infektioner. Behandling af invasiv amøbiose indebærer typisk et systemisk amøbeborende lægemiddel som metronidazol eller tinidazol, ofte suppleret med en luminal amøbedræber (fx paromomycin eller diloxanid-furoat) for at fjerne tarmkolonisation.
Systematik og evolution
Molekylærfilogenetiske studier, herunder analyser af store sæt gener (fx studier på ~100 gener), viser, at Archamoebae hører til Amoebozoa. Disse analyser peger på, at gruppen har mistet traditionelle mitokondrier i en adaptiv proces til anaerob livsstil, og at archamoebae er nære slægtninge til fx slimskimmelsvampene (mycetozoa). De parasitiske og kommensale former som Entamoeba og Endolimax synes at være opstået flere gange uafhængigt fra fritlevende, mitokondriebærende forfædre — altså en parallel udvikling mod parasitisme/kommensalisme.
Økologi og biologisk betydning
Fritlevende archamoebae spiller en rolle i nedbrydning og mikrobiel fødenetværk i sedimenter og stillestående ferskvand, hvor de æder bakterier og andre mikroorganismer. Parasitiske arter påvirker værtskondition og populationsdynamik og har betydning for hygiejne og folkesundhed i områder med dårlig sanitet.
Forskning og perspektiver
Studier af Archamoebae er vigtige for forståelsen af eukaryot evolution — især hvordan eukaryoter kan tabe eller ombygge mitokondrier — og for at forbedre diagnose, behandling og forebyggelse af amøbeinfektioner hos mennesker og dyr. Forskning i genomet, cellulær metabolisme og endosymbiose i arter som Pelomyxa bidrager yderligere til vores kendskab til, hvordan eukaryote celler tilpasser sig anaerobe miljøer.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad adskiller Archamoebae fra andre protister?
A: Archamoebae har ingen mitokondrier, hvilket er usædvanligt blandt protister.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på slægter inden for Archamoebae-gruppen?
Svar: Nogle eksempler på slægter inden for Archamoebae-gruppen er Entamoeba og Endolimax.
Spørgsmål: Er alle Archamoebae skadelige for mennesker?
A: Nej, ikke alle Archamoebae er skadelige for mennesker. Nogle slægter er patogener for mennesker, men andre lever i ferskvandshabitater og er ikke skadelige for mennesker.
Spørgsmål: Har Archamoebae flageller?
Svar: Nogle slægter af Archamoebae, der lever i ferskvandshabitater, har flageller.
Spørgsmål: Hvor mange kerner og flageller har de fleste Archamoebae?
A: De fleste Archamoebae har en enkelt kerne og en enkelt flagellum.
Sp: Hvad er Pelomyxa?
A: Pelomyxa er en kæmpe amøbe, der har mange kerner og flageller.
Spørgsmål: Hvad er forholdet mellem Archamoebae og slimsvampe?
Svar: Archamoebae er nært beslægtede med slimskimmelbakterierne, da de begge er en del af gruppen Amoebozoa.
Søge